Også SÅN-løberen Alex Mogensen understregede den gode form, han er i for tiden, da han placerede sig som nummer ni i DM i fem kilometer landevejsløb i tiden 15,01 minutter - en forbedring på seks sekunder af den personlige rekord.
Fornylig smadrede Alax Mogensen løbsrekorden i Stavehølløbet i Østerlars, og tidligere på året løb han sig ind på ottendepladsen på listen over årets bedste danske tider, da han blev bornholmsmester i 5.000 meter på bane i tiden 15.04,71 min.
– DM i 5 kilometer landevej har været et mål det sidste halve år, og målet var at komme i top-10, så jeg er glad, fortalte Alex Mogensen efter DM-løbet i Hernings gader til netavisen bornholm.nu.
På banen bliver DM på 5.000 meter sæsonens store udfordring. Også her er målet en top 10-placering, ligesom Alex Mogensen går efter at forbedre den personlige rekord, der lige nu lyder på 14 minutter og 53 sekunder.