Brugsuddeleren i Hasle: Nu går jeg hjem

Efter 43 år som brugsuddeler på Bornholm, trækker Karsten Rømer fra Superbrugsen i Hasle stikket. I over 50 år har han arbejdet for Coop-koncernen, men torsdag er det slut. Han går hjem - simpelt hen hjem.

Man kan nemlig ikke være uddeler på deltid, og familien er blevet forsømt igennem årene, fortæller han. Han er dog ikke afvisende overfor at fortsætte med et andet job, bare det ikke bliver så mange timer om ugen.

Det hele begyndte i brugsen i Svaneke, da Karsten Rømer blot var 10 år gammel. Her blev han ansat som flaskedreng, og skulle i begyndelsen møde ind tre gange om ugen.

– Det var dengang ølkasserne var af træ, og indeholdt 50 flasker. Til at begynde med var jeg der tre gange om ugen, hvor jeg skulle sortere flasker og feje fortovet. Jeg skulle også støvsuge kaffemøllen og spritte den af, så den stod blank til næste dag. Det gik man meget op i, fortæller han i baglokalet til den brugs i Hasle, som han overtog for 32 år siden.

Torsdag er det slut. Karsten forlader jobbet og går hjem efter at have været tilknyttet Coop i 53 år. Og rygterne siger, at han er den længst siddende brugsuddeler i Danmark.

Efter læretiden i Svaneke fik Karsten Rømer et helt særligt tilbud. Han skulle drive Danmarks østligste købmandsbutik.

– I slutningen af min læretid fik jeg tilbudt et nyt job af en, der skulle overtage hotellet på Christiansø. Og så mente han, at jeg skulle være købmand. Så jeg tog over og besøgte ham, og efter en masse Christiansøsild og malurtbitter, så fik han overtalt mig. Jeg havde lige trukket frinummer til militæret, så det passede mig udmærket. Jeg lovede at være der i ni måneder, men jeg havde det så godt, at jeg blev der i længere tid. Efter halvandet år, var jeg en tur om Kvickly i Rønne, og så fik jeg tilbudt at være uddeler i Brugsen i Rutsker, og senere fik jeg også Brugsen i Vang under mine vinger.

Karsten Rømer var uddeler i Rutsker i 12 år, og det husker han som en hård tid.

– Jeg var 21, år da jeg blev ansat som uddeler der, og dengang sagde de, at jeg var Danmarks yngste uddeler. Og det var barsk. Det var en lille butik, og som uddeler skulle jeg dække det hele, og være inde over alt. Der var tidspunkter, jeg var helt alene på arbejde, og så kørte jeg ud med varer om aftenen efter lukketid.

Efter at Karsten flyttede til Hasle, fortsatte han som uddeler i Rutsker i en periode, mens der blev søgt efter en ny. Men ansøgningerne var åbenbart ikke tilfredsstillende, for efter to måneder valgte man at lukke i Rutsker, og Karsten kunne fokusere på Hasle.

Meget har forandret sig

Efter over 50 år i købmandsbranchen, har meget forandret sig, og Karsten husker tilbage på, hvordan tingene ikke var så elektroniske, som de er i dag.

– Jeg var jo med tilbage fra den helt gamle skole, hvor der ikke var noget, der hed elektriske kasseapparater, og hvor der var sukkerrationering. Jeg kan huske, at vi fik sukker hjem i 25 kilos sække, og så stod jeg nede i kælderen og vejede op i et-kilos poser, fordi der var rationering, og kunderne måtte kun købe et kilo hver. Og de hamstrede sukker allesammen, så jeg ved ikke, hvor de gjorde af det til sidst.

Karsten Rømer husker også, at han slog kandis til jul.

– Vi fik kandis hjem i store klumper. Dem kastede vi ned i gulvet, og fyldte det over i kræmmerhuse. Det var før, vi havde så mange maskiner til tingene.

Det var også en tid, hvor den lokale brugs holdt styr på, hvor mange penge familierne brugte på indkøb hver måned, og hvor indkøbene gav bonus, der kunne bruges senere hen.

– Dengang havde man det, vi kaldte kontrabog. Mange betalte en gang om måneden for, hvad de havde købt. Vi skrev op i bogen, hver gang de kom og handlede. Og så fik de dividendemærker, efter hvad de købte. I november måned kom de så ind med deres bøger, hvor de havde klistret mærkerne ind, og så havde de penge til at handle ind til jul. Der var mange, der planlagde efter, at det, de kunne bruge til at handle til julen, det var det, de havde opsparet i dividende, siger Karsten Rømer.

En anden ting, der har forandret sig meget i de seneste år, er åbningstiden i butikken. Da Karsten Rømer kom til som uddeler, var Hasle ikke den turistby, det er blevet til i dag, og dermed var der ikke det samme behov for lange åbningstider.

– På et tidspunkt udvidede vi åbningstiden i juli måned, så vi havde åbent til klokken 14 om lørdagen. Og når vi så havde lukket, og havde talt kasserne op, så var der øl og vand til personalet, og så gik man på weekend. For vi havde aldrig åbent om søndagen og i helligdagene. Det var der ikke noget, der hed dengang.

I dag er lørdage og søndage blevet nogle af de største handelsdage for Superbrugsen i Hasle, og Karsten Rømer giver en stor del af skylden på turisterne.

– Hasle er jo en af de byer, der virkelig har fået vind i sejlene. Det er helt vildt, som vi vækster, især om sommeren, men vores vinter er faktisk også blevet bedre. En af grundende er, at mange af de sommerhuse, der bliver bygget nu, er bygget til helårsbrug, og det giver turister hele året rundt, siger han.

Særligt tiden under corona, har Brugsens medarbejdere skullet løbe rigtig hurtigt.

– Vi har i hele perioden med corona oplevet, at for eksempel Hasle Marina var fuldstændig proppet med mennesker, fordi mange havde hjemmearbejdspladser. Så tog de til Bornholm og boede i en længere periode. Og de kunder handler jo i vores brugs.

Nu går jeg hjem

Efter de mange år som uddeler, går Karsten hjem. Han er blevet 65 år gammel, og er umiddelbart ikke helt klar til at gå på pension. Men jobbet som uddeler har tæret på familien, som der nu skal gøres mere plads til, fortæller han.

– Mit job er 60-70 timer om ugen, og alternativet er nul. Man kan ikke gå på deltid som uddeler. Så jeg har valgt at gå hjem. Vi har svigtet vores hjem, og det går ud over børnene, børnebørnene og svigerbørnene. Jeg så for ikke så længe siden, at vores ældste barnebarn blev otte år, og vi har faktisk ikke set hende, siger Karsten Rømer.

Og Karsten er ikke bange for, at han kommer til at kede sig. For hustruen, som også arbejder i Brugsen i Hasle har hjulpet ham på vej.

– Min kone, der også arbejder her i Brugsen fortsætter jo. Hun har syv år tilbage, inden hun kan gå på pension. Jeg har en ung kone, smiler han.

– Hun siger, at hun derhjemme har masser af arbejdsopgaver liggende til mig til de næste mange år. Og der bliver nok føjet flere på listen, siger hun.

Men selvom Karsten Rømer lige nu glæder sig til at komme hjem og begynde et nyt liv, er han alligevel lidt nervøs for, hvordan det skal gå. Og han bliver en smule rørt, når han taler om det, han skal slippe.

– Det kommer til at gøre meget ondt at stoppe. Jeg kommer til at savne det sociale. Jeg har været vant til at snakke med så mange mennesker hver eneste dag. Og har måttet forholde mig til både gode og dårlige ting. Og så lige pludselig skal jeg gå hjemme, så jeg frygter da, at jeg bare begynder at snakke med mig selv, mener han.

Dermed åbner Karsten Rømer også for, at han nok ikke kan holde sig i ro.

– Jeg lægger ikke skjul på, at jeg nok går ud og finder mig nogle få timers arbejde. Bare så der ikke kommer en alt for brat overgang til pensionistlivet. Men jeg er da lidt nervøs for, hvordan det kommer til at gå. Men jeg har allerede fået et par jobtilbud, så det skal nok gå.

Noget han også glæder sig over, er muligheden for at holde lidt ferie.

– Jeg har jo aldrig holdt sommerferie i juli måned. For første gang i mit liv, holdt jeg sidste år tre ugers ferie. Det var i november, og der blev vi sendt væk fra øen. Og sådan en ferie var en god oplevelse, slutter Karsten Rømer.

Karsten Rømer har sidste dag i brugsen i Hasle den 30. juni. Den nye uddeler bliver Klaus Elleby Larsen, som kommer fra brugsen i Tejn.