Hvordan hjælper du dem?
– Jeg lytter, når der er brug for det, og giver et skub, når der er brug for det. Det vigtige er, at have fornemmelse for, hvor den enkelte unge er, og hvad der er brug for i situationen. Vi skal støtte og bære, når der er brug for det, og formå at slippe og skubbe, lige så snart den unge er klar på det. Det betyder, at arbejdet altid er spændende og givtigt. Vi skaber udvikling. Mange unge oplever, at de mangler en voksen, de er fortrolige med, når hverdagen gør ondt og er svær. Jeg hjælper for eksempel mange unge med at kontakte lægen og sætte ord på deres psykiske udfordringer, og jeg har mange samtaler med unge, som er i tvivl om deres uddannelsesvalg. En stor del af mit arbejde er på den måde ofte at formidle kontakter videre eller mellem de centrale personer, der er vigtige for den unge. Jeg har gennem en stor del af mit arbejdsliv arbejdet med unge og angst, så netop arbejdet med unge, der er udfordret af angstproblematikker, ligger mig meget på sinde. Angst er en naturlig del af menneskelivet, men det kræver færdigheder at håndtere den uden at gå i stykker. Jeg er altid ydmyg og taknemmelig for at få lov at være tæt på de unge i den svære proces.
Hvad bruger du din tid på, når du ikke arbejder?
– Jeg bruger ofte mine weekender i Blovstrød og Birkerød. Min ældste datter og hendes mand og barn bor i Blovstrød, og jeg er mormor med stort M. Min søn og svigerdatter bor i Birkerød, så det er dejlig nemt at se dem begge to. Min tredje datter er bosat i Australien, så hende ser vi desværre kun på facetime i disse corona-tider.
Hvad er dit yndlingssted på Bornholm og hvorfor?