Trøst får ministerens kolde skulder: Et naturligt svar

Energiministeren slog i sidste uge fast, at særlige lokale hensyn i et udbud som udgangspunkt er i strid med EU-retten. Bornholms Regionskommune har netop ønsket at udfordre juraen med et forslag om, at vinderne af udbuddet til Energiø Bornholm skal prioritere permanente boliger til de tilrejsende arbejdere i stedet for midlertidige skurbyer, fortæller Jacob Trøst.

De seneste par måneder har borgmesteren og regionskommunen prøvet at påvirke folketingspolitikerne i forhold til Energiø Bornholm. En lille delegation med Jacob Trøst (K) i spidsen præsenterede i april en stribe lokale ønsker og synspunkter for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, og få uger tidligere var der mulighed for at overbevise Lars Aagaard under energiministerens besøg på Bornholm.

I sidste uge kommenterede ministeren på udvalgets anmodning regionskommunens forslag, der blev omtalt i detaljer i Tidende fredag. I det skriftlige svar hæftede Lars Aagaard sig ved, at projektet samlet set vil ”indebære investeringer på et større tocifret milliardbeløb” og derfor gavne Bornholm.

”De store investeringer kan have en række betydelige, positive afledte konsekvenser for erhvervslivet på Bornholm – eksempelvis i relation til opførelsen af landanlægget, for afledte serviceerhverv og i relation til efterspørgsel af arbejdskraft lokalt til projektet”, skrev klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

Samtidig tog ministeren – uden at oplyse konkret, hvilke ønsker han refererer til – afstand fra en del af forslagene. Han skrev, at det er ”væsentligt at have for øje, at udbudsreglerne gør, at det som udgangspunkt er i strid med EU-retten at tage særlige lokale hensyn ved udformningen af kravene i udbuddet. Samtidig kan indførelse af særkrav forventes at fordyre projektet”. Samtidig pegede han på risikoen for at skabe præcedens.

Denne halvkolde skulder vælger Jacob Trøst ikke at lægge så meget i.

– Det skal han jo gøre opmærksom på. Han kan ikke love noget, for han sidder med i forhandlingerne, så jeg ser det som et meget naturligt svar, siger borgmesteren til Tidende.

Regionskommunen, der har formuleret seks konkrete ønsker til det kommende udbud, har foreslået at forpligte vinderne af udbuddet af havvindmølleparkerne til at indgå i partnerskaber om at indkvartere anlægsarbejderne i permanente boliger frem for midlertidige skurbyer. Jacob Trøst anerkender, at det er en anderledes idé, og at kommunen bevidst prøver at ”udfordre juraen”, som han siger.

– Vi er klar over, at kravet om permanente boliger ikke er noget, der er gjort før, siger Jacob Trøst, som håber, at de på Christiansborg vil kigge seriøst på idéen.

Lars Aagaard pointerede i sit svar til folketingsudvalget, at lokale interesser allerede er blevet tilgodeset. Han nævner tre eksempler: arkitektforløbet omkring landanlægget, etableringen af erhvervsfyrtårnet Baltic Energy Island og bestræbelserne på at tilkoble det bornholmske elnet direkte til energiøens nye transformatorstation, hvorved Bornholm vil få en mere sikker el-forbindelse til omverdenen.

Jacob Trøst mener ikke, at disse tiltag sammen med den samlede investerings størrelse bør være nok til at affeje alle de bornholmske prioriteter. Derimod tilskynder han regeringen til at gå til sagen med et holistisk perspektiv, så andre ministerier involveres i spørgsmålet om Energiø Bornholm. Han peger på Uddannelsesministeriet og Erhvervsministeriet som eksempler.

– Jeg er med på, at man kan være tilbøjelig til at fokusere på ens eget ministerium. Mit håb er, at man kan kigge bredere og se ud over sit eget ministerium, siger Jacob Trøst.

Lobbyarbejde for brint?

Mange på Bornholm har på det seneste snakket om, at det erhvervsmæssige potentiale ved selve Energiø Bornholm ikke er lige så stort som ved det brintprojekt, som Copenhagen Infrastructure Partners og Ørsted har præsenteret. Det har en aktuel undersøgelse fra Center for Regional- og Turismeforskning vist. Ifølge forskernes tal vil det samlede beskæftigelsespotentiale ved energiprojekterne øges med cirka ekstra 900 stillinger, hvis også havvindmølleparkerne øst for Bornholm og et elektrolyseanlæg i stor skala (3 GW) kan blive til virkelighed. Derudover er der forhåbninger om, at adgangen til formodet billig overskudsvarme og ilt vil skabe nye forretningsmuligheder.

Disse tal kunne tale for, at kommunen udvidede lobbyindsatsen til også at promovere brintprojektet. En realisering vil blandt andet kræve, at politikerne støtter etableringen af en rørledning til Tyskland og anden brintinfrastruktur.

Ifølge Jacob Trøst har kommunen endnu ikke iværksat et forsøg på at overbevise politikerne om at kigge mod øst, når det gælder brint.

– Indtil videre har vi koncentreret os om selve energiøen, siger Jacob Trøst.

En eventuel indsats for at fremme brintinfrastruktur i Østersøen vil kommunen næppe kaste sig over, før rammerne for Energiø Bornholm ligger fast, fortæller borgmesteren.

– Det er noget, vi skal kigge på, når energiøen falder endeligt på plads.

Jacob Trøst vurderer, at meget vil afhænge af, hvad kommercielle aktører som CIP og Ørsted foretager sig. CIP Fonden er for nylig blevet engageret i Baltic Energy Island, som Ørsted allerede var med i fra begyndelsen, da erhvervsfyrtårnet blev født under navnet Nationalt Center for Grøn Energi. Igennem dette forum kan Bornholms Regionskommune løbende holde sig orienteret.

De to energiselskabers ansøgning om tilladelse til at indlede forundersøgelser for de to foreslåede havvindmølleparker øst for Bornholm samler for tiden støv hos Energistyrelsen, der suspenderede åben dør-ordningen først på året.

– Lige nu tror jeg, at man afventer lovgivningen og beslutningerne om åben dør-ordningen, siger Jacob Trøst om sagen.

I denne uge besluttede et bredt flertal i Folketinget, at statsejede Energinet og Evida, der i forvejen har ansvaret for metangasnettet, skal eje hovedparten af brintrørene og varetage driften. Som en undtagelse kan der gives mulighed for direkte, privatejede brintledninger, der ikke er en del af det sammenhængende brintsystem. I aftalen indgår noget om, hvor i landet der skal lægges brintrørledninger. Et kig på Energinets hjemmeside viser dog tydeligt, at fokus er rettet på Vestdanmark. Energinet skriver, at det særligt i den sydlige del af Jylland, ”hvor der er meget konkret interesse for eksport af brint til Tyskland samt adgang til brintlagring. Energinet indgår allerede i et tæt samarbejde med den tyske GAS TSO Gasunie Deutschland om forberedelserne af en brintforbindelse mellem Danmark og Tyskland.”