Dødelig aktivitet

Er statsministerens opfattelse af livet ved at skride?

Det er mærkeligt at tænke på, at vor statsminister i mindst tre store sager, hvor døden er involveret, har været meget aktiv.

De tre sager

Den første udspillede sig i 2020, hvor i hvert fald 15 millioner mink – ved en ulovlig beslutning - måtte lade livet.

Den anden udspillede sig i 2024 i marts måned, hvor SVM-regeringen under statsministerens ledelse i Folketinget fik vedtaget at udfase helligdagen Store Bededag til fordel for en arbejdsdag. Der skulle styrke statskassen med omkring tre milliarder. Pengene skulle primært bruges til styrkelse af forsvaret.

Helligdagen var en bededag. Statsministeren og Folketinget burde vide så meget om kristendom, at bøn er kristendommens livline. I kristenheden er der enighed om, at bøn er "sjælens åndedræt”, og bøn udtrykker også ydmyghed overfor livets skaber.

Afskaffelsen af Store Bededag er derfor et målrettet angreb på alle kristnes åndelige liv – i og uden for kirken. Den er et forsøg på at fremme åndelig død i landet. Statistik viser, at hver sjette dansker beder en gang om ugen. Dagen har siden 1600-tallet mindet generationer om, at bøn er afgørende i et kristent land. Helligdagen er i øvrigt også fridag.

Den tredje er, at abortgrænsen her pr. 1. juni 2025 hæves fra 12 til 18 uger. Omkring 15.000 børn i moders liv har årligt været udsat for abortus provocatus, populært kaldet ”fri abort”.

Retten til liv

For det første ejes en kvindes krop ikke af staten. Sådan var det ved abortens lovliggørelse i 1973, og sådan er det nu.

For det andet har det ufødte barn som menneske ret til at leve. Barnet er forskelligt fra moderen. Moders liv skal fra undfangelsens øjeblik være det sikreste sted at udvikle sig. At føje seks uger til de 12 er at gøre livet mere usikkert for fosteret.

At børnenes minister så godtager og ligefrem ”liker” en kat som talerør for meddelelsen om ”fremskridt og sejr” for en forhøjet abortgrænse er utrolig plat, usmageligt og respektløst for både livet og dem, der for at bevare moderens liv, har måttet gennemgå en abort.

Dertil skal unge mødre ned til 15 år nu kunne ”gemme en graviditet” for forældre og andre – med de sjælelige sår som en abort indebærer.

Hvad tænker vores statsminister og Folketinget på? Jo, (citat): ”hendes hjerte græder for kvinder, som flere steder i verden har mistet retten til deres krop”.

Men hvad med de 15.000 danske børn, som mister livet til abort? Glædeligvis har Kristendemokraterne og flere folketingsmedlemmer taget afstand fra den nye lov, men de fleste har ikke ”grædt i kor” over den!

Det næste?

Næste skridt i rækken af dødelige aktiviteter bliver utvivlsomt aktiv dødshjælp, som statsministeren allerede har plæderet for, og som hun via dødsudvalget er særdeles styrende i.