Flyttede til Bornholm for 50 år siden – bor stadig i samme hus

Steen Thomsen flyttede i februar 1973 fra Kastrup til Bornholm, hvor han stadig bor i samme hus. Som 60-årig gik han på pension, nu er han nyvalgt formand for Ældre Sagen Bornholm.

Den 1. februar er det 50 år siden, du købte det hus, du stadig bor i, og flyttede til Bornholm. Hvad bragte dig hertil?

– Jeg købte faktisk huset, inden jeg havde fået en stilling herovre. Måske lidt umodent havde jeg boet hjemme hos mine forældre både i gymnasiet og mens jeg læste til lærer, så jeg flyttede direkte hjemmefra og hertil. Jeg så på et par huse, deriblandt altså Skørrebrovejen 17, Risenlund, hvor jeg bor. Jeg havde boet gratis hos mine forældre, så jeg havde stort set udbetalingen på 40.000 kroner, som var 25 procent af husets pris. Jeg fik da også læst og påskrevet, at jeg havde hævet samtlige boligpriser på Bornholm ved at betale så meget.

Hvor kom du fra?

– Fra Kastrup, jeg var stort set opvokset i Kastrup Lufthavn, for min far var chef for toldvæsenet der, hvilket han havde været siden 1947. Jeg er født i 1949, så da boede vi i en tjenestebolig klos op ad lufthavnen.

Og du læste til lærer på Blaagaard Seminarium?

– Ja. Til min store skuffelse kunne jeg ikke starte på studiet lige efter min studentereksamen, jeg var for ung og skulle vente et år. Så jeg arbejdede dels i syv måneder i toldvæsenet, dels var min storesøster gift og boede i Long Beach i Californien, så der rejste jeg over i fem måneder. I de to kørte jeg i Greyhoundbusser igennem flere end 30 amerikanske stater.

Det må have været noget af en dannelsesrejse?

– Ja, det har du fuldstændig ret i. Den lille dreng blev lidt mere voksen af den tur.

Men hvad fik dig til efter din eksamen på seminariet at tænke "jeg flytter da til Bornholm"?

– Min far var født – jeg var virkelig en efternøler – i 1896 og havde haft sin skolegang i Rønne, fordi hans far var souschef i toldvæsenet der. Efter skolen flyttede min far fra Bornholm, og det var ikke sådan, at vi havde familie herovre, men vi var alligevel ofte en tur på Bornholm. Min far havde grundet sin stilling frirejser til indenrigsruter med SAS, hvilket betød, at vi nogle gange om formiddagen fløj fra Kastrup og hertil, og så havde jeg en skovl med og lå og lavede dæmninger i åen ved Onsbæk, og så fløj vi hjem igen om eftermiddagen.

Men stadig var det da et valg, at du satsede på Bornholm?

– Ja, men det var nok, fordi vi var nogle fra seminariet, som havde været i praktik på Aaker Skole i Aakirkeby, og jeg fik et fantastisk godt indtryk af skolen. Jeg havde ikke job, da jeg købte huset, men havde fået job på skolen, da jeg flyttede herover.

Og du tiltrådte hvornår?

– Den 1. februar 1973 på Aaker Skole. Jeg blev ansat af Birthe Juel-Jensen, som var blevet skoleinspektør, og jeg var den første lærer, hun ansatte.

Hvordan faldt du til?

– Jeg var glad for huset og jobbet, og en fraskilt lærerinde på skolen flyttede om sommeren ud til mig med sin søn. Vi blev gift og fik også sammen en søn, men efter syv år blev vi skilt. Siden mødte jeg en pædagog på skolen, som også fandt vej herud, vi blev gift og var sammen i små 35 år, men hun døde desværre alt for tidligt i 2014. Hun blev kun 67 år.

Men du har også gjort karriere i skolesystemet?

– Ja, jeg kunne godt lide at undervise, men blev efter et par år valgt til det, der hedder fælleslærerrådsformand, så jeg repræsenterede lærerne fra Aakirkebys skoler i Skolekommissionen. Efter cirka syv år blev jeg deltidsansat på Amtscentralen, hvor man havde de nyeste udgaver at undervisningsmaterialer, og hvor lærerne kunne komme og se på dem og få rådgivning. I 1984 blev der opslået en stilling som anden viceskoleinspektør på Aaker Skole, som jeg søgte og fik, men uddannede mig samtidig som skolevejleder, ligesom jeg også blev ungdomsvejleder.

– Kjeld Alstrup blev skoleinspektør, og da han stoppede, troede jeg, at så skulle jeg da nok være det, men jeg fik en melding fra Birthe Juel-Jensen om, at det skulle jeg ikke, man ville have en udefra. Men allerede efter halvandet år vurderede kommunen, at det ikke var det rigtige, så stillingen blev igen slået op, og jeg fik den. Siden blev jeg distriktsskoleleder, hvor jeg havde fire skoler under mig.

Men du valgte at gå på pension allerede som 60-årig, hvordan kom det sig?

– Jeg havde fuldstændig fast besluttet, at jeg ville stoppe den dag, jeg blev 60. Det hænger nok sammen med, at min særdeles dygtige far, som lærte mig meget, og som på mange måder har præget mig, fortsatte som leder i toldvæsenet, til han blev 70 år, og det var nok lige i overkanten, syntes jeg. Så jeg tænkte, at man skal huske at stoppe i tide.

Har det så været den rigtige beslutning?

– Jeg har i hvert fald ikke på noget tidspunkt fortrudt, men har kastet mig ud i forskellige ting. For eksempel foreslog min afdøde kone mig, at jeg skulle oprette noget bridge under Ældre Sagen, så der startede jeg på Aakirkeby Bibliotek med 13, der spillede, og dertil havde jeg fem på et undervisningshold. I dag sidder der 70 spillere i Østerlars, og jeg har et undervisningshold på otte, så det er vokset godt. Sjovt nok er det ofte folk, der spillede whist som unge, der kommer. Så har de haft et arbejdsliv, og så vender de tilbage til spillet bagefter. Og det er lidt farligt, for det er frygteligt vanedannende, så de bliver hængende.

Og nu er du ydermere blevet formand for Ældre Sagen på Bornholm?

– Ja, jeg kom først ind i bestyrelsen på TV2 Bornholm, hvor jeg har siddet i to fireårige perioder, så må man ikke genvælges, men det var sjovt og lærerigt. Jeg har også været formand for Natur Bornholms venner, og så kom jeg i bestyrelsen i Ældre Sagen. Da så vores formand, Birger Rasmussen, blev fungerende formand for hovedorganisationen, tog jeg over her på Bornholm. Indtil da var jeg næstformand.

Fakta
Steen Thomsen er 73 år.
Han har, hvad han betegner som "et godt konstruktivt venskab" med Bente Vesløv.
Han har en søn fra sit første ægteskab og ligeledes en søn fra andet ægteskab.