Det handlede egentlig om en tidsbegrænset stilling som leder af fredningssekretariatet i Bornholms Amt, og hustruen Susan fulgte med, når det nu kun var for tre år.
Men Susan, der har arbejdet ved Skat, og Poul Veise er her stadig. De tre år endte nemlig med at blive til 26 år i Bornholms Amt/Bornholms Regionskommune, inden Poul Veise gik på pension i 2007.
Poul Veise var i en årrække chef for amtets tekniske forvaltning og blev chef for Natur og Miljø, da Bornholms Regionskommune blev etableret. Han var i de sidste to år, inden han gik på pension, konstitueret som direktør for Teknik og Miljø.
Det er ikke kun arbejdsmæssigt, at den bornholmske natur har været et omdrejningspunkt for Poul Veise. Privat har han – sammen med hustruen – været flittig bruger af den bornholmske natur, og som pensionist valgte han at engagere sig i den bornholmske afdeling af Danmarks Naturfredningsforening – DN Bornholm. Her var han i mange år med i bestyrelsen.
Hverv er lagt på hylden