Imens mener Martin Hurt fra den estiske tænketank International Centre for Defence and Security i Tallinn i Estland, at Danmark er det eneste land ved Østersøen, der opfører sig, "som om det lå ved Middelhavet", siger han til Berlingske.
I en skriftlig kommentar til Berlingske afviser forsvarsminister Morten Bødskov (S), at Danmark ikke skulle løfte sin del af ansvaret i Østersøområdet.
– Danmark har et særligt ansvar for sikkerheden i Østersøregionen. Et ansvar, som vi løfter. Danmark har mere end 1000 soldater udsendt til de baltiske lande. Målt per indbygger uden tvivl det største bidrag fra Nato-allierede, skriver Morten Bødskov.
Den seneste opgørelse fra Nato placerer Danmark på 1,39 procent af bnp.