Hvornår hev han dig med ind i den her trykkeriverden?
– Jamen, det gjorde han, mens jeg stadigvæk arbejdede på dyrehospitalet, hvor Michael havde rigtig travlt, og han havde brug for en, der kunne gribe nogle af alle de bolde, han kastede rundt med. Og jeg have taget en mellemlederuddannelse og var vant til at jonglere med mange bolde. Samtidig kan jeg godt lide administrativt arbejde, ligesom jeg også altid selv har været meget kreativ. Så jeg kunne sagtens se mig selv i den her branche. Den var overhovedet ikke fremmed for mig. I starten trådte jeg til indimellem og hjalp, hvor jeg kunne. Og da vi så valgte at flytte til Bornholm, så gav det bare mening, at jeg var her fuldtid.
Hvis forslag var det at flytte til Bornholm?
– Det var faktisk Michaels. Han var på Bornholm i januar lige efter, at vi havde mødt hinanden. Det var en rigtig rå vinter med sne, og han var helt blæst bagover og bjergtaget. Han synes, det var det fedeste sted. Og det hænger også sammen med, at han selv kommer fra Blåvand, så han har også været vant til det meget turistede liv om sommeren og den betagende stilhed om vinteren.
Hvad tænkte du, da han luftede tanken om at flytte til Bornholm?