I den underjordiske bunker, som foruden den jord, den blev dækket til med, da byggeriet var færdigt, også var beskyttet af et 40 centimeter tykt lag af jernbeton var der indrettet kontorer og faciliteter, som sikrede, at bunkeren kunne fungere i en længere periode uden forsyning fra det omgivende samfund. Her var eksempelvis en olietank på 2.500 liter, som skulle forsyne oliefyr og el-generator, så bunkeren var forsynet med varme og elektricitet.
Og her var luftsluse og ventilationsanlæg, som skulle sikre at eventuelle krigsgasser eller radioaktivitet ikke kunne forurene luften inde i bunkeren.

På plantegningen til den næsten 300 kvadratmeter store bunker ved Rø Skole kan man se, at der er faciliteter, som skulle sikre at bunkeren kunne fungere uden forbindelse til omverdenen.
Hvorfor i Rø
Hvorfor det netop blev Rø, som blev udset til at være Bornholms administrative centrum i krigstid, det fortaber sig i historien. Men måske skyldes det, at Bornholms daværende amtmand, Paul Christian von Stemann, i forbindelse med russernes bombardementer i 1945, flyttede den amtslige administration fra Amtmandsgården i Storegade i Rønne til Hotel Helligdommen i Rø. Herfra blev Bornholm så administreret indtil man igen kunne flytte amtets ansatte og deres familier tilbage til Rønne.