Med ”ild” i skovens træer

Efteråret forvandler skoven til et farverigt eventyr – med svampe, dyreliv og naturens stille forberedelser til vinteren.

På en skovtur i oktober oplever man skovens løvtræer i de smukkeste efterårsfarver. Måske fortæller Grundtvis salme en anden historie: ”Nu falmer skoven trindt om land”, da træerne ikke falmer, men ændres til en eksplosion af røde, gule, orange og brune farver.

Om efteråret er skoven også et stort ”tag selv” bord af spisesvampe. Måske skulle man på søndag tage på en dejlig skovtur med familien. Der er helt sikkert store oplevelser i den farvestrålende skov, og derhjemme kan man spise de mange indsamlede svampe.

En farverig superstjerne i efterårets farver

Hele sommeren passeres træet af mange tusinde mennesker på deres vej for at høre ekkoet i Ekkodalen. Ingen af dem ser på træet med sine grønne spidse blade, der i oktober bliver forvandlet til en superstjerne.

Med sine røde blade kan det ligne det canadiske flag. Træet minder lidt om en spidsløn, der normalt får gule blade om efteråret. Dette træ er nemlig en canadisk art, også kaldt for sukkerløn. Da det lokale savværks stifter havde været på uddannelse i et canadisk savværk tog nogle vingede frø med hjem, hvor de blev plantet langs vejen fra savværket til privatboligen. Herfra fløj frøet hertil, hvert efterår bliver træet til en superstjerne.

Efterårets smukkeste udsigt

Ved Christianshøjkroen i Almindingen går en mindre sti forbi Kyllingemoderen til en trappe, der fører op til en stor åben plads med en fantastisk flot udsigt over Åremyre med skoven i baggrunden.

Højdedraget kaldes Nordre Jomfrubjerg hvor man i 1891 byggede et hotel med navnet Jomfrubjerget. Hotellet nedbrændte i 1974, men den smukke udsigt er der endnu. I dag er der borde, bænke og åbent ildsted. Udsigten ligner næsten et maleri. Om vinteren med nøgne løvtræer og grønne graner som en baggrund. Hele foråret er synet smukkere med lysegrønne træer og mørke graner i tone og tone. Måske er det flottere om efteråret når træerne er klædte med gule, orange og røde farver.

Træernes farveskift 

Selv om birketræerne allerede i august bliver gule, sker det for andre løvtræer i oktober. Farveskiftet sker, når træerne har registret lavere temperaturer og kortere dage, hvor bladene grønne klorofyl (der bruges til træets fotosyntese) transporteres ind i træet sammen med andre næring stoffer. Dermed går de ikke tabt, når bladene falder til jorden.

Her danner de næringsgrundlag for regnorme, bænkebidere, svampe og bakterier, der via træernes rødder genoptages i træerne.

Træernes vintersøvn

Når løvtræernes smider deres blade, skyldes det efterårets stormvejr. Store træer vil vælte, da jorden er blød efter regnvejret, samtidig svarer bladene til et storsejl på et sejlskib med en samlet overflade på 1200 kvadratmeter (bøgetræ). I stormvejr vil blæsten ramme træet med en vægt, der svarer til 200 tons. Når bladene er smidt, kan træet klare blæsten med en affjedring af hele stammen. 

Naturen forbereder sig til vinteren

Der er travlt i naturen med at klargøre sig til den kommende vinter. Rådyr og dådyr har skiftet deres tynde sommerpels med en tykkere vinterpels. Rådyrets lysebrune skiftets til en mørkere brun vinterpels, dådyr får en tættere pels uden hvide pletter. Pindsvin spiser insekter, uden føde om vinteren finder de en kvasbunke og sove vintersøvn. Pulsen sænkes til ingenting, de føler ingen sult, vågner først til foråret når deres føde kan findes. Man må aldrig vække et pindsvin, pulsen stiger, sulten nager og den dør af sult.

Det hyggelige røde egern

Egern sover ikke vintersøvn. Men bygger en stor og varm vinterhule ved stammen af et højt grantræ. Om vinteren udstyrer den hulen med ekstra mos, samt andre lune ting og laver to indgange. Den ene er kun en flugtvej for en sikkerheds skyld. Ligesom mus laver egern et vinter depot af kogler, agern og nødder, men kan i strenge vintre også ses på havernes foderbræt.

Slanger, salamandre, frøer og tudser Hugorme og snoge kryber ned i huler under jorden og gennem sig om vinteren. Hver art for sig, selv om de normalt hader andre, kan der om vinteren være over 100, der slanger sig sammen. Skrubtudserne er også forsvundet under jorden, ligesom de grønne frøer har boret sig ned i søens mudder og får nok luft af vandets ilt. De brune springfrøer gemmer sig bare i skovbunden og kan tåle hård frost, da deres blod har noget der ligner frysevæske. De kan endda overleve vinteren inde i en stor isklump. Når den om foråret smelter, siger frøen bare kvæk, hvor er tiden blevet af.

Sneglene i naturen

De nøgne snegle dør om vinteren, har fået lagt en masse små æg, der næste forår klækker og fører slægten videre. Sneglene med deres hus på ryggen kryber ind i huset, lukker åbningen med en hinde af deres eget spyt. Hvis vinteren bliver særlig hård kryber sneglen længere ind i sit hus og laver en ekstra dør. Da der er luft mellem dørene, kan man næsten sige de har opfundet termoglasset. 

Fugletrækket mod sydens varme lande

De fleste sangfugle samt gøgen trak allerede sydpå i august. September kom turen til de sidste svaler, hvide vipstjerter, gæs, rovfugle og mange andre trækkende fugle.

Oktober er måneden for trækkende traner over Bornholm. Nogle år kan der ses mange tusinde indtrækkende traner over Gudhjem, der fortsætter videre mod syd, og alt efter vinden kan flokkende ses andre steder på øen.

Sidst på dagen kan de slå sig ned for en nat i en mose, men trækker videre over havet mod Nordtyskland og raster på de afhøstede majsmarker. Tidligere trak traner videre mod Spanien, men med mildere vintre bliver de i Tyskland og vende dermed tidligere tilbage til de nordiske ynglepladser.

På Bornholm yngler der omkring 130 par traner. Nyd de farverige efterårs skove, de mange svampe og de mange trækkende fugle.