Trøst og Sunesen går fri i sag om ansattes kørsel

Det endte med at koste næsten 1,4 millioner, da kommunens tre direktører sidste år forbedrede de ansattes vilkår for at bruge kommunens biler. Kommunalbestyrelsen blev ikke orienteret, heller ikke af borgmesteren, der vidste besked. Morten Riis (EL) klagede til Ankestyrelsen og er skuffet over det svar, der nu er kommet: Der kommer ingen tilsynssag af den grund, at direktionen selv genindførte de tidligere kørselsregler.

Borgmester Jacob Trøst (K) brød loven, og kommunaldirektør Sine Sunesen overskred sine beføjelser for senere at holde viden tilbage og svare undvigende på spørgsmål om, hvad prisen ville være. Ligesom yderligere 13 medlemmer af kommunalbestyrelsen også brød loven ved at godkende, hvad der var sket.

Anklagerne var hårde, da Morten Riis (EL) i december klagede over borgmesteren og kommunaldirektøren og 13 af sine kolleger i sagen om reglerne for den godtgørelse, som kommunens ansatte kan få, når de bruger kommunens biler.

Morten Riis gik til Ankestyrelsen, der fører tilsyn med kommunerne og blandt andet sikrer, at loven bliver overholdt. Nu ligger svaret der, og det går ikke Morten Riis' vej: Ankestyrelsen rejser ikke nogen sag.

Klageinstansen behandler samtidig ikke tre af de i alt fire kritikpunkter, som Morten Riis rejste. Hele sagen falder, fordi kommunens direktion valgte selv at genindføre de tidligere kørselsregler, efter at de nye regler på et halvt år fra april til oktober sidste år havde kostet kommunen en ekstra udgift på næsten 1,4 millioner kroner.

Ankestyrelsen tager kun stilling til, om det var i orden, at kommunalbestyrelsens øvrige partier den 30. november sidste år tog Enhedslistens medlemsforslag om sagen af dagsordenen. Sagens samlede forløb fra februar til oktober bliver derimod ikke behandlet.

"Henset til at baggrunden for, at medlemsforslaget blev taget af udkastet til dagsorden, var, at direktionen havde truffet en ny beslutning om at tilbagerulle praksis for kørselsgodtgørelse til den tidligere praksis, og at kommunalbestyrelsen i sagsfremstillingen til punkt 2 havde fået en orientering om sagen fra administrationen, gør vi ikke mere i sagen", begrunder Ankestyrelsen.

– Det er en besynderlig afgørelse. Afgørelsen forholder sig sådan set kun til et af mine fire klagepunkter, nemlig om et flertal i kommunalbestyrelsen kan afvise et medlemsforslag. Her synes vi, at det er en ret absurd form for mindretalsbeskyttelse, hvis et flertal kan afvise at behandle et forslag fra et mindretal, siger Morten Riis.

– Jeg vil bede Ankestyrelsen om også at forholde sig til de tre andre punkter i min klage. I første omgang vil jeg skrive en mail til den medarbejder, der har truffet afgørelsen for Ankestyrelsen, siger han.

Udenom politikerne

28. februar sidste år besluttede kommunaldirektør Sine Sunesen og kommunens to øvrige direktører at ændre reglerne for de ansattes kørsel i kommunens biler.

Foran sig havde de tre direktører en advarsel fra kommunens økonomifolk. Og et medfølgende regnestykke om, at det ville koste kommunen penge at ændre reglerne.

Direktørerne ændrede kørselsreglerne med virkning fra 1. april. Det skete uden at bede kommunalbestyrelsen om at godkende det. Kommunalbestyrelsen blev slet ikke orienteret.

Kommunaldirektør Sine Sunesen begrundede senere direktionens ret til at ændre kørselsreglerne på egen hånd med, at hendes forgænger Laila Kildesgaard havde gjort det samme 10 år forinden. Dengang blev reglerne strammet.

Om det advarende notat fra kommunens økonomifolk forklarede Sine Sunesen, at kørselsreglerne i praksis blev ændret på en anden måde end den, som kommunens økonomifolk havde advaret mod.

Derfor mente Sine Sunesen ikke, at de tre direktører var forpligtet til at sætte kommunalbestyrelsen ind i sagen og også fortælle om økonomifolkenes advarsel.

Forløbet fik Morten Riis til at indklage Sine Sunesen for at have tilsidesat paragraf 40 stk. 2 i loven om kommunernes styrelse. Den fortæller, at kommunalbestyrelsen skal godkende nye udgifter, før de bliver påført.

"Bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling", lyder det i loven.

Den del af Morten Riis' klage tager Ankestyrelsen ikke stilling til.

Borgmester Jacob Trøst. Foto: Marine Gastineau

Burde Trøst have handlet?

Fordi kommunaldirektøren ikke præsenterede sagen om de ændrede kørselsregler for kommunalbestyrelsen, handlede næste punkt i Morten Riis' klage om lovbrud af borgmester Jacob Trøst: Når Sine Sunesen ikke lagde sagen frem for kommunalbestyrelsen, burde borgmesteren have gjort det, skrev Morten Riis til Ankestyrelsen.

Men det gjorde Jacob Trøst ikke. Dermed overtrådte han ifølge Morten Riis styrelseslovens paragraf 31.

"Formanden (borgmesteren, red.) drager omsorg for, at sager, der kræver beslutning af kommunalbestyrelsen, forelægges denne med eventuelle erklæringer", hedder det her.

– Borgmesteren modtager også alle de spørgsmål og svar, der går mellem kommunaldirektøren og mig. Noget af det første, jeg spørger om, er, om de ændrede regler for kørselsgodtgørelsen ikke kalder på, at kommunalbestyrelsen bliver forelagt en bevillingssag, sagde Morten Riis til Tidende i december sidste år.

– Så en af de første klokker, der bør ringe for borgmesteren, er, om han ikke bør sørge for, at kommunalbestyrelsen faktisk får en bevillingssag lagt op. Men det sørger borgmesteren ikke for, sagde han også.

Den del af Morten Riis' klage tager Ankestyrelsen heller ikke stilling til.

– På den måde behandler Ankestyrelsen ikke vores klagepunkt om, hvilken bevillingspraksis den her sag var udtryk for. Og om kommunalbestyrelsen som minimum ikke burde have været orienteret om, at direktionen havde ændret reglerne. Særligt når direktionen nu havde et notat, der viste, at det ville koste kommunen penge, hvis man ændrede reglerne, siger Morten Riis.

Kommunaldirektør Sine Sunesen. Foto: Marine Gastineau

Sunesen svarede ikke

Afgørelsen fra Ankestyrelsen går ligeledes ikke ind i sagens tredje klagepunkt.

6. juli sidste år spurgte Morten Riis kommunaldirektør Sine Sunesen, hvad merforbruget på de nye kørselsregler kunne forventes at blive. Sine Sunesens svar på det spørgsmål fik senere Morten Riis til at indklage kommunaldirektøren for at have forsømt sine pligter.

Da kommunens direktion i februar besluttede at ændre reglerne, havde kommunens økonomifolk udstyret direktørerne med netop det regnestykke.

874.394 kroner, lød økonomifolkenes bud på merudgiften.

Men fordi kørselsreglerne i praksis blev ændret på en anden og mindre vidtrækkende måde end den, som økonomerne havde regnet på, mente Sine Sunesen, at det var retvisende, da hun i juli svarede Morten Riis, at det ikke var muligt at besvare hans spørgsmål.

Kommunens ekstra udgift endte i praksis med at blive cirka 500.000 kroner højere, end kommunens økonomifolk havde anslået i deres advarsel, før de regler blev indført.

Professor i forvaltningsret Sten Bønsing sagde 2. december sidste år til Tidende, at Sine Sunesen tilsidesatte sine pligter ved at svare Morten Riis, at hun ikke kunne give et bud på merudgiften ved at ændre kørselsreglerne.

– På det tidspunkt ved kommunaldirektøren, at de her ændrede kørselsregler vil medføre en merudgift for kommunen. Når hun ved det og bliver spurgt til det af et medlem af kommunalbestyrelsen, skal hun oplyse det, sagde Sten Bønsing.

– Jeg mener, at kommunaldirektøren bryder reglerne. Hun skal loyalt svare så godt, som hun er i stand til, når et medlem af kommunalbestyrelsen stiller sådan et spørgsmål, sagde han også.

Hvad må et mindretal?

Morten Riis' fjerde klagepunkt er det eneste, som Ankestyrelsen behandler: Klagen over at et flertal i kommunalbestyrelsen sidste år vedtog at tage Enhedslistens medlemsforslag om sagen af dagsordenen.

Retten til at stille medlemsforslag findes også for at forhindre, at et flertal kan holde forslag fra et mindretal ude af debatten, anførte Morten Riis her over for Ankestyrelsen.

Her er Ankestyrelsen uenig: Retten handler kun om at kunne få en sag på dagsordenen. Ikke om at have en garanti for også at få sagen behandlet i praksis, skriver Ankestyrelsen.

"Den initiativret, der tilkommer det enkelte medlem, går alene ud på, at en sag kan forlanges optaget til behandling på et møde i kommunalbestyrelsen. Når sagen er kommet på dagsordenen, har det pågældende medlem ikke længere rådighed over sagen, og medlemmet kan for eksempel ikke forlange, at den bringes til afstemning om realiteten i det første møde, hvor den er på dagsordenen", hedder det i afgørelsen.

Ankestyrelsen mener samtidig ikke, at et flertal i en kommunalbestyrelse over en bred kam kan afvise at behandle et medlemsforslag.

"Hensynet til at undgå begrænsninger i medlemmernes adgang til at udøve deres initiativret taler for, at der alene består en snæver adgang til at afvise sager fra dagsordenen", skriver Ankestyrelsen herefter.

Svaret bekymrer Morten Riis.

– Bare af rent principielle grunde bør man næsten gå videre med sagen. Men vil det så tage otte måneder igen, kun for at svaret bliver det samme? Og hvis svaret så bliver det samme, vil mindretalsbeskyttelsen så bare blive endnu ringere, fordi der nu ligger en afgørelse fra Ankestyrelsen om, at et flertal godt må pille et medlemsforslag fra et mindretal af dagsordenen? siger han.

– Vi fik det ud af sagen, at vi fik lavet den her fordyrende praksis om. Jeg synes bare, at det er for alvorlig en sag, at direktionen først besluttede noget, der kostede kommunen flere penge, uden at orientere kommunalbestyrelsen, og at borgmesteren heller ikke af egen drift tog initiativ til, at kommunalbestyrelsen fik sagen at se. Han vidste jo, at reglerne var blevet lavet om, siger Morten Riis.

Borgmesteren er lettet

Borgmester Jacob Trøst (K) er modsat glad for den afgørelse, der er kommet.

– Jeg er da glad for, at det som jeg gjorde er blevet fundet i overensstemmelse med reglerne, siger han.

– Jeg gjorde, hvad jeg gjorde af flere årsager. Dels mente jeg, at sagen var blevet tilstrækkeligt belyst, og dels mente jeg ikke, at der var grund til at skyde på administrationen, uden at administrationen havde mulighed for at skyde tilbage, siger Jacob Trøst.

Morten Riis forstår ikke Jacob Trøsts reaktion.

– Ankestyrelsen forholder sig jo slet ikke til borgmesterens ageren. Borgmesteren har læst afgørelsen, som han vil, siger han.