Markant færre russiske militærfly med kurs mod Danmark

48 gange måtte danske kampfly på vingerne i 2023 som reaktion på russiske militærfly i internationalt luftrum.

55 gange måtte danske kampfly aktiveres i 2023, og i 48 af tilfældene skete det som reaktion på russiske militærfly i internationalt luftrum.

Men ingen af gangene var der tale om, at russerne krænkede dansk luftrum. Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Der er tale om et fald i antallet gange, at flyene, der indgår i afvisningsberedskabet på Fighter Wing Skrydstrup, måtte på vingerne. I 2022 var tallet 80.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) siger, at han ville foretrække, at der ikke var nogen aktiveringer af de danske fly:

- Men det er trods alt godt at se, at antallet af aktiveringer er faldet til et lavere niveau end i 2022. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at der fortsat ikke er en direkte militær trussel mod Danmark. Det er vigtigt at slå fast. Men vi følger udviklingen tæt, siger han i pressemeddelelsen.

Flyene blev oftest sendt op i Østersøen omkring Bornholm. De har primært reageret på russiske militærfly, som fløj uden at have tændt radiotranspondere eller uden at have sendt deres flyveplaner på forhånd.

Troels Lund Poulsen kalder situationen i Østersøregionen for anspændt og påpeger, at Danmark har et særligt ansvar for sikkerheden i området.

- Og det er afgørende, at danske kampfly hævder dansk suverænitet, når russiske militærfly truer vores luftrum, siger han i pressemeddelelsen.

Afvisningsberedskabet, der består af to F-16-kampfly, kan lette med kort varsel hele døgnet rundt. Opgaven er at håndhæve dansk suverænitet og støtte civile fly.

Beredskabet på Bornholm blev aktiveret i fem tilfælde i 2023, oplyser Forsvarsministeriet, som "i korte perioder midlertidigt" har haft et fremskudt beredskab med F-16-fly i Bornholms Lufthavn.

Før Ruslands invasion var der typisk mellem 30 og 50 aktiveringer af beredskabet årligt, oplyser Forsvarsministeriet.