Skolesagen fra start til slut

Fra ubalance i kommunebudgettet til kommunikativt underskud.

I september 2023 blev der afholdt møde om ”Fælles Folkeskole Bornholm”-strategien.

Spændende, fordi strategien var fremadskuende - trykket, fordi budget 2024 netop var blevet vedtaget, og folkeskoleområdet stod overfor en ændring. Omfanget af ændringen var uklart, men i strategien står der: ”Vi vil noget med den bornholmske folkeskole!”, så hvor slemt kunne det blive?

En flygtig tanke

At ubalance i kommunebudgettet blev udslagsgivende for, at skolesammenlægningen kom på bordet, blev der ikke lagt skjul på.

Det var som konsekvens af en flygtig tanke, der ikke blev tænkt til ende, før andre adopterede den. Det blev konkluderet, at 4,6 millioner nok godt kunne findes på skolerne i Rønne - blandt i forvejen presset personale, nedslidte faglokaler, en masse børn med mange forskellige sociale og faglige behov, og lidt papirklips.

Og processen, den opfandt nok sig selv henad vejen. Det er i hvert fald det, som mange oplevede.

Ubalancen forgrener sig

Der har været kontinuerlig efterspørgsel fra forældre på svar på helt basale spørgsmål siden september 2023.

Hvad koster dét? - har I tænkt på dét, er der en plan for dét? Udbuddet af svar har til gengæld været i restordre.

Det har til tider medført frustration, men konstant medført forvirring affødt af, at de svar, der indimellem kom(mer), har understreget, at få oprigtigt synes, at det er fornuftigt eller nemt at finde pengene på folkeskoleområdet.

Kommunikationen rammer et lavpunkt

I takt med presset på politikerne, BSU og skoleadministrationen indtraf en nærmest kollektiv kommunikativ nedlukning oppefra.

Og hvis nogen bliver meget utydelige, så hænder det, at andre bliver ekstra tydelige. Om sidstnævnte skyldtes utilfredshed med den politiske beslutning, utilfredshed med og oprør mod den begrænsede borgerinddragelse, eller reel bekymring for om hele dette forløb risikerer at resultere i splittelse på tværs af øen - ikke kun på folkeskoleområdet - er ikke entydigt.

Ulykkelig konsekvens

Frem for en sammenlægningsproces med tanke for øens børn, forældre og medarbejdere, så har en ulykkelig konsekvens af forløbet været, at øens folkeskoler fandt sig selv i konkurrence med hinanden om, hvem der har det værst eller får mest. Det er ikke til gavn for øens børn.

Dette kunne måske have været undgået, hvis skolechef og BSU havde skåret igennem, taget ansvar, lagt fakta på bordet og forklaret processen løbende. Det har efterladt enorm mistillid, at selv de funktioner, der skal varetage og være fortalere for børn og unges interesser, ikke har udvist ansvarlighed.

Juraen er i vatter. Kun juraen.

Vi når til maj 2025. Store dele af kommunalbestyrelsen spørger nu nysgerrigt ind, viser interesse, og er åbne over for at annullere den politiske beslutning.

Nu skulle der virkelig spidses ører. Borgerne bliver i pressen mødt af politikere, der noget forvirrende pludselig bakker op og syntes en masse om folkeskolerne.

Alternativet til at lade 27 børn, som alt nu handler om, blive på deres skoler, er at føre en korrekt, men tidskrævende juridisk proces med fuld støj fra en kanal, uden volume-knap, og med en proces der trækker yderligere ud som resultat.

Fornyet tillid til systemet kræver ordentlig kommunikation!

Det gælder både i pressen og på skolerne, inklusive en uforbeholden undskyldning fra skoleadministration og politisk side for en rodet proces, der har skabt splid og sat medarbejdere på en hård og kedelig opgave - særligt til sidst med at skulle se børn i øjnene, evaluere og udpege dem, der nemmest kunne flyttes.

Det skal nu at være dem, der siger undskyld, krammer børnene og håndterer deres forvirring i skoletiden.

Så langt øjet rækker, og lidt til

Ansvaret har sneget sig hen på medarbejderne, som forventes at have bevaret passionen for deres arbejde. For på folkeskolerne er det som bekendt passion og ikke økonomi, der driver værket.

Der er fra politisk side en forventning om og naturlig interesse i, at alle kigger fremad og arbejder med og for skolerne. Det er der unægteligt også behov for.

Det, som vi står i nu, er imidlertid langt mere vidtrækkende end en skolesammenlægning. Så mens borgerne kigger fremad i fællesskab og genfinder tillid, før de logger af alarmberedskabet, så bør politikere og skoleadministration kigge bagud og evaluere hele forløbet. Og sikre en fornuftig, inddragende proces fremadrettet.

“Vi vil noget med den bornholmske folkeskole!”. ‘Noget’ kan ingen være i tvivl om længere. ‘Hvad’ ved de færreste.