Troels Lund Poulsen kommer til Bornholm

Troels Lund Poulsen kommer til Bornholm
Arkivfoto
TOPNYHED | 27. OKT 2023 • 09:12
Tommy Kaas
Redaktør
TOPNYHED
27. OKT 2023 • 09:12

Forsvarsminister – og Venstres måske kommende formand – Troels Lund Poulsen kommer til Bornholm på tirsdag. Det fortæller Forsvarministeriet til Tidende.

Ministeren, der i øjeblikket også er vicestatsminister og økonomiminister, og som altså har meldt sit kandidatur til at blive Jakob Ellemann-Jensen efterfølger som formand for Venstre, skal blandt andet rundt og se Forsvarets tjenestesteder på Bornholm, oplyser ministeriet.

Der kan med andre ord blive tale om, at Troels Lund Poulsen skal ud at se på Beredskabscentret i Allinge, Almegårds Kaserne i Rønne, kystredningstjenesten og F-16-flyene i Bornholms Lufthavn.

Formanden for Venstre Bornholm, Michael Hornshøj, er stolt af ministerbesøget, og han glæder sig til at tage imod Troels Lund Poulsen på Bornholm – sandsynligvis hans første besøg efter udmeldingen om, at han gerne vil være formand, fortæller han til Tidende.

– Det bliver nok rigtig interessant, siger Michael Hornshøj.

Venstre Bornholm skulle i denne uge have haft besøg af Jakob Ellemann-Jensen, men da han mandag meldte ud, at han ville trække sig fra politik, blev hans bornholmervisit også taget ud af kalenderen.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT