Den aldrende bornholmer var Froms favoritangriber

Netop for 70 år siden spadserede veteranen Gunner Kjeldberg direkte fra Bornholmsserien til to danske mesterskaber og en pokalfinalesejr med AGF. Skønt sølvvinderne fra Rom i 1960 havde legenden Harald Nielsen som midterangriber, karakteriserede olympiadens bedste målmand bornholmeren som sin tids bedste centerforward.

"Gamle Kjeldberg var storspilleren, da AGF vandt det danske mesterskab", lød overskriften i Aarhus Stiftstidende 6. juni 1955, da jyderne havde hjemtaget den første af tre titler i træk. Og cupvinder blev holdet få dage efter.

Også året efter - 11. juni 1956 - stjal den bornholmske superveteran overskrifterne efter turneringens sidste kamp om mesterskabet: "Kjeldberg kom med sit 17. og 18. mål i kamp nummer 18," hed det om den nu 35-årige eksbornholmer.

Og AGF's aldrende, men suveræne målmager i de sæsoner i 1950'erne, der grundlagde klubbens videre succes, var ifølge målmandslegenden Henry From den bedste centerforward, han havde spillet på hold med – og From var ikke kendt for løs snak.

"Gemt bort" i 13 år

"Vi havde fået en ny mand med i angrebet, nemlig Gunnar Kjeldberg. Han debuterede på AGF´s hold i 1939, men rejste så til Bornholm, hvor han opholdt sig i 13 år. Nu var han kommet tilbage og havde været med i forårets kampe,", fortæller målmanden i sin erindringsbog "From klarer".

"Han var ikke blevet hurtigere med alderen, men han var så skudfarlig, at han næsten altid lavede mål, og så forstod han, at man kan opveje manglende hurtighed ved at spille med den indvendige side af hovedet."

"Han var en meget værdifuld mand, og jeg har ikke spillet på hold med en bedre centerforward," erklærer OL-manden med det berømte tyggegummi, som ellers har haft et kapabelt sammenligningsgrundlag i sølvholdets senere italienske topscorer Harald Nielsen.

Landsholdsaktuel Rønne-duo

Gunnar Kjeldberg stoppede sin karriere som fodboldspiller halvvejs inde i sæsonen 1956-57, hvor AGF tog sit tredie danske mesterskab i træk. Fra 1965 til 1971 var han medlem af DBU´s Udtagelseskomite.

I sin korte fodboldmæssige "indian summer" nåede han B- landsholdet og var flere gange på tale til det rigtige landshold, men blev nok anset som for gammel, da han slog igennem på højeste plan.

Men ellers var det tæt ved, at en giftig angrebsduo fra Rønne-klubben B. 1910 i BS-serien også havde huseret på det danske landshold. Kjeldbergs gamle angrebsmakker fra Bornholmsserien "Lille Jørgen" Hansen landsholdsdebuterede nemlig i 1955 som nybagt medlem i Næstved.

En helt anden tid

Men det var en helt anden tid, hvor velstandssamfundets voluminøse tv-underholdningsopbud endnu ikke havde gjort Bornholmsseriens topnavne mindre fængende at følge, når de hver weekend sloges for lokalsamfundets renomme.

Indtil midt i 1950’erne var byer og idrætsforeninger endnu præget af, hvad sociologerne kalder »et udvidet familiært netværk, lukket lokal økonomi og en særlig nabolagsøkologi«, hvor den lokale loyalitet og samhørighedsfølelse var stærk.

Boldbanen havde samme funktion som gader og torve. Den holdt sammen på fællesskabet, hvor man hveranden weekend uforpligtende kunne konstatere, om småbørnene voksede, som de skulle, om gamle skolekammerater var kommet i lære – var på besøg ovrefra, var blevet gift, købt hus eller skilt.

"Gammel" før gennembrud

Året efter sin debut på AGF´s divisionshold i 1939 fik han job på Bornholm, og de følgende 13 år spillede han for B. 1910. En gammel arbejderklub, der i 1956 sluttedes sammen med borgerskabets højborg Rønne Boldklub i Rønne IIK.

Da B. 1910 spillede i 3. division i efterkrigssæsonen 1946-47, blev han klubbens topscorer med 11 mål i 20 kampe. Han nåede ikke færre end 25 kampe på unionsholdet og var også aktiv dommer.

Hans meritter herovre var da heller ikke totalt ukendte i resten af landet. Og i 1949 - altså fem år før han forlader øen - kalder Tidende rygter om, at skulle have fået en stilling i Aarhus og spille for AGF, for rent opspind.

Og så sent som 15. juni 1953 - to år før hans gennembrud på landsplan - efter Kjeldbergs sidste unionskamp, har Tidende ingen anelse om veteranens fremtidige "himmelflugt": "Gamle Gunnar Kjeldberg - ubegribeligt at han stadig kan muntre sig som en yngling..."

Afholdt juniortræner

Kjeld Nielsen, der i mange år var stadion- og halinspektør ved Rønne Stadion, husker i BBU´s store jubilæumsbog fra 1907 ved Kim Holm med stor varme Kjeldberg som lilleputtræner.

"... på vinteraftenerne samlede han os hjemme hos sig selv i en lille lejlighed nede i Nørregade ved siden ad den gamle margarinefabrik. Aftenerne foregik i et meget kammeratlig lag, alt medens vi spillede ludo, dam, mølle og hjerterfri."

"Altid når han senere var på ferie herovre og gæstede klubben, havde han tid til en lille sludder med sine gamle drenge. Jeg syntes, at han var et stort og herligt menneske."

RIK`s klubhus

Hans civile job var murerarbejdsmand, og da den nuværende sydlige ende af RIK´s klubhus blev bygget i 1951 for B.1910, kørte Kjeldberg kørte frem og tilbage med nedrivningssten, som børnene rensede.

"Sommeraftener var der et vældigt liv omkring byggeriet, og alle gav en hånd med," husker Kjeld Nielsen, der dog ingen forklaring har på, hvorfor denne fodboldbegavelse valgte at bosætte sig på Bornholm i 13/14 år.

Lidt af en lokal gåde har det derfor været, hvorfor han som lovende 1. divisionspiller i AGF i stedet valgte at blive stjerne i B.1910 på Bornholm i sine formodede bedste fodboldår. Ganske vist i nogle år sammen med Næstveds ”Lille Jørgen" Hansen – men alligevel.

Familiære årsager

En forklaring kommer imidlertid fra hans nevø - fodboldagenten og træneren Torben Aakjær - der i øvrigt på Muusmanns Forlag har udgivet bøgerne ”Premier League” og ”Historiens 100 bedste fodboldspillere”.

– Hans datter mener at kunne huske, at han flyttede til øen omkring krigsudbruddet, fordi han havde familie - onkler og tanter - som han voksede op med, og som han stadig som voksen var meget knyttet til.

– Og han vendte tilbage til Aarhus, da han flyttede sammen med min moster - Alice - hvor de fik to børn, kan Torben Aakjær oplyse. Gunner Kjeldberg døde i 1989.