Erik og John vandt Margeritten Cup

Erik og John vandt Margeritten Cup
Vinderne af slutspillet i A-rækken (tv.). Privatfoto
NOTITS | 18. NOV 2022 • 17:19
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS
18. NOV 2022 • 17:19

Torsdag aften blev der afviklet Margeritten Cup doublestævne for spillere over 60 år.

Det foregik i Søndermarkshallen, og der var deltagelse af 25 par fra de pt. fem klubber, der har 60+ bordtennis på programmet: Nexø BC, Hasle, Knudsker, Tejn og Nyker.

Vinderne af slutspillet i A-rækken blev Erik Krogh Hansen og John Johansen fra Knudsker foran H.C. Pedersen og Peter Pedersen fra Hasle.

Vinderne af slutspillet i B-rækken blev Jan Holm og Gert K. Hansen fra Nyker foran Bente Clausen og Hans Ole Carlsen fra Hasle.

Det var dog ikke resultaterne, der var det vigtigste.

– Vi fik igen en dejlig dag med masser af bordtennis, og nok så vigtigt også masser af socialt samvær på tværs af alle klubber og selvfølgelig smørrebrød til frokost, fortæller Torben Larsen fra 60+ Bordtennis Bornholm.

– Alle var enige om, vi havde haft et rigtig godt stævne og glæder sig allerede til næste, som bliver Margeritten Cup, singlestævne, som afvikles den 23. marts 2023 også i Søndermarkshallen, fortæller han.

Vinderne af slutspillet i B-rækken (th.). Privatfoto



DAGENS ELUDSIGT BORNHOLM
DET FRIE VALG / 29-11-2023 / ELPRIS+SPOTTILLÆG / AFGIFTER / NETTARIF

Onsdag: Overvej at spise ude eller hente en omgang take away ;-). Fra 17-21 koster det dyrt at fyre op i pander, gryder og ovn. Gennemsnitsprisen for de fire timer er 5,27 kr./kWh. Vi savner en god gang vind til at presse priserne, men vejrudsigten skuffer helt frem til weekenden.  Brug strømmen efter kl. 22, selv om den koster 3 kr./kWh alt inklusive. Det er ikke sikkert, at det bliver billigere i morgen.

Bornholms energi og forsyning