En øl til otte kroner? Helle serverer dem den 1. februar

Som barn kom Helle Kvanhauge tit og tæt i Vanløse Bio, hvor hendes mor arbejdede. Som voksen blev hun engageret i Svaneke Bio – men den 1. februar returnerer hun til sin tidligere arbejdsplads Svaneke Bodega og serverer jubilæumsøl til otte kroner.

Hvor er du født og opvokset?
– Jeg er jo miraklet fra Vanløse, haha. Det blev jeg kaldt efter, at Peter Poulsens bog "Miraklet i Vanløse" udkom. Nej, jeg er født på Brønshøj Fødeklinik af en enlig mor og voksede op i Vanløse, hvor der siden kom en mand ind i billedet, som blev min stedfar. Han var færing, deraf mit særprægede navn. Min mor var blandt andet billetsælger i Vanløse Bio, så der kom jeg i tidlig alder og oplevede alverdens film – også nogle, jeg måske ikke var helt gammel nok til at se. Men jeg hjalp for eksempel også med at hænge billeder op af de nye film, der kom på repertoiret.

Husker du hvilke film, der blev vist dengang?
– Nej, ikke i detaljer, men det var jo meget Hollywood-film, og forestillingen søndag eftermiddag var nok ofte westerns. Jeg husker, at i midten af 50'erne sørgede skuespilleren Christian Gottschalch for, at der blev bygget en ny Vanløse Bio, som han blev direktør for, og så kom der en Irma i den gamle. Jeg fik lov at overrække hr. Christian Gottschalch en buket blomster ved indvielsen, så der lærte jeg at optræde, haha. Jeg har jo en stor interesse for teater og har blandt andet været med til at danne den satiriske gruppe Svaneke Cabaret’en, som lavede sin seneste forestilling på Svanekegaarden i 2022.

Hvad gjorde du efter folkeskolen i Vanløse?
– Jeg gik på Falkonergården Gymnasium, hvor jeg var færdig som 19-årig. Og så rejste jeg til Italien. Jeg havde været på en spændende tur til Kroatien med min veninde året inden, hvor vi mødte nogle søde italienere, som boede i Firenze, og de syntes, det ville være helt fint, hvis vi kom og besøgte dem, så jeg sparede sammen til at rejse derned efter gymnasiet. Et sabbatår, du ved, man skulle ud at se verden. Men i studenterforeningen mødte jeg en mand inden afrejsen, og godt nok kom jeg af sted til Firenze, men så dukkede han jo op dernede på et tidspunkt.

– Vi tog videre til Rom og fik arbejde på noget, der hed Publishers Representatives, et firma, der benyttede sig af unge rejsendes akutte behov for job. Efter en kort oplæring i italiensk og salgsteknik susede vi rundt i det meste af i Italien og lokkede byens spidser til at tegne abonnement på et magasin eller tidsskrift. Det var pænt udfordrende på alle mulige måder, men også et godt halvt år.

Hvad gjorde I så?
– Rejste hjem og samlede penge til at komme af sted igen. Til Korsika, Frankrig og andre steder. Så skulle vi finde på noget alvorligt at lave. Jeg ville læse teatervidenskab ... ja, egentlig ville jeg være skuespiller, så jeg søgte optagelse på Statens Teaterskole på Holger Danskes Vej. Det var dengang Berthe Qvistgaard var den første rektor for skolen. Min kæreste søgte også optagelse, og meget uretfærdigt kom han ind, mens jeg ikke gjorde, haha. Vi blev også gift, det skulle man dengang for at få en lejlighed, og jeg skulle finde ud af, hvad jeg egentlig ville. Jeg fjumrede lidt rundt med forskellige studenterjob, blandt andet på Landbohøjskolen, hvor min mor var blevet ansat.

– Nogle af mine festlige venner og jeg dyrkede Café Sorgenfri i hjertet af København. En masse sjove folk – også nogle fra teaterskolen – hvoraf nogle havde en båd og rejste til Bornholm, hvor de sørensjaskeme købte Østerlars Hotel. Jeg var med på sommerferie, og da lavede vi den første revy på hotellet. Der kørte en i Rønne, som hed "Regn med sol", så vi lavede en, der hed "Regn med os". Det var omkring midt i 1970'erne.

– Jeg var blevet skilt og flyttede fast til Bornholm i 1976, for jeg havde mødt Allan Jantzen, som var arkitekt, og som var taget til Bornholm for sammen med sin bror at renovere en gård, som lå uden for Svaneke. Vi blev forelskede, og vi var sammen lige frem til, at han desværre døde sidste år. Vi fik en søn i 1977, og da han var seks år, flyttede vi ned i Svaneke.

Hvad lavede du selv?
– Jeg var vikar på de forskellige skoler, men var også i perioder i fiskeindustrien, hvor jeg blandt andet sorterede sild. Jeg var også på et turistbureau og på Svaneke Bodega som servitrice. Den har jo 50 års-jubilæum, og jeg og andre, som har serveret der, er blevet spurgt, om vi vil komme og markere dagen den 1. februar og servere igen, så folk kan komme og prøve, hvordan det er at få en øl til otte kroner. Det skal nok blive sjovt.

– Jeg har for resten også været med i en gruppe af stærke amatørkokke, kogekoner, i Svaneke, som lavede mad til diverse fester og fødselsdage. Da Lærerseminariet startede på Bornholm, søgte jeg ind. Det lykkedes i 2001. Det dramatiske år, hvor vi midt i et billedkunstforløb blev bedt om at skynde os hjem og se det uvirkelige syn af angrebet på World Trade Center. Resten af forløbet var krævende, men dog mere fredsommeligt.

Hvornår blev du engageret i Svaneke Bio?
– Åh, jamen, det har jeg været lidt til og fra hele tiden. Jeg begyndte som frivillig med at sælge billetter, sætte plakater op, aflevere annoncer til ugeavisen hos Gornitzkas Trykkeri og så videre. Jeg har været og er også nu forkvinde for biografen. Jeg er ikke længere billetsælger, men er jeg blandt andet med i repertoiregruppen, hvor vi vælger filmene, og jeg bestiller dem hjem. I den gruppe er vi enige om, at vi ska' et varieret udbud af film, også de "smalle", anderledes film, der eksempelvis repræsenterer andre kulturer. Men jeg har også i mange år været aktiv amatørskuespiller. Jeg har været med i Svaneke Aktørerne, har spillet revy i Nexø, været med til at starte revyer i Svaneke og meget mere.

Hvorfor er Svaneke Bio vigtig for Svaneke?
– Fordi det er vigtigt at ha' et bredt kulturelt tilbud, synes jeg. Folk mødes i biografen og får en fælles oplevelse af en mangfoldig verden. Men lige for tiden har Svaneke Friskole lejet sig ind og laver deres musical, som har premiere den 8. februar, så vi viser først film igen den 11. februar.

 

Fakta

Helle Kvanhauge er født i 1948 – "jeg er en af de der babyboomere", som hun siger.
Hun flyttede til Bornholm i 1976 og bor i Svaneke.
Hun har to sønner.