Bornholms Politi fik tirsdag klokken 7 en anmeldelse om et mindre solouheld i Byledsgade i Rønne, hvor en bil havde påkørt en lygtepæl. Føreren var en 77-årig mand fra Rønne, som ikke kom til skade ved uheldet.
Derudover var politiets målebil i aktion. Tirsdag formiddag holdt den i Lobbæk, hvor tre biler blev målt til at køre hurtigere end de tilladte 60 kilometer i timen. Den højeste hastighed blev målt til 76 kilometer i timen, fortæller politiet.