Andrea opdagede pludselig nyt talent: 'Det er meget ulig mig'

Det startede egentlig bare som en skoleopgave, hvor Andrea Beyer Holm skulle skrive en tale. Men blot en måned senere var hun pludselig udvalgt til at deltage blandt nogle af de dygtigste unge talere i Norden.

Hvordan er din relation til Bornholm?

– Jeg er faktisk født ovre, men mine forældre er bornholmere, og vi flyttede tilbage hertil, da jeg var to år. De var i gang med at studere ovre, da de fik mig, så det er derfor.

Du var i første omgang med i det her Talefest Øst og blev senere udtaget til Nordisk Talefest. Hvor er interessen for taler opstået?

– Det er lidt sjovt, for det startede bare som en opgave i skolen. Vi havde om retorik i dansk, og så fik vi til opgave at skrive en tale. Vores lærer havde så set den her konkurrence, som hun opfordrede os til at melde os til, så det gjorde jeg, og så blev jeg udvalgt. Jeg havde egentlig ikke en særlig interesse for taler før det, men det har bare vist sig, at det er megafedt at være med til.

Hvordan kan det så være, at du overhovedet meldte dig til konkurrencen?

– Jeg tror, det er fordi, jeg havde skrevet en tale om et emne, som jeg synes er rigtig vigtigt. Det er en genre, hvor jeg har mulighed for at få min egen mening ud, så det var også noget med at gribe en mulighed for at skrive om noget, jeg virkelig interesser mig for.

Hvad handler din tale om?

– Min tale hedder ”drengefarver og pigefarver og vejen til ligestilling”. Den handler om, at man ikke skal presse nogle kønsstereotyper ned over børn, allerede fra de bliver født. For eksempel at sige, at piger kan lide lyserød, og drenge kan lide blå udelukkende på grund af deres køn.

Hvorfor har netop den problemstilling fanget din interesse?

– Det er et emne, som jeg har været meget passioneret om hele mit liv nærmest. Eller i hvert fald siden jeg blev gammel nok til at have min egen mening. Jeg har oplevet, at der er nogle meget stærke stereotyper for, hvordan man er som kvinde og mand eller pige og dreng. Det har jeg altid synes var forkert.

Så det er også noget, du selv har oplevet tæt på?

– Altså, jeg vil sige, der er ifølge mig ikke nogen, som ikke oplever det. Det er noget, der ligger dybt i hele vores samfund. Det er ikke sådan, at jeg er blevet krænket eller har oplevet noget vildt. Jeg har bare oplevet det samme, som alle oplever, for det er noget, der er dybt integreret.

Men en ting er jo så at skrive talen. En anden ting er, at man skal holde den foran nogle mennesker, man måske ikke kender. Hvordan er det?

– Allerførste gang jeg holdt min tale for nogen, var på gymnasiet foran min klasse, og det synes jeg faktisk var den mest ubehagelige gang, jeg har gjort det. Der var jeg supernervøs, inden jeg skulle holde den. Men vi har arbejdet rigtig meget på workshoppen med håndtering af nervøsitet og oplæsning, så da jeg holdt talen til selve talefesterne, var jeg faktisk ikke specielt nervøs.

Hvordan kan det være?

– Det handler nok om, at jeg har arbejdet rigtig meget med talen, så jeg var virkelig selvsikker i min tale. Og så var det helt sikkert også et selvtillidsboost at blive valgt for sin tale. Derudover er der også noget med, hvordan man stiller sig, når man holder talen, og vi lavede nogle stemmeopvarmningsøvelser og arbejdede med vejrtræningskontrol, som også hjælper.

Nogle vil måske synes, det er angstprovokerende at skulle stille sig op på den måde. Siger det lidt om dig, at du alligevel bare tog imod den udfordring?

– Jeg vil faktisk sige, at det er meget ulig mig. For et år siden ville jeg helt sikkert have beskrevet mig selv som værende introvert og måske lidt genert, men jeg tror både det her forløb og hele gymnasiet har ændret det. Og så tror jeg bare generelt, at jeg har det godt med at stille mig op og snakke om lige netop det her emne. Jeg fik et råd på et tidspunkt om, at man skal tænke på ens budskab i stedet for en selv, når man holder sin tale. Det synes jeg er helt rigtigt.

Det kan næsten lyde som om, at du har opdaget en ny side af dig selv?

– Ja, det kan man faktisk godt sige.

Du var så ovre til det her Nordisk Talefest i Kolding i sidste uge. Hvad gik det ud på?

– Jamen, i Danmark er det sådan, at man sender sin tale ind, og så bliver man først valgt til den regionale konkurrence, hvor jeg så var med til Talefest Øst. Og så er der 10 i alt på tværs af landet, der bliver valgt til at komme med til Nordisk Talefest, hvor der så også er 10 fra Norge og 10 fra Sverige.

Hvad var det for en oplevelse?

– Det var helt fantastisk. Det er helt sikkert noget, jeg kommer til at tage med mig videre. Det har i det hele taget været meget intenst. For ikke så længe tid siden, havde jeg slet ikke beskæftiget mig med taler, men nu er det lige pludselig blevet en stor del af mit liv. Jeg blev virkelig tæt med de andre unge, og det var fantastisk at opleve det sammenhold, vi fik, selvom det kun var to dage.

Andrea Beyer Holm

17 år

Bor i Aakirkeby med sine forældre

Er ved at afslutte 1.g på Campus Bornholm