Grønt snask hærger strande: 'Tragisk for en turistø'

En dyne af fedtemøg har tidligt i år lagt sig på havetsbund og har konsekvenser for livet under vandet. Men også bornholmske strande rammes af fedtemøg, og det bekymrer direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening.

Forestil dig at stå i vandkanten med barre tæer, men i stedet for små sandkorn, er det en grøn, slimet masse af tang, der kommer til syne mellem tæerne.

Den grøn/brune masse kaldes fedtemøg. Gennem de seneste år har fænomenet skabt utallige overskrifter, og igen i år stjæler fedtemøget opmærksomheden. Det er der en særlig grund til.

– Mængden af det er blevet voldsom, og det kommer tidligere og tidligere på året, forklarer havbiolog Miller Birk, der er medstifter af virksomheden Ivandet.

Den tidlige ankomst af fedtemøg skyldes formentlig, at det har været et varmt forår, forklarer hun.

– Fedtemøg skal bruge næring, sollys og varme. Så når først forårsvarmen kommer, så sætter fedtemøget i gang. I Østersøen ligger der rigtig meget næring tilgængeligt, fordi vi har pøset for meget næring ud i mange år gennem vores spildevand og særligt fra landbruget.

Den grønne dyne, der lægger sig på havbunden, er derfor nu at finde på havne og ved strandene.

Den udvikling bekymrer Feriehusudlejernes Brancheforenings direktør, Pernille Kofod Lydolph. Den danske natur står nemlig øverst på turisternes liste, når de besøger Danmark.

– Man kunne jo frygte, at det betød, at vi fik færre besøgende over tid. Det er heldigvis ikke noget, som vi kan se nu.

– Vi bemærker fedtemøget ligesom så mange andre. I det brede perspektiv og over tid giver det jo anledning til bekymring, siger hun.

Feriehusudlejernes Brancheforening varetager medlemmernes interesser i hele Danmark, men direktøren har et indgående kendskab til Bornholm, da hun tidligere har været direktør i Destination Bornholm.

– Naturen er det aller største aktiv for dansk turisme, men jo ikke mindst bornholmsk turisme også. Det er da bekymrende, at fedtemøget kommer tidligere i år end sidste år. I virkeligheden kunne man få indtryk af, at det er en udvikling, der accelererer, siger Pernille Kofod Lydolph.

Gennem de seneste år har fedtemøget formået at skabe overskrifter landet over som en trussel mod livet i havet.

Mindre attraktivt på Bornholm

Fedtemøget hastige togt bekymrer ikke kun direktøren, men også havbiolog Miller Birk er bekymret for udviklingen.

– Hvis vores havne bliver ved med at se sådan her ud, og havet bliver mere og mere grumset og snasket, så bliver det mindre attraktivt at være her.

– For en turistø er det virkelig tragisk, hvis det ender med at gøre vores kystvand uattraktivt, siger hun.

Bornholm har allerede én gang oplevet konsekvenserne af, at fedtemøget er flyttet ind på strandene, bemærker Miller Birk. Hun hentyder til sommeren 2024, hvor lugtende tang og flydende fedtemøg var skyld i, at flere badegæster valgte Balka strand fra.

– Man skal ikke mange ture til Bornholm, hvor man oplever, at man ikke kan komme ned til den strand, som man har booket sommerhus ved, på grund af fedtemøg, før man begynder at sprede rygtet om, at det var klamt at være på ferie på Bornholm.

Selvom det, ifølge direktøren i Feriehusudlejernes Brancheforening, ikke er deres virkelighed i dag, så mener Pernille Kofod Lydolph, at man bør tage problemet alvorligt.

– Der er et behov for, at vi i Danmark og landets politikere forholder sig til havmiljøet.

– Den del af turismen, der er mere direkte knyttet til lystfiskeriet, er jo allerede nu enormt udfordret af det. Det er et vidnesbyrd om det, der kunne komme, hvis vi bare sidder med hænderne i skødet. Derfor er det jo rigtig vigtigt, siger hun.

Problemer for livet i havet

Det er ikke kun turismen, der er på spil, lyder det fra Miller Birk. Også livet i havet mærker konsekvenserne af fedtemøgets tilstedeværelse. Fedtemøget lægger sig nemlig som en dyne over blandt andet blæretang og ålegræs, og forhindrer planterne i at få det livsnødvendige sollys.

– Hvis vores blæretang og ålegræs dør, som vi ser ske flere steder, så mister vi vigtige levesteder for fisk og smådyr. Det er det første problem.

Det næste problem er, at fedtemøget vokser hurtigt og dør hurtigt, siger Miller Birk.

– Fordi det vokser hurtigt, så kan dem, der skal spise planterne, ikke følge med i den hastighed. Rigtig meget af det dør derfor og falder ned på bunden. Dernede begynder svampe, bakterier og orme at nedbryde det, og det bruger de rigtig meget ilt på. Og det er med til at forværre iltsvindet, forklarer hun.