En alderdom med omsorg, værdighed og selvbestemmelse

Alle ældre har krav på en værdig og indholdsrig alderdom. Og når man har levet et langt liv og får behov for hjælp, så er det fællesskabets tur til at betale tilbage med omsorg, pleje og hjælp. De sidste år af ens liv har lige så stor betydning, som de første – og livet slutter ikke, blot fordi man bliver ældre og flytter på plejehjem, i ældrebolig, eller bliver i eget hus.

Der skal være hyggelige plejehjem, der ligner rigtige hjem og ikke sterile hospitaler. Vi vil have plejeboliger, hvor de ældre har indflydelse på, hvad de spiser, og hvor man kan dufte maden fra køkkenet, mens den tilberedes. Vi skal turde lade plejehjemmene tænke ud af boksen og gøre det, de er bedst til; at tage sig af vores ældre.

Pengene skal følge borgeren og de ældre skal have meget mere medbestemmelse. Det gælder uanset boligform. De har levet et helt liv, så de ved bedst, hvad der skal til, for at de får det otium, de ønsker sig. Det er helt individuelt hvad den enkelte har brug for, og hvad der giver livskvalitet for dem. Nogle har brug for hjælp til praktiske ting, andre har brug for en hånd at holde i, eller et øre der har tid og lyst til at lytte. Behovene kan være meget forskellige, alt efter hvilken boligform man bor i, jeg mener vi skal imødekomme de ønsker den enkelte ældre har.

Vi skal huske, at de ikke blot er pakker, vi skal have placeret på rette hylde. Det er mennesker, der har ret til et smukt og værdigt otium, efter at de har været med, til at knokle for, at vi alle har det velfærdssamfund vi har i dag.

Der skal være respekt for vores ældre – for alle skal have retten til at bestemme over sit eget liv.