Lokalt EU-kontor fandt overset støtteordning til energiøen

Lokalt EU-kontor fandt overset støtteordning til energiøen
Som transeuropæisk energiprojekt har Energiø Bornholm nogle særlige muligheder for støtte, efter den er kommet på en særlig EU-liste. Illustration: Energinet
MILJØ | Onsdag 21. august 2024 • 15:30
Henrik Nielsen
Journalist
MILJØ | Onsdag 21. august 2024 • 15:30

Niels Chresten Andersen var manden, der gjorde opmærksom på, at energiøen kunne komme på særlig liste.

I et stort projekt kan det være svært at holde styr på samtlige detaljer. Det ved alle, som har bygget om derhjemme, og det samme gør sig gældende, når man skal etablere en energiø på og ved Bornholm. Det opdagede Niels Chresten Andersen på det lokale EU-kontor Europe Direct Bornholm, da han kiggede nærmere på det store energiprojekt. En oplagt mulighed for medfinansiering var ikke medtaget.

Han har lidt tilknytning til energiøsamarbejdet med særligt ansvar for at kigge på, om der er nogle EU-midler eller noget EU-lovgivning, der er relevant for projektet.

– For lidt mere end et år siden sad jeg og arbejdede med de her ting og blev opmærksom på, at der i den statslige business-case for Energiø Bornholm ikke indgik EU-finansiering og ikke var skrevet noget om at komme på den særlige prioritetsliste for energiprojekter, siger Niels Chresten Andersen.

Den omtalte liste er en liste, der gør det muligt at modtage økonomisk støtte fra finansieringsprogrammet CEF Energy – Connecting Europe Facility for Energy, hvor der ligger milliarder af euro til grænseoverskridende vedvarende energiprojekter.

– Vi blev opmærksomme på det og jeg lavede et notat, der blev opdateret i juni sidste år, så det har måske været i februar eller marts, vi gjorde opmærksom på den her liste og proceduren, siger Niels Chresten Andersen.



Niels Chresten Andersen hos Europe Direct Bornholm reagerede prompte opdagede, at energiøen ikke opererede med medfinansiering fra EU. Arkivfoto: Berit Hvassum

 

Tyskland var nølende

Da Niels Chresten Andersen begyndte at slå til lyd for EU-listen og programmet CEF Energy var reaktioner i første omgang afventende. På den ene side var meldingen, at Tyskland mente selv kunne betale for det kabel, der skal gå fra Energiø Bornholm til Tyskland.

– Der skal være to lande for at kalde det transeuropæisk, og tyskerne var nølende, siger Niels Chresten Andersen.

Der blev også talt om, at EU-systemet er snørklet og bureaukratisk.

– Det kender jeg fra det bornholmske erhvervsliv. Så snart det er EU, er reaktionen: "Kan vi ikke klare det uden?", fortæller han.

Alligevel undrede han sig:

– Man kan mene om EU, hvad man vil, og at det er snørklet og bureaukratisk, men det er vanvittigt dumt ikke at bruge de penge til et formål, som egentlig virker meget fornuftigt ud fra en europæisk vinkel, siger han.

Derfor kontaktede han de statslige organer, der er involveret i Energiø Bornholm, og som skal stå bag en ansøgning om at blive optaget på den særlige EU-liste.

– Det er ikke noget, Bornholm bare sender ind. Nogen på Østersø-plan skal anbefale det, og ellers er det den danske stat, der skal byde ind, siger Niels Chresten Andersen.

En god nyhed

For ham havde det været naturligt at søge om optagelse på EU-listen og dermed åbne for muligheden for EU-støtte, da man begyndte at tale om Energiø Bornholm i 2020, også fordi regeringen har en strategi for at hjemtage EU-midler. Han sidder selv med i et landsdækkende netværk, der mødes tre gange om året og har en meget bevidst strategi om at hjemtage EU-midler

– Så tænkte jeg, at det også måtte være et fokuspunkt her, men man bliver lidt overrasket, for det havde tilsyneladende lav fokus, siger han.

I juli kom meldingen så fra Europa-Kommissionen: Energiø Bornholm er blevet optaget på den EU-liste, som gør det muligt at søge EU-støtte til undersøgelser og visse arbejder.

– Det er en god nyhed, absolut., siger Niels Chresten Andersen.

– Man skal stå på den liste, før man kan ansøge om penge. Det er det, der gør den vigtig. Hvis ikke man står på listen, har man ikke adgang til at søge. Det er ingen sikkerhed for, at man får penge, men for i det hele taget at kunne søge, skal man stå på listen, tilføjer han.

En stor del af pengene i EU's nuværende budgetperiode er allerede prioriteret og bevilget, men der er stadig flere ansøgningsrunder, fortæller Niels Chresten Andersen, som er sikker på, at puljen fortsætter efter 2027, hvor en ny budgetperiode begynder.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT