Undersøgelse dumper Bornholm: Virkeligheden er mere nuanceret, siger Trøst

Man skal passe på med at konkludere for meget på baggrund af Dansk Industris undersøgelse, der rangerer kommunernes indbyrdes erhvervsvenlighed. Det mener borgmester Jacob Trøst, der peger på, at kommunen er i fuld gang med flere tiltag, der vil løfte området.

Midt under kommunernes budgetforhandlingerne landede Dansk Industris årlige spørgeskemaundersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed, Lokal Erhvervsvenlighed 2023.

Set med bornholmske briller var det kedelig læsning, da regionskommunen endte med en bundplacering. Borgmester Jacob Trøst mener dog ikke, at rapporten tegner et retvisende billede af kommunens relation til erhvervslivet.

– Det er langt fra alle virksomheder, der deltager i undersøgelsen, og jeg kender til mange virksomheder, der generelt er tilfredse med samarbejdet. De historier kommer nok ikke ikke i så høj grad frem i sådan en undersøgelse. Man har generelt tendens til at være mere tilbøjelig til at deltage i sådanne undersøgelser, hvis man vil klage, end hvis man mener, at tingene fungerer, siger han.

Ærgrer ham stadig

I undersøgelsen deltager 60 bornholmske virksomheder, der udgør 18 procent af den samlede private beskæftigelse på øen.

Jacob Trøst lægger dog ikke skjul på, at sidstepladsen ærgrer ham.

– Mit første indtryk er, at det er en kedelig placering, men jeg ved også, at der ligger noget bag den placering. Vores sagsbehandlingstid i byggesager er gået i vejret, fordi vi er i gang med arbejde os gennem den gamle bunke, og det tæller med i statistikken, siger han.

Samtidig mener borgmesteren, at der er risiko for, at frustration over sagsbehandlingen kan smitte af på svarene på andre områder. Det stemmer overens med Dansk Industris lokalformand på Bornholm, Michael Almeborgs, analyse, da han forholdt sig til undersøgelsen.

Blandede meldinger fra virksomheder

Da Lokal Erhvervsvenlighed 2023 udkom, kontaktede Tidende nemlig både DI, samt et par af Bornholms store industrivirksomheder. Her lød melding eksempelvis fra ejerleder af KH Maskinfabrik, Claus Duevang, at samarbejdet med kommunen fungerer godt.

Jacob Trøst kan du overhoved bruge sådan en undersøgelse til noget, hvis ikke du mener billedet er retvisende?

– Selvfølgelig kan jeg bruge den til noget. Det giver mig nogle flere input til, hvad det er, vi skal blive bedre til. Den er jo også en del af det samlede billede. Politisk ved vi godt, der er behov for at styrke indsatsen for vores erhvervsliv, så vi sikrer, at der kan ske en fortsat udvikling på Bornholm. Det er også derfor, at vi politisk har gået ind i vores nuværende budgetforlig og har afsat flere midler til byggesagsbehandling, svarer han.

I budgetforliget er der helt konkret lagt op til at styrke byggesagsbehandlingen med 650.000 kr. kroner ekstra om året. Samtidig prioriterer forligspartierne at oprette erhvervsklasser fra 8-klasse.

– Hvis ikke byggesagsbehandlingen fungerer, så rammer det både private, der skal bygge en carport og vores virksomheder, når de skal bygge huse eller andre anlægsprojekter, siger Jacob Trøst og uddyber:

– Vi bliver nødt til at investere i udvikling på Bornholm, hvis vi vil nå vores mål om at være flere borgere og beholde vores nuværende velfærdsniveau. Det handler i høj grad om at sikre rimelige vilkår for vores virksomheder, for det er dem, der skaber vores skattegrundlag og arbejdspladser.

Svær balancegang

I Dansk Industris undersøgelse bliver virksomhederne spurgt ind til ti overordnede emner med hver deres delspørgsmål. Det er eksempelvis kommunens generelle erhvervsvenlighed, sagsbehandling, infrastruktur og arbejdskraft.

Netop arbejdskraft placerer de bornholmske virksomheder som det absolut vigtige fokuspunkt for kommunens politikere.

Dansk Industris lokalformand på Bornholm, Michael Almeborg, uddybede den pointe, og hvad det handler om for ham i forbindelse med at undersøgelsen udkom:

– Det handler om at gøre sig lækker for dem, der flytter til Bornholm. Gøre sit for at sikre, at der er et sted at bo, at der er de nødvendige pasningsmuligheder til vores børn, at der er skolemuligheder, et velfungerende hospital, læger og så fremdeles. De helt grundlæggende rammer, der kan trække arbejdskraft hertil, lød det fra ham.

Det er næppe gået mange næser forbi, at budgetforliget er præget af nedskæringer. Eksempelvis skal der spares på skoleområdet, hvor Rønne skal gøres til et skoledistrikt og klasserne gøres større

Virksomhederne peger på, at arbejdskraft og muligheden for at tiltrække arbejdskraft er det vigtigste. Det mener de bedst gøres ved, at her er attraktivt at bo, hvordan håndterer du den balancegang?

– Jeg synes, at vi langt hen ad vejen har holdt hånden under vores velfærd og vores vilkår for vores børn og unge. Vi rører ikke ved minimumsnormeringer og lærernes undervisningstid. Vi putter penge i omorganisering på ældreområdet for i sidste ende at få mere for pengene og skabe bedre arbejdsvilkår for vores ansatte. Vi har udvidet vores dagpasningstilbud og afsat penge til almene boliger, så rammerne er til, at der kommer nye borgere til Bornholm.

Politikerne førstebehandler det nye budgetforlig til kommunalbestyrelsesmødet på torsdag.