– Den form for kommunikation skal have en afskrækkende effekt i forhold til militære beslutningstagere og befolkningen. Det er en måde at påvirke os på og en billig vej til at gøre, at vi ikke træffer nogen beslutninger, der kan ændre den militære magtbalance i regionen, siger han.
Ifølge Jakob Seerup er det faktisk meget sent, at der kommer øget militær kapacitet til Bornholm.
– Fra oktober 2016 og frem opstillede russerne missiler i Kaliningrad. Det var Iskander, som kan sammenlignes med de tomahavk-missiler, Barbin omtaler, og som kan udstyres med atomsprænghoveder. Så kan man spørge, hvorfor det er et problem, når de har opstillet deres for lang tid siden. I en historisk kontekst vil jeg mene, at man fra Natos side har været meget langmodige og langsomme, sikkert med ønsket om ikke at ville provokere, siger han.
Her er hele Vladimir Barbins svar til Tidende:
"Bornholm har været en fredens ø i mange år og var selv under den kolde krig ikke et sted for militære forberedelser, hvilket bidrog til stabilitet i Østersøområdet. I dag er situationen ved at ændre sig, hvilket kun kan give anledning til bekymring på russisk side.
Militariseringen af Bornholm er udtænkt af København under det falske påskud af en "russisk trussel," selv om Rusland ikke har og aldrig har haft aggressive hensigter over for Danmark.
Bornholms position i Østersøen bruges af Danmark til at skabe trusler mod Ruslands sikkerhed, herunder Kaliningrad-regionen. Der har været afholdt fælles øvelser med det amerikanske forsvar på øen ved flere lejligheder i de senere år, herunder udstationering af M 142 "Himars" langtrækkende mobile raketanlæg, som kan bruges som et operationelt-taktisk angrebskompleks.
I september 2023 og maj 2024 omfattede fælles amerikansk-danske øvelser luftlevering af MK.70-containere til det mobile missilsystem (Typhoon), der er tilpasset til at affyre forskellige typer missiler, herunder Tomahawk-missiler, som kan udstyres med atomsprænghoveder.
Danmark har stillet sit territorium til rådighed for sådanne provokerende militære aktiviteter under det russiske moratorium for opstilling af mellemdistancemissiler i Europa. Ingen andre europæiske lande har turdet gøre det.
Man kan ikke ignorere publikationerne i de danske medier om den mulige opstilling af mobile landbaserede anti-skibsmissilsystemer på øen for at kontrollere den russiske militær flådebase i Kaliningrad-regionen.
Den russiske side har ikke ret til at lade alle disse punkter ude af fokus. Vurderingen af dansk sikkerhedspolitik i Østersøområdet kan ikke gribes an på en fragmentarisk måde. Den danske regerings beslutning om at styrke sin militære tilstedeværelse på øen er endnu et skridt fra København til at fremme konfrontatoriske tilgange i regionen med det formål at skade Ruslands sikkerhed.