Klæbehjerne: Kim kan huske en talrække på 2.500

Kim Bak fra Aaker har en fabelagtig hukommelse. Lige nu arbejder han på at færdiggøre sin første historiske roman om bornholmske røvere og fattigfolk. Handlingen er baseret på virkelige begivenheder, men historierne er aldrig tidligere fortalt i romanform.

Du er virkelig, virkelig god til at huske tal, har jeg hørt?

– Ja, det kan man godt sige. Jeg vidste allerede som barn og ung, at jeg havde en god hukommelse. I gymnasiet lærte jeg Marcus Antonius' gravtale til Cæsar udenad. For et par år siden så jeg i en avis at universitetet i Aalborg forskede i om man kunne forbedre hukommelsen ved at kombinere nogle sanser eller sådan noget. Og der skulle de bruge nogle forsøgspersoner, som skulle øve sig i at huske decimaltal fra pi. Jeg tænkte, det vil jeg da gerne prøve.

Hvad vil det sige at træne på pi?

– Pi er jo en formel, der beskriver forholdet mellem en cirkels omkreds og diameter. Men det er i virkeligheden også en uendelig talrække, så jeg satte mig til at træne, og så blev jeg testet med jævne mellemrum. Da jeg kom til den sidste session, fyrede jeg 2.500 tal af. Jeg sad inde i stuen med en computer foran mig, og så sad jeg bare og remsede tal op på Skype i 40 minutter.

Men hvad er de første cifre på pi?

– 3,1415 9265 3589 7932 3846 2643 3832 7950 2884 197 og så videre. Der findes verdensmesterskaber i sådan noget. Jeg tror, der var en dansker der var oppe på 10.000 tal på et tidspunkt. Det er et spørgsmål om, hvor meget du træner. Ligesom marathon. Nu kan jeg kun huske 160 tal. Resten er forduftet.

Men vi skulle egentlig snakke om den bog, du er ved at skrive?

– Ja. Jeg mangler at skrive 20.000-25.000 ord, så har jeg en bog på 500 sider.

Hvad er det for en bog?

– Det er en roman, bygget på virkelige personer og virkelig begivenheder på Bornholm fra 1810 til 1824. Der er nogle meget dramatiske ting i den, og noget af det foregår også i København, fordi jeg blandt andet følger en tiggersøn fra Arnager, Hans Bærildsen, der ender i et tugt- og forbedringshus på Christianshavn, fordi han har stjålet en kalkun.

– Han er med under det store fangeoprør i 1817, hvor huset brændes ned til grunden. Indtil nu har den historie været fortalt meget ovenfra, men nu har jeg læst 800 siders forhør fra oprøret, og transskriberet noget af det, så jeg er kommet ind i historien indefra. Nu kender jeg fangerne ved navn. Ved hvem kendte hinanden og hvem, der gjorde hvad.

Du fortæller også historien om tyveriet på amtsstuen i Rønne i 1810?

– Ja. Det er det største tyveri, der nogensinde er begået på Bornholm. Det var sadelmageren i Aakirkeby, Jakob Pedersen, som om natten tog til Rønne og brækkede ind på amtsstuen og stjal den store pengekasse med alle amtets penge i. Det var faktisk kongens penge, for det var under enevælden. Han kommer ind to år for at stjæle alle amtets penge, mens Hans Bærildsen sidder inde i tre år for at have stjålet en kalkun. En del af temaet i bogen er den sociale uretfærdighed der var i det straffesystem, de havde dengang.

Hvad skal din roman hedde?

– Jeg har haft ti arbejdstitler i spil, men jeg har ikke den endelige, og det tager jeg meget roligt. Jeg tærnker, der må være nogle kloge hoveder, der kan hjælpe mig med det. På den ene side er det en bog om virkelige begivenheder, men omvendt vil jeg ikke have at folk skal tro, at den kun er for lokalhistorikere. Jeg vil gerne dele min egen begejstring over den tid og alle de vilde, vilde ting, der skete i den tid, med så mange som muligt. Jeg sidder i bestyrelsen for Bornholms Historiske Samfund, og de er historikere, de fleste af dem. De synes, det er svært med den slags. De vil jo helst have at man holder sig til fakta. Men man er jo nødt til at digte lidt, når man skal fortælle, hvad de siger til hinanden. Det ved jeg jo ikke.

Så du kan både huske tal og skrive, og du spiller guitar i et band. Om sommeren hjælper du din partner Marian med at drive vandrehjemmet Rosengaarden i Boderne. Har du et egentligt arbejde?

– Jeg har min egen virksomhed, hvor jeg programmerer. Det går størstedelen af min tid med. Jeg bruger noget tid om sommeren på at passe receptionen på Rosengaarden og på at stege flæsk til gæsterne, selv om jeg er vegetar.

Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund?

– Jeg har en samfundssproglig studentereksamen fra Rønne Statsskole i 1979. Og så har jeg en halv datanomuddannelse som er taget som enkeltfag på distancen. Men inden jeg blev færdig, blev uddannelsen nedlagt, så jeg har ikke nogen akademisk titel. Men jeg har været selvstændig programmør hele mit liv. Og det er rigtigt, at jeg spiller guitar. Jeg begyndte at spille da jeg var 12, og har spillet i forskellige bands, men de sidste ti år har jeg spillet i Eardrops.

Kim Bak

Født i Rønne og opvokset i Aakirkeby

Fylder 64 i november

Samlevende med Marian Lundh, har fem børn med sin ekskone og barnebarn nummer ti på vej

Interesseret i lokalhistorie og musik