Vibeke har tilbragt 23 år i blodbanken: 'Det er blevet min anden familie'

Vibeke Thøgersen kunne tirsdag fejre 40 års jubilæum på Bornholms Hospital, hvor 23 af de år er blevet tilbragt som sygeplejerske i blodbanken.

Du kommer oprindeligt fra Skive. Hvorfor valgte dig og din mand at flytte til Bornholm dengang?

– Min mand er skolelærer, og det var svært at få job som lærer dengang. Vi kommer fra Limfjorden og ville gerne være tæt på vandet, så da han fik muligheden for et job på Skolen på Sveasvej, gav det mening for os at flytte til Bornholm. Det var svært at finde bolig på det tidspunkt, og vi havde hverken bil eller telefon i starten. Samtidig var jeg højgravid, så det var lidt hektisk i begyndelsen. Jeg fik selv job som sygeplejerske på operationsgangen i første omgang, før jeg så senere flyttede over i blodbanken.

Hvordan var overgangen med at flytte hertil?

– Det var lidt svært i starten. Jeg kunne for eksempel ikke rigtig forstå, hvad de sagde de bornholmere, så der var lidt langt hjem til Jylland, da vi først flyttede herover. Men jeg synes, at vi ret hurtigt fik skabt os et netværk både på arbejdspladsen og med vores fritidsinteresser ved siden af. Jeg har altid været glad for at løbe og har blandt andet deltaget i Etape Bornholm og Bornholmsmesterskaberne flere gange. Det hjælper meget at have et netværk, når man er flyttet langt væk og skal falde til.

Løber du stadig?

– Ja, nu løber jeg orienteringsløb med mine to sønner, der også bor på Bornholm, mens min datter bor i Køge.

Er du begyndt at føle dig som bornholmer nu, hvor du har boet her i 41 år?

– Nej, det er jeg ikke. Jeg er jyde, og det vil jeg altid være. Men mine børn er født her, og jeg føler mig hjemme her. Jeg ved i hvert fald, at det er her, jeg skal være.

Du havde 40 års jubilæum på Bornholms Hospital i tirsdags. Hvordan blev du fejret?

– Uha, det blev fejret lige fra morgenstunden, hvor der var pyntet op. Jeg fik fine ord med fra min leder, og tidligere donorer kom forbi med blomster. Faktisk kom den allerførste donor, jeg tappede blod fra for 23 år siden forbi, så det var meget meget fint.

Ja, du har jo været 23 år i blodbanken nu. Hvad er det, der gør, at du er blevet hængende så længe?

– Jamen, det er fordi, vi er et rigtig godt team her, og jeg følte mig velkommen fra min første dag. Jeg synes, vi er gode til at skabe den helt rigtige stemning i teamet indbyrdes, men også for donorerne. Det er virkelig vigtigt, at man skaber den rette stemning, så det bliver en god og tryg oplevelse for donorerne at komme her. Nu har jeg efterhånden været her så længe, så det er blevet en lille familie for mig.

En familie ligefrem? Kan du uddybe det?

– Ja, det bliver jo nærmest en familie, fordi hver gang en donor kommer forbi, så snakker man om, hvordan det går og så videre. Man følger med i hinandens liv på en måde. Der er blandt andet en donor, der er kommet her siden, hans søn var helt lille, som jeg har kunnet se vokse op. Og nu er sønnen blevet 18 år, og så skal han selvfølgelig også være donor. Man får bare en tæt forbindelse, når de samme donorer kommer igen over mange år. Det sker også, at donorer, der er på hospitalet på grund af noget andet lige kommer forbi blodbanken og hilser på, eller man siger hej, når man møder hinanden udenfor hospitalets vægge. Det hele er med til, at det føles lidt som min anden familie.

Det er vel også noget andet, end hvis det var blodbanken på et stort hospital som Rigshospitalet eksempelvis?

– Det er det helt sikkert. Det hele er jo lidt mindre her, man kommer hinanden tættere ved og kan nemmere sætte ansigt på. Jeg er jo den eneste sygeplejerske i blodbanken, så donorerne møder mig stort set hver gang, de kommer og får tappet blod.

Hvor længe tænker du, at du vil fortsætte?

– Det kommer jo an på helbredet, men som jeg har det nu, er min plan at fortsætte to år endnu. Jeg er stadig rigtig glad for mit job, så jeg ser ingen grund til at stoppe lige nu.

Mangler der egentlig bloddonorer på Bornholm?

– Ja, det gør der. Det gør der sådan set alle steder, og jeg kan kun opfordre til, at man tilmelder sig, hvis man har muligheden for det. Blodet er jo medicin, og det kan være med til at redde liv. Er du selv donor? Fordi ellers kan vi da lige få dig oprettet?

Ja, det synes jeg da bare, vi skal have ordnet med det samme. Hvad skal andre gøre, hvis de gerne vil donere blod?

– Hvis man er sund og rask, skal man bare kontakte blodbanken enten via hjemmeside eller på telefonen. Så det er faktisk meget nemt at blive tilmeldt som donor.

 

Vibeke Thøgersen

66 år

Kommer fra Skive, men flyttede her til med sin mand

Sygeplejerske i blodbanken på Bornholms Hospital

Har også været i medicinsk afdeling, operationsgangen og kræftafdelingen på hospitalet