Timelang debat om Bornholms strategi afdækker dyb splittelse

Timelang debat om Bornholms strategi afdækker dyb splittelse
Foto: Jacob Jepsen
POLITIK | Torsdag 30. maj 2024 • 21:00
Jakob Marschner
Journalist
POLITIK | Torsdag 30. maj 2024 • 21:00

Hvad skal der stå i kommunens planstrategi? Og dermed i det dokument, der sætter tanker, ønsker og visioner bag den næste bornholmske kommuneplan?

Skal kernen i planstrategien være at søge vækst ved at åbne Bornholm for de erhvervs- og jobmuligheder, som energiøen vil føre med sig?

Eller skal Bornholm tage imod energiøen med skepsis? Som noget, der måske slet ikke kommer eller i hvert fald nok bliver forsinket? Skal planstrategien derfor hellere handle om velfærd for unge, børn og ældre?

Eller er energiøen tværtimod en forudsætning for, at der også i fremtiden kan være en bare rimelig kommunal velfærd?

Det var de allerstørste spørgsmål om hele Bornholms aktuelle og kommende retning, der var oppe at vende, da en meget splittet kommunalbestyrelse torsdag aften behandlede den kommende planstrategi.

Det blev også en langtrukken sag på over en time – med to lange indlagte pauser, der også gik med at undersøge formalia og jura og dermed afklare, om det ene og det andet over hovedet ville være tilladt og muligt.

Efter stor tvivl om noget over hovedet kunne finde et flertal og blive vedtaget, foreslog Kirstine van Sabben (M) at "bygge bro hen over midten". Ved på den ene side at stå bag det udkast til planstrategien, der handler meget om energiøen. Dernæst tilføje fire ekstra punkter foreslået af Enhedslisten – og endelig give kommunens embedsfolk en måned mere til at føje nye afsnit om velfærd til planstrategien.

For så at vende tilbage til sagen igen om en måned.

Morten Riis (EL) fandt det imidlertid ikke holdbart at sende embedsfolkene i skriveværkstedet uden en retning at skrive ud fra. Derfor ønskede han, at kommunalbestyrelsen skulle stemme om både det oprindelige forslag til planstrategi – og om samtlige indkomne ændringsforslag, hvoraf Enhedslisten selv havde sendt fire styks frem.

Med stemmerne 12 mod 11 bliver en bornholmsk brintproduktion med power-to-x anlæg bibeholdt i planstrategien. Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Jonna Nielsen var imod.

Alle 23 medlemmer stemte for Enhedslistens forslag om at føje nye afsnit om velfærd til planstrategien.

Som et kuriosum undlod hele 13 af de 23 medlemmer på et tidspunkt at stemme, da Dansk Folkepartis forslag om at føje tre meget detaljerede afsnit om velfærd kom til afstemningen. At de 10 øvrige stemte for førte til usikkerhed om, hvorvidt DF's forslag dermed var vedtaget eller forkastet.

– Så bliver det spændende at se sagen igen på næste møde, sagde borgmester Jacob Trøst (K).

Det skete på et tidspunkt, hvor stemningen i salen allerede var nærmest løssluppen, og hvor Enhedslisten havde taget afstemningerne om DF's tre ændringsforslag så tilpas tilbagelænet, at nogle i den syv personer store gruppe stemte imod, mens andre undlod at stemme. Uden at nogen længere lod til at tilskrive det nogen betydning.

Vækst og velfærd

De to diametralt modsatte mulige retninger for Bornholm slog torsdag igennem med fronter, der snart længe har været trukket op. Med Dansk Folkeparti og Enhedslisten som bannerførere for modstand mod energiøen og fortalere for fokus på velfærd her og nu – og Konservative og Socialdemokratiet som fortalere for at sikre fremtidens velfærd ved at stå bag energiøen og bygge ovenpå den.

– Efterhånden er det de færreste, der tror, at energiøen kommer til at stå færdig i 2030. Det bliver nok nærmere et stykke ind i 2030'erne. Derfor synes vi også, at det er upassende at begynde at planlægge i forhold til det nu. I forhold til naboer og andre, der ikke ved, om de er købt eller solgt, sagde Helle Munk Ravnborg (EL).

– Der står næsten ikke noget om velfærdsområdet i den planstrategi, der ligger nu. Det tror vi også vil være en god idé, at der gør, hvis vi gerne vil udvikle Bornholm og trække nye borgere til, sagde Morten Riis (EL).

– Før der kommer noget power, kommer der ikke noget x, sagde han også med et ordspil på visionen om at producere brint på Bornholm.

Dansk Folkeparti foreslog 29 minutter før mødets start at føje tre lange og detaljerede afsnit til planstrategien. Blandt dem et afsnit om "et godt seniorliv" og et om "et sammenhængende børne-, unge- og familieliv". For DF handlede planstrategien om velfærd, men ikke alle tog lige godt imod tilføjelserne, blandt dem en om at gøre Bornholm til "en af landets bedste seniorkommuner".

 – Jeg synes, at man skal huske, at en planstrategi er et ret overordnet stykke papir, og jeg synes, at Dansk Folkepartis forslag går i lidt for mange detaljer, sagde Claus Larsen-Jensen (S).

Nej til energiøen er også et nej til fremtidig velfærd, sagde han også.

– Energiøen vil bringe mange, mange milliarder til Bornholm udefra. Hvis I siger nej til den udvikling, siger I også nej til velfærd. Vi skal ikke forsømme chancen ved at sige nej til den chance, der kommer her, sagde Claus Larsen-Jensen.

– Hvis vi ikke har lagt areal ud, der kan blive brugt af grønne virksomheder, risikerer vi, at udviklingen forbi os. Jeg kan ikke se mig selv i øjnene og acceptere, at de muligheder går os forbi, sagde han.

 

 

 

Følg debatten på facebook!


En sijllavitta



‘Sijllagjæl’ (indvolde fra sild) som man klaskede op på en væg i forskellige figurer, fx et ansigt, for at forskrække folk om natten, idet det lyste (fosforescerede). Teinnæs illustrerer ordet med følgende citat: ‘Pass du på, ønte varr så vikti, æjlla kajn du tro jâ ska lawa dai en sijllavitta’.
FÅ ABONNEMENT