Mens Rønne Bueskytte Laug havde åbent hus og inviterede nysgerrige og potentielt nye medlemmer indenfor, var Siffrine Lissau Jensen draget til Tåstrup for at deltage i den traditionsrige turnering Forårsklassikeren og har fortsatte hum sin gode skydning fra Arcus-ligaen for 14 dage siden.
Kvalifikationen vandt hun med en score på 652/720 point og var dermed seedet etter i finalerunden.
Semifinalen vandt Siffrine med cifrene 6-0 og stod dermed over for sin klubkammerat Alfred Hovmand fra Taastrup IK i finalen. Her lagde hun med at komme bagud med 0-4, men vandt de næste to sæt med 29-27 og 27-26 og udlignede således til 4-4.
Så skulle det hele afgøres i et femte sæt, hvor Siffrine skød op til sit allerbedste. Det samme gjorde Alfred Hovmand, men med tre 10'ere var det Siffrine, der vandt sættet med 30-29 og matchen med 6-4.