Enhedslisten, Socialdemokratiet og SF lagde i 2021 stemmer til at bevare den omstridte passage, og torsdag aften var det medlemmer, der ikke sad i kommunalbestyrelsen for et år siden, som præsenterede partiernes nye standpunkt.
– Det er sindssygt vigtigt, at de offentlige institutioner, som er en stor del af indholdet i vores politiske debat, slevfølgelig skal indgå i vores valgkamp. Medarbejderne skal ikke føle sig utrygge ved, om de må sige noget eller ej, sagde Laura Kofod (EL), inden hun understregede, at det samtidig er vigtigt, at "der er ordnede forhold, og at der ikke er nogen medarbejdere, som bliver spændt for en vogn".
For Socialdemokratiet bekræftede Karen Lynn Jacobsen, der selv er kommunalt ansat og har repræsenteret HK'erne i kommunens centrale medarbejderudvalg, HovedMED, at reglerne har påvirket medarbejdernes ytringsfrihed.