Hvad betyder det for dig at blive medlem ad ACAB?
– Jeg har altid holdt øje med ACAB og set deres udstillinger. Og nu hvor jeg er flyttet til Bornholm, er jeg meget glad for at være medlem og blive set som en del af den bornholmske kunsthåndværkertradition. Jeg har planer om at tilbyde længerevarende kurser, så hvis man er interesseret, så hold øje med min instagram: christina_schou_christensen. Man er altid velkommen til at kigge forbi på mit værksted. Mine værker er repræsenteret hos Bettina Køppe, som til foråret åbner galleri i Rønne. i slutningen af marts åbner Grønbechsgård en udstilling med de nye medlemmer af ACAB.
Du er ved at etablere værksted på Bornholm. Hvorfor netop Bornholm?
– Jeg er bornholmer, og derfor var det et naturligt valg, især nu da jeg har to små børn. Dernæst faldt valget i god tråd med, at jeg også underviser på Det Kongelige Akademi, som Glas og Keramikskolen i Nexø nu hedder. Med Bornholm som World Craft Region og med de kollegaer jeg har på øen, så var det, også for mit arbejdsliv, et oplagt valg at slå mig ned her på ønskeøen.
– Jeg var i sin tid med til at at starte keramikfabrikken i Nexø, og jeg var årsagen til, at den kom til at ligge her på Bornholm. Jeg delte værksted med en gruppe keramikere i København, og vi ville starte en produktionsenhed, hvor keramikere kunne få produceret lokalt i stedet for at sende produktionen til Kina. I den forbindelse sagde jeg, at det ville give god mening at placere fabrikken på Bornholm, som netop har en lang historie med keramikfabrikker. Og sådan blev det. Sidenhen er fabrikken overgået til anden ejer, som kører videre med ø-koppen, som den første ejergruppe satte i produktion.