– Jeg fik at vide, at jeg var blevet valgt, fordi jeg var med til at starte fodbold op igen i Nyker IF i 2020. Det var dengang, hvor fodbolden genopstod i klubben efter at have været helt nede i en periode.
– Fodbolden var ikke helt væk. Der var ét ungdomshold, og så var der et seniorhold, der faktisk var et telefonhold, hvor man ringede til folk for at høre, om de kunne spille, når der var kampe. Syvmands-kampe.
– Jeg var med til at bygge alt op igen, og jeg har været med omkring stort set alle ungdomsholdene og også været træner for to af dem.
– Så var jeg også med i trænerteamet for herrerne, og jeg var holdleder for andetholdet. Jeg har været lidt over det hele. Det var man ligesom nødt til, når det hele skulle startes igen.
– Vi var en lille håndfuld, der startede det igen. Min far, der er fodboldformand, hvor jeg er seniorformand. Og så var der to-tre stykker fra fodbold-bestyrelsen, der også gav en hånd med.