Men længere end det kan man vanskeligt komme, mener kommunalforsker Ulrik Kjær, der er professor i statskundskab ved Syddansk Universitet.
– Når der kommer fint besøg, plejer borgmesteren jo at være en central person i det. Om det så også indbefatter, at borgmesteren i praksis næsten altid tager imod statsministeren, skal jeg ikke kunne sige. Men borgmesteren må anses for at være en central person, når der kommer fint besøg, siger han.
Ulrik Kjær har samtidig ikke hørt om, at der skulle findes skrevne eller uskrevne regler for graden af kontakt mellem statsministeren og besøgsdestinationens borgmester, når statsministeren er på besøg ude i landet.
– Jeg kender ikke til, at der skulle være en officiel etikette for de her sammenhænge. Jeg tror ikke, at der er sådan en "Sådan bør man gøre"-vejledning, siger han.
– Derfor vil den her slags besøg nok ligne hinanden et stykke af vejen, men der vil nok også være forskelle på dem. Der er også noget praktisk og logistisk i det, som man må kigge på fra besøg til besøg, siger Ulrik Kjær.
– Det kan også spille ind hvem det er, at statsministeren besøger. Er det kommunen som sådan eller hvem er det? Jeg synes, at det er interessant med forskellene, men der er også forskelle på forskellige besøg.
I borgmesterens interesse