Nyt generationsskifte på vej i biografen

Jesper Gynther

Journalist

I 1997 overtog Viki Petersen Rønne Bio fra sine forældre. Nu ser det ud til, at historien gentager sig, for hendes datter har udvist interesse for at drive biografen videre. Det fortæller biografdirektøren, som fylder 60 år i oktober.

Som 16-årig blev Viki Petersens skæbne beseglet.

Hun fik et fritidsjob i Rønne Bio, som hendes forældre, Mogens og Linda Petersen, købte i 1982 – og så har hun hængt ved lige siden.

– Det bed sig jo fast, det der med biograf, for det er jo noget, jeg elsker. Duften af popcorn, og det med at stå og sælge billetter - og se film, ikke mindst. Det er det allervigtigste. Jeg elsker at se film, og det er en hobby for mig, siger Viki Petersen.

Hun var med på sidelinjen, da hendes forældre i 1985 valgte at lukke Rønne Bio, hvor der nu er Musikhuzet. Forældrene ejede dog også Raadhusteatret, som de valgte at omdøbe til Rønne Bio, og her fortsatte Viki Petersen med at være deltidsansat, indtil hun var i starten af 30'erne. Sideløbende blev hun kontoruddannet hos arbejdsformidlingen.

Da hendes forældre i 1997 gik på pension, overtog hun biografen og blev biografdirektør. Det har hun aldrig fortrudt.

– Jeg føler mig privilegeret den dag i dag, at jeg har kunnet arbejde med min hobby i alle de mange år. Det hele har været blandet sammen, ens arbejdsliv og ens privatliv. Det har været en livsstil, og det har jeg nydt, siger hun.

Nyt generationsskifte på vej

Viki Petersen har drevet biografen sammen med sin ægtemand, Bjarne Jensen, som hun blev kærester med og flyttede sammen med som teenager.

Da hun overtog biografen, havde hun netop født deres andet barn, men familien fik det til at fungere, selvom der følger meget aftenarbejde med, når man driver en biograf.

– Mine forældre har været rigtig gode til at hjælpe med at passe de små. Og vores børn har også trådt deres barnesko her i biografen og stået med næsen op over disken og har været med til at sælge både popcorn og billetter, og de har også elsket det, siger Viki Petersen.

– Og jeg ser da også for mig, at der bliver endnu et generationsskifte endda. Vores datter har meldt, at det kunne hun godt være interesseret i, siger hun og slår et stort smil op.

I øjeblikket bor datteren på Sjælland sammen med sin mand og deres toårige barn. Men de flytter snart til Bornholm.

– Det glæder vi os rigtig meget til at få noget mere tid sammen med dem. Det kan man godt savne, når de bor længere væk, end hvor man lige kan cykle over til mormor og sådan noget, siger hun og glæder sig til at få samme rolle som hendes nu afdøde forældre havde med at passe børnebørn, mens datteren passer biografen.

Nyt syn på livet efter kræftsygdom

Viki Petersen fylder 60 år den 8. oktober, og det er nok lidt for tidligt at gå på pension, indrømmer hun.

– Ja, det er heller ikke i morgen, vi slipper. Vi har ikke sat nogen dato på, hvornår vi stopper. Det kommer an på, hvordan går det med helbredet, og hvordan går det med hele livssituationen, og hvordan det passer bedst, siger hun.

Der er en grund til, at hun vil lade helbredet bestemme. Hun blev nemlig ramt af kræft som 45-årig, og de følgende fem år var hun igennem kemobehandling, utallige prøver og kontroller, inden hun blev erklæret rask.

Oplevelsen har gjort, at hun i dag ser livet på en anden måde.

– Når man har døden tæt inde på livet, finder man ud af, hvad der er de rigtige værdier. Det er ikke at købe en ny stor bil eller et nyt stort hus. Det er simpelthen det at kunne mærke barnebarnets arme rundt omkring ens hals. Det er sådan noget, der gør en lykkelig.

– Så jeg vil sige, at det har givet mig noget visdom at være ramt af kræft, og det har været med til at præge mit liv.

Investerede trods nedgangstider

Selvom Viki Petersen har nydt sine - indtil videre - 28 år som biografdirektør, har det også været en hård branche at være en del af. Fra begyndelsen var det op ad bakke.

– Det var dårlige tider, da vi overtog biografen i 1997 på grund af indtoget af VHS og parabol, for det gjorde, at folk pludselig kunne se film derhjemme i stedet for at gå i biografen. Så de første mange år havde både min mand og jeg job ved siden af - udover to små børn - så vi havde rigeligt at se til. Og der var mange, der sagde til os, 'hvorfor gider I det?' Altså, det kommer aldrig til at gå godt.

– Men vi havde ligesom biograf i blodet. Og mine forældre hjalp jo både med børnene, og min far hjalp os også her i biografen de første år med ligesom at komme ind i det.

Viki Petersen mistede aldrig troen på biografens fremtid, og i 2003 renoverede hun salens opbygning. Hun reducerede siddepladserne fra 422 til 250, men skruede til gengæld op for komforten og købte en ny projektor. I 2009 var det slut med de gamle spolefilm, og i stedet blev det hele digitalt, hvilket betød endnu en ny projektor. Der kom også 3D-film til og nyt lydanlæg med Dolby Surround.

På vej tilbage efter coronanedlukning

Investeringerne gav pote, og der kom flere og flere gæster frem til 2019. Men så ramte coronakrisen i 2020 og tvangslukkede biografen i ni måneder. Det var hårdt.

– Det vil sige ni måneder uden indtjening. Det var længe. Og det, der også sker, er, at folk når ligesom at glemme biografen, for så sidder man og streamer derhjemme. Så vi har skullet genopdrage folk her bagefter til at gå i biografen igen. Især de unge mennesker er jeg lidt nervøs for, om de kommer tilbage, fordi de har pludselig fået en anden kultur, en anden måde at leve på, siger Viki Petersen, som derfor går meget op i sin børnefilmklub, som hun startede op, da hun overtog biografen i 1997.

Hun glæder sig også over, at der er nogle gode film på vej, for coronakrisen har forsinket mange film, eller også blev de aflyst.

– Det er faktisk helt op til nu, at vi har været udfordret på ikke at have film nok. Men nu ser vi ind i et fantastisk efterår, og 2026 ser også rigtig god ud.

– Så løber vi til gengæld ind i det problem, som man kan have som ensalsbiograf, at vi ikke har sale nok til alle de mange film, der kommer. Men det er jo et luksusproblem, at vi kan vælge og vrage imellem det, der bliver tilbudt os, siger hun og slår fast, at biografen stadig har en berettigelse.

– Folk har fundet ud af, at det giver noget fællesskab at sidde i en biografsal og se en film sammen med nogle andre, der vræler eller griner. Det er et samlingssted, som du ikke har derhjemme eller andre steder på lige præcis den måde, som biografen kan. Derfor tror jeg, at biograferne har deres berettigelse og vil blive ved med at have det.

– Og med den dagsorden, der er i verden nu om stunder, så tror jeg, vi har brug for det frirum, som biografen skaber. Du sætter dig ind i to timer og lægger bare hjernen derhjemme, og så sidder du bare og nyder det her filmiske univers. Så behøver man ikke at forholde sig til de voldsomme ting, der foregår ude i verden. Det tror jeg er vigtigt.

Sådan udvælger hun film

Det er Viki Petersen, som selv bestemmer, hvilke film der skal vises i biografen. Men valgene er ikke baseret på hendes egen filmsmag.

– Nej, nej. Det er det lige præcis ikke, fordi så var vi blevet fattige, griner hun.

– Nej, det er med de kommercielle øjne. Hvad sælger bedst? Hvad vil flest se? Det her er en bred biograf, og vi skal trække så mange mennesker som muligt. Det er det, det handler om. Vi har ikke råd til, at der alt for mange gange sidder fem oppe i salen, fordi så løber det simpelthen ikke rundt.

– Jeg har jo selvfølgelig oparbejdet en erfaring igennem de her mange år, hvad det er, folk kunne tænke sig at se. Og det er jo ikke nødvendigvis det samme i Rønne som i Gentofte eller i Nordjylland. Man lærer sit eget publikum at kende. Og hvis der er noget, man er vild med her, så er det selvfølgelig film, der har noget lokalt islæt, siger hun og peger på, at film som Bornholms Stemme, Tempelriddernes Skat, Pelle Erobreren og senest Afdeling Q-filmen Den Grænseløse har været store succeser.

– Og hvis der har været bornholmske statister med, så skal alle jo ind og se, om der er nogen, man genkender, både personer og steder. Det er jo altid spændende. Nu ser vi rigtig meget frem til Krølle Bølle-filmen her til vinterferien. Det tror jeg bliver stort, siger hun.

Får du nogle gange ønsker fra publikum, om I kan vise en bestemt film?

– Ja, det gør vi. Både over disken og på mail. Så undersøger jeg selvfølgelig sagen, og så svarer jeg ærligt. Enten at der kan være en mulighed, og at de bare må holde øje med programmet, hvis det er sådan landet ligger – eller at der er en eller anden årsag til, at vi ikke viser filmen, fordi det kan være en smal film, som jeg ikke ser noget potentiale i. Så kan vi simpelthen bare ikke tage filmen hjem, siger hun og fortæller, at hun glad for, at der findes to foreningsdrevne biografer på Bornholm, Scala Gudhjem og Svaneke Bio, som netop kan tillade sig at vise film, som ikke har et så stort publikum.

Samler på oplevelser: Været i Cannes

Siden 1985 har der ikke været andre biografer i Rønne, men Viki Petersen mener, at hun har formået at holde sig skarp trods den manglende konkurrence.

– Det er vores passion at drive den her biograf, og vi går rigtig meget op i det. Og de først tjente penge, vi har haft, er altid gået til biografen. Og det er vigtigt at holde sig ajour, både med teknikken og det hele. Det er vigtigt, for ellers svigter publikum dig, selvom du er alene på markedet med din biograf.

Har du nogle andre interesser end biograf? Eller er det alt i dit liv?

– Der er min familie, og så er der biografen. Og det er som sagt privatliv og arbejdsliv, der smelter sammen. Vi rejser til filmtræf rundt omkring i landet, men vi rejser også til udlandet. Vi har været i Barcelona, vi har været i Las Vegas, Cannes og Toronto. Vi har ikke været overalt endnu, men vi har været rundt omkring. Der samler vi på oplevelser sammen med vores gode kolleger, som også er vores venner, altså andre biografer.

Ser du selv alle de film, som I viser?

– Det er ikke meget galt. Jeg ser næsten alle film. Jeg går ture i naturen, det nyder jeg meget, men et andet frirum, jeg har, det er at sidde i biografsalen og se en film. At kunne sidde der og bare slappe af og leve mig ind i et univers med Avatar, og hvad det ellers måtte være.

Men når I så viser den samme film for 15. gang, så laver du vel noget andet?

– Ja, det er klart. Jeg ser alle film minimum én gang, og så kan det jo hænde, at jeg ser nogle film to gange, hvis de er rigtig gode. Det privilegie har jeg, at jeg kan gå op én gang til.

Glæder sig til fremtiden

Viki Petersen har det helt fint med at fylde 60 år. Faktisk har hun nærmest aldrig haft det bedre med sig selv og sit liv.

– Jeg har det godt. Jeg glæder mig til fremtiden, fordi jeg er sund og rask, og min datter er på vej hjem. Jeg er der i livet, hvor jeg godt kan lide at være.

– Jeg har været privilegeret at have et fantastisk job, et fantastisk liv, hvor vores fritid og arbejdsliv er blevet blandet sammen på bedste vis. Vi arbejder jo mange timer, min mand og jeg, og det kan jo være udfordrende, men samtidig supplerer vi hinanden rigtig godt. Han er jo tekniker, og jeg er kontoruddannet. Og det har glædet mig rigtig meget, at vi har arbejdet sammen om det her fællesprojekt.

Hvordan skal din fødselsdag fejres?

– Jeg har faktisk valgt at nedtone det lidt denne her gang. For jeg synes, vi har holdt rigtig mange store fester. Men vi har inviteret familien på restaurant, og så har jeg en venindegruppe, jeg også har inviteret til noget pige-aften.

Viki Petersen

Født 8. oktober 1965 på Bornholms Centralsygehus. Opvokset i Nyker.

Er gift med Bjarne, og sammen har de sønnen Mikkel (født 1991) og datteren Nanna (født 1997) og barnebarnet Ella (født 2022).

Har været biografdirektør i Rønne Bio siden 1997.