Hvis russerne kom, skulle Bornholm styres fra Rø

Hvis russerne kom, skulle Bornholm styres fra Rø
Det eneste synlige spor af koldkrigsbunkeren over jorden er ventilationsskakten, som via et avanceret filteranlæg sørgede for frisk luft i bunkeren. Foto: Berit Hvassum
NORD | Torsdag 18. februar 2021 • 20:38
Mads Westermann
Journalist
NORD | Torsdag 18. februar 2021 • 20:38

KOLDKRIG

Fra afslutningen af 2. verdenskrig og frem til Sovjetunionens sammenbrud i 1991 rasede den kolde krig.

NATO og Warszawa-pagten, som hver især repræsenterede to vidt forskellige verdensopfattelser, kæmpede om verdensherredømmet. og frygten for en altødelæggende atomkrig lurede i varierende grad i hele perioden.

Det bevirkede blandt andet, at der under den kolde krig blev bygget cirka 1.400 forskellige militære og civile anlæg rundt om i Danmark. Det var anlæg, der skulle tages i brug i en krise- eller krigssituation mellem NATO og Warszawapagten, og anlæg som myndighederne for en stor dels vedkommende forsøgte at holde hemmelige.

Beskyttelsesrum

På Bornholm, som på grund af sin strategiske placering i Østersøen, tæt på Sovjetunionens baltiske randstater, var særligt udsat for et angreb fra Warszawapagten, og hvor russernes bombardement af Nexø og Rønne i maj 1945 stadig sad frisk i mange bornholmeres erindring, blev der også bygget både militære og civile anlæg.

Under mange af de nye kommuneskoler, der blev bygget over hele Danmark i efterkrigsårene, blev der indrettet beskyttelsesrum, hvor civile kunne søge tilflugt i tilfælde af bombardement eller krigshandlinger.

Det var blandt andet tilfældet for Knudsker Skole, Klemensker Skole og Rutsker Centralskole, som alle blev bygget i slutningen af 1950'erne eller begyndelsen af 1960'erne.


Selvom lokalerne for længst er rømmet og i dag er en del af kælderen under det kommunale botilbud Røbo, så vidner de tykke ståldøre stadig om kælderens fortid som koldkrigsbunker. Foto: Berit Hvassum

Kommandocentral

På Rø Skole blev der i midten af 1960'erne imidlertid bygget et helt specielt civilt anlæg.

For i tilfælde af krig eller krise, skulle Bornholm styres fra Rø.

Under græsplænen bag skolen blev der gravet ud og støbt beton til et stort bunkeranlæg med et grundareal på næsten 300 kvadratmeter.

Her skulle amtmanden for det daværende Bornholms Amt, kommandanterne for Civilforsvaret og Bornholms Værn og Bornholms politimester i fællesskab sikre, at Bornholm fortsat havde en overordnet administration, selvom landsdelen skulle blive afskåret fra resten af Danmark.

Selvforsynende

I den underjordiske bunker, som foruden den jord, den blev dækket til med, da byggeriet var færdigt, også var beskyttet af et 40 centimeter tykt lag af jernbeton var der indrettet kontorer og faciliteter, som sikrede, at bunkeren kunne fungere i en længere periode uden forsyning fra det omgivende samfund. Her var eksempelvis en olietank på 2.500 liter, som skulle forsyne oliefyr og el-generator, så bunkeren var forsynet med varme og elektricitet.

Og her var luftsluse og ventilationsanlæg, som skulle sikre at eventuelle krigsgasser eller radioaktivitet ikke kunne forurene luften inde i bunkeren.


På plantegningen til den næsten 300 kvadratmeter store bunker ved Rø Skole kan man se, at der er faciliteter, som skulle sikre at bunkeren kunne fungere uden forbindelse til omverdenen.

Hvorfor i Rø

Hvorfor det netop blev Rø, som blev udset til at være Bornholms administrative centrum i krigstid, det fortaber sig i historien. Men måske skyldes det, at Bornholms daværende amtmand, Paul Christian von Stemann, i forbindelse med russernes bombardementer i 1945, flyttede den amtslige administration fra Amtmandsgården i Storegade i Rønne til Hotel Helligdommen i Rø. Herfra blev Bornholm så administreret indtil man igen kunne flytte amtets ansatte og deres familier tilbage til Rønne.

Amtmand von Stemann gik på pension i 1960, og det var hans efterfølger i embedet, som Niels Elkær-Hansen, som var med til at beslutte, at bunkeren ved Rø Skole skulle bygges.

Nedlagt i 1979

Ifølge de kilder, Bornholms Tidende har haft adgang til, var bunkeren operativ helt frem til 1979, hvorefter den blev rømmet.

Den blev den afløst af et sikret rum, der var bygget under den ny politigård på Zahrtmannsvej i Rønne, og som kunne opfylde de samme funktioner, som bunkeren i Rø hidtil havde opfyldt.

Cirka samtidig nedlagde man en bunker på Galløkken, syd for Rønne. Den var beregnet til at huse det civile beredskab for den daværende Rønne Kommune, i tilfælde af krig. Dele af indretningen fra denne bunker, som i dag benyttes som magasin for Bornholms Museum. Indholdet af den kan man i dag se på Bornholms Museum.

Bunkeren i Rø blev i stedet til lokaler for ungdomsklubben og i dag benyttes lokalerne af Bornholms Regionskommunes Center for Psykiatri og Handicap.


Foto: Berit Hvassum

FÅ ABONNEMENT