Den anden udspillede sig i 2024 i marts måned, hvor SVM-regeringen under statsministerens ledelse i Folketinget fik vedtaget at udfase helligdagen Store Bededag til fordel for en arbejdsdag. Der skulle styrke statskassen med omkring tre milliarder. Pengene skulle primært bruges til styrkelse af forsvaret.
Helligdagen var en bededag. Statsministeren og Folketinget burde vide så meget om kristendom, at bøn er kristendommens livline. I kristenheden er der enighed om, at bøn er "sjælens åndedræt”, og bøn udtrykker også ydmyghed overfor livets skaber.
Afskaffelsen af Store Bededag er derfor et målrettet angreb på alle kristnes åndelige liv – i og uden for kirken. Den er et forsøg på at fremme åndelig død i landet. Statistik viser, at hver sjette dansker beder en gang om ugen. Dagen har siden 1600-tallet mindet generationer om, at bøn er afgørende i et kristent land. Helligdagen er i øvrigt også fridag.
Den tredje er, at abortgrænsen her pr. 1. juni 2025 hæves fra 12 til 18 uger. Omkring 15.000 børn i moders liv har årligt været udsat for abortus provocatus, populært kaldet ”fri abort”.
Retten til liv