RVV har en ansvarlig økonomi

SYNSPUNKT | DEBAT | Søndag 18. maj 2025 • 19:00
Af:
Heidi Burgedahl
SYNSPUNKT | DEBAT | Søndag 18. maj 2025 • 19:00

Gælden er betalt af.

En halv milliard kroner i gæld var det som RVV overtog, da Rønne Kommune i år 2000 udskilte Rønnes varmeværksselskab og oprettede andelsselskabet RVV.

Det vil sige, at det er Rønnes borgere, der har nedbetalt gælden på 500 millioner kroner over 25 år. Det kunne RVV konstatere på den nyligt afholdte generalforsamling.

Tvisten

Der er en tvist, der mangler at blive afgjort, for egentlig har Rønnes fjernvarmekunder mange penge tilgode.

Forsyningstilsynet har afgjort, at RVV er blevet opkrævet urimelig mange penge for den fjernvarme, som RVV aftager fra BEOF. Fordelingsnøglen mellem hvem, der skal betale for produktion af el og den overskydende fjernvarme, som RVV køber, har Forsyningstilsynet erklæret urimelig.

Betal pengene retur

BEOF skylder Rønnes Varme andelshavere mange penge.

I mange år har andelshaverne betalt for meget for fjernvarmen fra BEOF. Det ville klæde BEOF at skynde sig at tilbyde en rimelig fordelingsnøgle mellem udgifter til el produktion og den overskydende fjernvarme, så Rønnes borgere kan få deres penge retur i stedet for at have travlt med at oprette københavnerkontorer

Det sker på Valgnatten

Husk at det er dem, der sidder på valgnatten med stemmer nok til at lave en konstituering og vælge borgmesteren for de næste fire år.

Det er på valgnatten, at det afgøres hvem, der sidder de næste fire år som formand for blandt andet Beof.

Min opfordring er at stemme på den, som du mener er den bedste til at sikre at bornholmernes penge ikke opkræves uretmæssigt. For det er dælme svært at få bornholmernes penge retur, når først de er landet i vores kommunale forsyning og renovationsfirmaer.

Debatredaktørens bemærkning.

Som det også fremgik af Tidendes dækning af RVVs generalforsamling, så har Forsyningstilsynet ikke angivet nogen fordelingsnøgle.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT