Bornholmslinjens hurtigfærge Express 5 sejler med 20 minutters forsinkelse søndag.
Det oplyser rederiet på sin hjemmeside ved middagstid, hvor det også fremgår, at færgens elevator er ude af drift hele dagen.
"Vi beklager ulejligheden," skriver Bornholmslinjen.
Data fra Marinetraffic viser, at færgen kom cirka et kvarter forsinket afsted fra Rønne i forhold til planmæssig afgang klokken 10.30.