Fru Olsen havde grønne fingre
Inga Gjermandsen Olsen arbejdede med planter hele sit voksenliv.
Inga Gjermandsen Olsen, Rønne, er død. Hun blev 88 år.
Inga Olsen var født i Vestermarie. Hendes opvækst blev præget af, at hun allerede som 11-årig mistede sin mor.
Hun blev gift med Gunhardt Olsen, og de fik fire døtre. Hun kom ud på arbejdsmarkedet, da den yngste datter begyndte i skole.
Inga Olsen begyndte som dørsælger, hvor hun solgte vaskemiddel. Hun fik job på Aaby Svendsens gartneri i Lobbæk, og det var her, hun kom på sin rette hylde. Hun var derefter på Bornholms Planteskole i Nylars i mange år.
På planteskolen var man Des og på efternavn. Her hed Inga Olsen aldrig andet end fru Olsen, og det navn blev hængende resten af hendes tid. Selv for svigersønnerne var hun fru Olsen.
Da planteskolen lukkede, startede hun for sig selv og drev IGO Planter på Vellensbyvejen i Nylars i fem-seks år. Hun var efterfølgende på Lilliendal Plantecenter i Rønne, indtil hun gik på efterløn, da hun fik helbredsproblemer.
Blomster og planter var således tema for næsten hele Inga Olsens arbejdsliv, og hun elskede også sin egen have, både på Vellensbyvejen og den lille gårdhave, hun fik, da hun flyttede til Rønne.
Frivilligt arbejde
Inga Olsen valgte i en sen alder at blive separeret og bosatte sig i Rønne.
Her blev hun engageret i frivilligt arbejde i følge-ud-gruppen. Det var et tilbud til ældre om at få en ledsager/hjælper med til for eksempel tandlæge eller læge. Hun blev koordinator for gruppen og blev også engageret i Samværdshuset i Rønne, hvor man havde samlet flere af de frivillige aktiviteter.
Inga Olsen fik en god veninde i Britt, som støttede hende under sygdomsforløbet. De hyggede sig og tog ud og spiste sammen.
Inga Olsen efterlader sig en stor familie. Hun havde dog den sorg for seks-syv år siden at miste sin ældste datter, Maibritt, hvilket tog hårdt på hende.
Hun efterlader sig døtrene Unni, Birgitte og Gunna samt en større flok børnebørn og oldebørn, og Inga Olsen nåede også at blive tipoldemor – endda til to børn.
NYT JOB
MEST LÆSTE

Farlige vaner starter i stilhed

En sijllavitta
‘Sijllagjæl’ (indvolde fra sild) som man klaskede op på en væg i forskellige figurer, fx et ansigt, for at forskrække folk om natten, idet det lyste (fosforescerede). Teinnæs illustrerer ordet med følgende citat: ‘Pass du på, ønte varr så vikti, æjlla kajn du tro jâ ska lawa dai en sijllavitta’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration