Minder om en medlevende skribent

Det var sørgeligt at få meddelelsen om den ukuelige og utroligt engagerede og medlevende journalist og redaktør Søren Wolffs bortgang. Jeg lærte ham at kende, da vi var sammen på Danmarks Journalisthøjskole omkring midten af 1960’erne. Vi var begge under uddannelse i den gamle mesterlære i den socialdemokratiske presse.

I ledige stunder sad eleverne i fagskolens læsestue og bladrede i forskellige aviser. Søren sagde nærmest begejstret, at han læste lokalstof med særlig interesse. Han blev jo også en rigtig god bladmand for Bornholm. I øvrigt synes jeg, at de bornholmske medier fremdeles udviser en fantastisk folkenærhed og medleven – i en kontant og lidt hård branche. Søren passede ind i sammenhængen. Og ikke nok med det.

Ved siden af jobbet som redaktionschef og senere chefredaktør for dagbladet Bornholmeren blev han et strålende eksempel på, hvordan journalistik kan udvikle forskellige interesser. Søren var engageret på bred basis. Gennem fagorganisation, som lokalpolitiker, medstifter af Natur Bornholm og meget mere.

Stillingen som chefredaktør blev efterhånden afviklet. For Søren blev selvstændig, indehaver af et pressebureau, redaktør af sommerens ugeavis for turisterne og ikke mindst en markant vinhandler. Dertil kommer de ”blå bøger” om bornholmske kvinder og mænd og tiden som redaktør af de bornholmske hjemstavnsforeningers blad ”Klippeøen”.

Takket være de to prægtige chefer Niels Lindén og Søren Wolff fik jeg i 1970’erne en fast forbindelse til dagbladet Bornholmeren. Jeg var tæt på at blive ansat ved bladet, men måtte desværre sige nej tak. Jeg befandt mig godt på en ugeavis. Men kærligheden til Bornholm var og er fremdeles urokkelig! Jeg kunne skrive løs, og gjorde det med glæde. Desuden havde min slægtning Eyvind Lind og jeg et dejligt samarbejde med bladet omkring bogproduktioner. Jeg blev Niels og Søren stor tak skyldig!

Vi er mange, der vil savne Søren Wolff. Men det er noget af en opmuntring, at vi fortsat kan læse hans nedskrevne oplevelser og synspunkter. Jeg har hans bog fra 2005: ”Bønder på en klippeø”. Den er helt naturligt udformet gennem både research, samtaler og reportager. Søren har med sin fortælleglæde kunnet føre os ind i Bornholms hverdag før og nu. Æret være hans minde!