Ja, du har jo været 23 år i blodbanken nu. Hvad er det, der gør, at du er blevet hængende så længe?
– Jamen, det er fordi, vi er et rigtig godt team her, og jeg følte mig velkommen fra min første dag. Jeg synes, vi er gode til at skabe den helt rigtige stemning i teamet indbyrdes, men også for donorerne. Det er virkelig vigtigt, at man skaber den rette stemning, så det bliver en god og tryg oplevelse for donorerne at komme her. Nu har jeg efterhånden været her så længe, så det er blevet en lille familie for mig.
En familie ligefrem? Kan du uddybe det?
– Ja, det bliver jo nærmest en familie, fordi hver gang en donor kommer forbi, så snakker man om, hvordan det går og så videre. Man følger med i hinandens liv på en måde. Der er blandt andet en donor, der er kommet her siden, hans søn var helt lille, som jeg har kunnet se vokse op. Og nu er sønnen blevet 18 år, og så skal han selvfølgelig også være donor. Man får bare en tæt forbindelse, når de samme donorer kommer igen over mange år. Det sker også, at donorer, der er på hospitalet på grund af noget andet lige kommer forbi blodbanken og hilser på, eller man siger hej, når man møder hinanden udenfor hospitalets vægge. Det hele er med til, at det føles lidt som min anden familie.