Hvordan blev det til en levevej?
– Det startede, da jeg i sin tid blev ansat i Copenhagen Skatepark. Der gik jeg og byggede lidt på ramperne, så blev Frederik og jeg kolleger, og senere kom Esben til. Når ramperne skulle bygges om, fik vi guruer fra USA over, der oplærte os i at bygge ramper, og derfra tog det fart, og i dag lever vi af at bygge skateramper.
Hvordan foregår en skatekonkurrence?
– Det er store events, der er kulturelle såvel som sportslige. Konkurrencer i København gør meget ud af fremhæve byen og den tilgang til livet, man har som skateboarder, nemlig at alt er tæt på alt, når man skater. Jeg har før deltaget i konkurrencer, men gør det ikke længere. Jeg er 46 år, og et hårdt skateboard liv har sat sine spor på min krop. Jeg har pådraget mig en masser skader gennem årene og blevet opereret i den ene ankel syv gange. Men jeg skater stadig, bare ikke på det plan. I dag nyder jeg at hjælpe professionelle skatere, som kan komme og shine på et skateboard, mens vi andre kan heppe på dem. Og konkurrencerne kan også være inspiration for de unge, fordi det viser, at de godt må drømme og turde at håbe på, at det kan lade sig gøre at blive god på et skateboard.
Hvilke råd har du til en ung skater?