71-årig tiltalt for voldtægt af mentalt retarderet

NOTITS | KRIMI | Lørdag 17. maj 2025 • 13:07
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS | KRIMI | Lørdag 17. maj 2025 • 13:07

En 71-årig mand skal mandag i Retten på Bornholm, hvor han er tiltalt for voldtægt af en 41-årig mand.

Ifølge anklageskriftet, som Bornholms Tidende har fået aktindsigt i, er overtrædelserne sket i perioden fra januar 2022 til lørdag den 7. september 2024. I den periode skulle tiltalte have udnyttet den 41-åriges psykiske tilstand og mentale retardering til at have skaffet sig et ukendt antal anale samlejer og andre seksuelle forhold end samleje med offeret, der ikke havde samtykket til det.

Voldtægterne skulle have fundet sted på to forskellige adresser i Rønne samt under ferieophold og andre ophold på ukendte steder.

Peter Paldan Sørensen er forsvarsadvokat for tiltalte, og Andreas Bøgsted-Møller er dommer. Der er derudover udpeget to lægdommere.

Det fremgår ikke af anklageskriftet, hvordan tiltalte forholder sig til tiltalen.



FÅ ABONNEMENT