Ny rapport kalder energiøen for en økonomisk katastrofe

Mens søsterprojektet i Nordsøen er sat på pause, fortsætter arbejdet med Energiø Bornholm. Det er uansvarlig adfærd af politikerne, mener tænketanken Kraka Economics, der i ny rapport kalder energiøen for en økonomisk katastrofe.

Økonomien under Energiø Bornholm er kørt helt af sporet.

Sådan lyder hovedbudskabet i en ny rapport fra tænketanken Kraka Economics, der har fået overskriften 'Energiø Bornholm - En økonomisk katastrofe i slowmotion'.

Det er ikke nogen hemmelighed, at energiøen på Bornholm har vist sig at blive dyrere, end man regnede med, da Energiø Bornholm i 2020 sammen med søsterprojektet i Nordsøen blev præsenteret som verdens første energiøer. Sidste år kom det frem, at Klimaministeriets beregninger viste, at Energiø Bornholm ville få brug for 31,5 milliarder kroner i statsstøtte på en periode over 20 år, før projektet bliver rentabelt. Men i første omgang er der "kun" aftalt et støtteloft på 17,6 milliarder kroner.

Uansvarlig adfærd

Udviklingen har blandt andet fået Dansk Folkeparti til at trække sig fra forliget bag projektet, mens regeringen indtil nu har åbnet døren for mere støtte, såfremt behovet viser sig at blive større.

Det mener Kraka Economics er uansvarlig adfærd, og de sammenligner i rapporten Energiø Bornholm med projektet i Nordsøen, der som bekendt også kæmper med økonomien,

"Energiø Nordsøen blev sat på pause, da projektet viste sig at kræve 5 mia. kr. i støtte pr. GW (gigawatt red). Energiø Bornholm forventes at kræve 10,5 mia. kr. i støtte pr. GW og selv hvis man overholder støtteloftet svarer støtten til 5,9 mia. kr. pr. GW," lyder det blandt andet i rapporten.

Og det hænger ikke sammen, mener direktør i Kraka Economics, Peter Mogensen.

– Jeg har selv en baggrund i Finansministeriet. Det ville undre mig såre, hvis man i det ministerium ikke har opdaget økonomiens katastrofale karakter, siger han onsdag til Altinget.

Man kan læse rapporten i sin helhed her.

'Taberprojekt'

Det er langt fra første gang, at Peter Mogensen stiller sig kritisk i forhold til Energiø Bornholm.

Tilbage i marts måned skrev han sammen med Jørgen Søndergaard, forskningsleder emeritus ved Vive og Peter Kjær Kruse-Andersen, assistant professor i økonomi ved Københavns Universitet et debatindlæg i Politiken, hvor de sammen opfordrede til at droppe energiøen, før regningen kommer ud af kontrol. En kritik han senere uddybede overfor Tidende.

– Det er en gammel politisk hype, der driver det her taberprojekt, som energiøen er. For man kan få mange andre løsninger meget billigere, lød det fra Peter Mogensen, der blandt andet mener, at Bornholm bør droppe alle tanker om vand og i stedet vende blikket mod land.

– Knald nogle vindmøller op midt på øen hos jer (Bornholm, red.) i stedet for ude i vandet. Det er ikke ret meget jord, der skal til. Det koster kun to-tredjedele af, hvad det koster at bygge ude i vandet, og så er det meget hurtigere tjent hjem, forklarede Peter Mogensen, der også kom med et alternativ, hvis ikke Bornholm vil lægge ø til møller.

– I Vestjylland eksempelvis er der masser af plads til at bygge møller. Det er langt billigere og ikke mindst langt hurtigere at få opført, hvis man gerne vil sætte fart i den grønne omstilling.

Søsterprojekt udsat yderligere

Mens arbejdet med Energiø Bornholm indtil nu fortsætter, har søsterprojekt i Nordsøen derimod lange udsigter til at blive realiseret.

Det har stået klart længe, at økonomien i det storstilede projekt har svært ved at hænge sammen, og nu har regeringen skrinlagt planerne om at få den belgiske regering til at betale for en del af projektet. I stedet er klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) nu gået i dialog med Tyskland om at medfinansiere projektet om en energiø i Nordsøen, der er sat på pause. Det siger han tirsdag til Børsen.

Kommer den aftale i stand, vil energiøen dog tidligst være færdig i 2036 - en yderligere treårig forsinkelse.

– Nu går vi sammen med tyskerne i gang med at udvikle videre på energiø-idéen. Så vil det vise sig, om man kan få både positiv samfundsøkonomi og driftsøkonomi i sådan et projekt, siger Lars Aagaard til Børsen.

Ifølge Børsen er det i første omgang aftalt at undersøge og beregne, hvad projektet vil koste, hvilket vil tage cirka et år.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard håber nu på, at Tyskland vil være med til at medfinansiere energiøen i Nordsøen. Foto: Adam Rieper

Langt fra at være rentabelt

Idéen med energiøer stammer fra en politisk klimaaftale. Energiøer er et knudepunkt for opsamling og distribution af den strøm, der leveres fra havvindmøller, som står langt fra land.

Energiøen i Nordsøen, der skal ligge 80-100 kilometer ud fra den jyske vestkyst, blev sammen med Energiø Bornholm politisk besluttet i 2020, men i 2023 led planerne om Energiø Nordsø et alvorligt knæk. Udbuddet til øen blev udskudt, da det blev skønnet, at de statslige omkostninger til projektet, som det så ud på det tidspunkt, ville være over 50 milliarder kroner og dermed "langt fra at være rentabelt", som politikerne ønsker.

Selv om projektet blev sat i bero, lød det dog, at regeringen ville holde fast i "ambitionen" om en energiø i Nordsøen. Og skal man tro administrerende direktør hos Green Power Denmark, Kristian Jensen, er der stadig et "håb om, at energiøen kan blive til noget i fremtiden".

– Energiøen i Nordsøen er så stort og dyrt et projekt, at den er nødt til at blive til i et samarbejde mellem flere europæiske lande. Det er et godt tegn, at Tyskland er interesseret i en dialog om at finansiere kabelforbindelsen, siger han i en skriftlig kommentar.