Nye tal: Fortsætter med at tabe millioner

Fra slutningen af oktober til sidst i november faldt kommunens kassebeholdning med yderligere 10 millioner kroner, viser en særkørsel af kassebeholdningen, som kommunen har foretaget for Tidende. Stabil kurs ud over klippekanten, siger en ekspert. Borgmesteren er ikke uenig.

10 millioner kroner. Eller helt præcist 10,1 millioner kroner.

Det var det beløb, som kommunens gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 12 måneder faldt med fra udgangen af oktober til udgangen af november.

Det viser en ekstraordinær beregning af den gennemsnitlige kassebeholdning, som kommunens Center for Økonomi og Personale har foretaget, fordi Tidende bad om det. Kommunens økonomer gør normalt kun kommunekassens tilstand op en gang i kvartalet.

Fordi kommunekassens indhold svinger meget op og ned i løbet af hver måned, bliver den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 12 måneder betragtet som det mest retvisende billede af en kommunekasses tilstand.

Særkørslen over kassebeholdningen viser desuden et rekordunderskud i kommunekassen sidst i november, hvor kommunen netop havde udbetalt løn.

Kassebeholdningen er altid lavest sidst på måneden, men det er aldrig før sket, at kommunekassen har været negativ med næsten 50 millioner kroner, som det skete i november.

Beholdningen gik første gang under nul ved et månedsskifte den 30. juni. Siden har der været underskud i kassen ved udgangen af hver måned på nær ved udgangen af juli. Bortset fra den ene måned er underskuddet desuden vokset fra måned til måned.

Den røde kurve viser, hvordan kommunens gennesnitlige kassebeholdning i de seneste 12 måneder har været støt faldende hele året. Kurven gik tilsvarende nedad sidste år, så kommunekassen i dag mangler cirka 200 millioner kroner i forhold til den sidste del af Winni Grosbølls tid som borgmester. Den blå kurve viser, hvordan kassenbeholdningen har været under nul ved udgangen af hver måned siden udgangen af juni. Illustration: Bornholms Regionskommune

Kurs ud over kanten

Kursen er stabil, men går den helt gale vej, siger Arne Ullum, chefredaktør på NB-Økonomi, et specialmedie om kommunernes økonomi.

– Grafen viser en meget stabil kurs ud over klippekanten. Likviditeten er stadig nogenlunde pæn, men den falder meget hurtigt, siger han.

Borgmester Jacob Trøst (K) er enig i Arne Ullums vurdering.

– Det er rigtigt. Og det er også det, som for eksempel vores genopretningsplan for Center for Børn og Familie, som jeg håber, at vi vedtager inden jul, skal være med til at rette op på. Men indtil genopretningsplanerne får effekt, vil der stadig være et merforbrug, siger han.

Økonomiudvalget har lige fået at vide, at en del af problemerne skyldes, at genopretningsplanerne enten ikke er blevet fuldt ud gennemført eller ikke har virket så godt, som man regnede med. Kan man på den baggrund stadig fæstne lid til genopretningsplanerne?

– Genopretningsplanerne har jo været vores eneste middel indtil nu. Men selvfølgelig skal vi også følge genopretningsplanerne tæt for at se, om de holder. Ellers skal vi jo i gang med yderligere initiativer, siger Jacob Trøst.

Under pres igen i 2024

Kommunens budget for næste år vil være under pres lige fra 1. januar, vurderer Arne Ullum også.

– At spareplanerne ikke virker efter hensigten viser, at man også kommer til at overskride budgetterne i første kvartal af 2024, fordi man simpelthen går ind i det nye budgetår i for lav flyvehøjde, siger han.

– Bornholm kommer ud af 2023 med væsentligt større udgifter end ventet. Og forbruget falder jo ikke, bare fordi man går ind i et nyt budgetår. Bornholm går ind i det nye år med for store udgifter, og derfor vil næste års budget komme under pres fra dag et, siger Arne Ullum.

– Det er jeg også enig i, siger Jacob Trøst.

Selv hvis kommunalbestyrelsen vælger at bremse hårdt op nu, vil kommunekassen blive ved at miste penge i mindst et antal måneder endnu.

– Det tager tid fra, man beslutter initiativer for at rette op, til initiativerne begynder at virke. Inden noget kan nå at have en effekt, vil kassebeholdningen komme meget langt ned. Det er ekstra bekymrende, fordi vi nu også ser arbejdsløsheden stige, og fordi det plejer at ramme yderkommunerne først, siger Arne Ullum.

To muligheder

Arne Ullum ser to hovedscenarier for kommunens økonomi i det kommende år.

Enten lader kommunalbestyrelsen helt eller delvist stå til. Eller også går alle, eller i hvert fald langt de fleste partier, sammen om at skære ned for at redde økonomien og bringe kommunen væk fra risikoen for at blive sat under administration.

– Gør man ikke noget, vil Bornholm om et år stå meget tæt på en økonomisk afgrund, hvor man er nødt til at træffe meget dramatiske valg. Eller også vil et bredt flertal i kommunalbestyrelsen inden da have samlet sig om nogle store reformer. Men jeg tror ikke, at Bornholm kan undgå at stå et dårligere sted om et år end der, hvor man står i dag, siger Arne Ullum.

– I mange kommuner har man set, at truslen på et tidspunkt bliver så stor, at et bredt flertal går sammen om at afværge den. Man skal gerne have over 70 procent og gerne også over 90 procent af kommunalbestyrelsen med. Ellers bliver den andel af kommunalbestyrelsen, der vil bruge besparelserne politisk mod flertallet, for stor, siger han.

Hertil siger Jacob Trøst, at det netop er for at kunne bremse op i tide, at han mandag bad kommunens direktører om et katalog over initiativer, der kan bringe kommunekassen i den rigtige retning.

Tror du, at vi vil se det ene eller det andet? Vil kassebeholdningen fortsætte med at gå nedad, eller vil et bredt flertal gå sammen og stå sammen om at rette økonomien op?

– Det arbejde, som jeg netop har sat administrationen i gang med, er første skridt i at kunne rette op. Når jeg har taget det skridt, er det udtryk for en bevidsthed, som de andre politikere også har, om at situationen er alvorlig, siger Jacob Trøst.

– Jeg tror også, at situationen vil komme til at påvirke budgettet for 2025, og vi kommer nok også til at sætte nogle initiativer i gang for at rette økonomien op, også før vi skal lave budgettet for 2025.