– Det er ikke fordi bestyrelsen ikke har prøvet. Vi har prøvet i fem en halv måned at få kanaliseret nogle af de penge retur. Alle eksperter med forstand til det her område siger, at det må man ikke, sagde René Danielsson (DF).
– Lad os ikke stikke folk blår i øjnene med noget, der ikke kan lade sig gøre. At du ikke forstår, at det ikke er lovligt betyder ikke, at det er lovligt, Søren. Du har taget fejl før, og det gør du også i den her sag, tilføjede han.
Søren Schow returnerede med det samme.
– Jeg ved ikke, om jeg har foreslået ulovlige ting tidligere, eller om det her er ulovligt. At I i bestyrelsen i Beof sidder og kloger jer på, om det er lovligt og når frem til, at det er ulovligt, betyder jo ikke, at det er det, sagde han.
– Jeg skal da beklage, hvis I kriminaliserer vores forslag, men vi vil gerne have vores forslag til afstemning