Carl Ilsøe var en stor ildsjæl

Cæsar Funch Jensen, tidligere elitegymnast og mangeårig formand for Vikings gymnastikafdeling, har sendt os disse mindeord i anledning af Carl Ilsøes død.

Carl begyndte at lede redskabsgymnastik allerede som 16-årig, og allerede året efter, som otte-årig, kom jeg selv med på det hold, som senere endte med at blive et de bedste i dansk gymnastiks historie.

Jeg havde ham også som gymnastiklærer i skolen, og efter skoletid trænede vi næsten hver dag - om sommeren på græsplænen foran Vikings klubhus og om vinteren på Aavangsskolen. Carl stillede krav, også til dem, der måske ikke kunne så meget, men havde også stor forståelse for, at det ikke var alle, der kunne blive en ny Carl Ilsøe.

Men vi var mange, der kunne li' ham som lærer, selv om han jo ikke var uddannet lærer. Han var god til at beskæftige os alle sammen, og til sidst lykkedes det ham da også at få dannet et hold, som kunne være med i skolekonkurrencen Daniaden.

Carl var vores forbillede

Viking deltog i mange år i gymnastikkens 1. division. Carl var selvfølgelig den bedste af os, men mange vil sikkert også kunne huske dygtige gymnaster som Birger Skov, Keld Nielsen, Peter Sjøstrøm og Fritz Briand, som alle havde Carl som forbillede. En af mine største oplevelser var, da vi 1968 var tæt på at vinde det danske mesterskab - med mig som den yngste på holdet.

Personligt var min største oplevelse som gymnast dog, da jeg i 1967 blev dansk mester for drenge. Carl kunne desværre ikke rejse med i den weekend, for den oplevelse ville jeg gerne have delt med ham. Men jeg kunne øvelserne udenad, og så var det jo bare op til mig selv at udføre dem så godt som muligt.

Men Carl fik som formand for gymnastikafdelingen også sat gang i pigegymnastikken. Vikings piger blev sjællandsmestre for hold otte gange i perioden 1974-83, og den dygtigste af pigerne, Dorthe Sonne Hansen, kom på kvindelandsholdet allerede som 13-årig. Hun blev også dansk juniormester.

Keld Nielsen blev også dansk mester som juniorgymnast.

På landsholdet 22 gange

Selv blev Carl sjællandsmester syv gange, han var med til DM ti gange, og det var dengang, da vi her på Bornholm kunne opleve DM i gymnastik på tv med Gunnar "Nu" Hansen som kommentator. Han var med på landsholdet 22 gange i årene 1961-71, og han blev individuel danmarksmester fire gange i disciplinerne spring over hest, bensving, reck og øvelser på gulv.

Allerede mens han var aktiv gymnast, begyndte han også at engagere sig i idrætspolitik, og som jeg fornemmede det, opnåede han også ganske gode resultater til gavn for os bornholmere. Blandt andet fik han indført en tilskudsordning, så vi ikke skulle betale alle vores rejser selv - og det var før, der var noget, der hed Idrættens rejsefond.

Carl var medlem af Dansk Idræts Forbunds kredsudvalg på Bornholm 1969-79 og medlem af Dansk Idræts Forbunds bestyrelse 1973-74. Desuden var han medlem af Rønne Idrætsråd 1979-86 - de sidste fem år som formand. Jo, han var virkelig en ildsjæl. Da han stoppede som formand i Viking, talte gymnastik- og trampolinafdelingen mere end 500 medlemmer - de fleste af dem under 14 år.

Årets sportsmand i 1969

I 1969 blev Carl af Bornholms Tidende kåret som Årets sportsmand på Bornholm, og i 1972 modtog han også BT's idrætslederpris.

Det sidste aftryk, han satte i sportens verden, var hans store engagement i afviklingen af Vikings 100 års-jubilæum i 2007. Kjeld Mortensen, vores formand, døde, og så blev jeg formand - med Tonny Jensen og Carl som to fantastiske hjælpere. Carl var formand for Æresklubben Viking, der tæller alle klubbens æresmedlemmer, og var fantastisk til at få folk til at hjælpe med både små og store opgaver. Han var ikke militærmand for ingenting - oberstløjtnant af reserven, selv om han oprindelig var uddannet som maskinarbejder.

"Rigtig" politiker i 36 år

I 1982 blev han "rigtig" politiker, valgt ind i Rønne byråd for Socialdemokratiet. Det fortsatte i kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune, indtil han blev smidt ud af partiet og dannede sin egen Bornholmerlisten, som han repræsenterede helt til valget i 2017.

Bruddet med Socialdemokratiet irriterede han voldsomt, ærekær som han var. Men havde Carl en mening, så fraveg han den sjældent - uanset om han havde ret eller ej.

Jeg har mistet en god ven og et stort forbillede.

Æret være Carl Ilsøes minde.