Julens skjulte historie

Mistelten fra motorveje, rensdyr fra USA, flag fra krigstid og Lucia fra Italien via Sverige – sådan blev vores jul skabt gennem 1000 år.

Julen har mange traditioner. Stjerner, lys, adventskranse, julebukken, Lucia-optog og mange andre. Hvem kender ikke skikken med at kysse hinanden under mistelten, der forbinder julen med kærlighed? Den hyggelige skik kom fra England til Danmark i slutningen af 1800.

Mistelten er en snylteplante

Den grønne snylteplante vokser ikke vildt i Danmarks natur, men dyrkes flere steder i landet for at blive solgt til jul.

Men i Tyskland og Frankrig vokser den almindeligt i høje træer langs motorvejene og ligner store grønne skadereder. Her på øen vokser der mange mistelten i Rønnes kolonihaveforening Solvang samt i en have i Snellemark og på et træ over for Kvickly på Nordre Kystvej.

Ingen jul uden

En anden tradition er de levende lys, som forbindes med kristendom. Befolkningen så kirkernes stearinlys til gudstjenesten og tog ideen med hjem. Lyset i kirken var til ære for Jesus fødsel, måske skulle lysene også minde om Solens genkomst. I dag fejrer mange mennesker julen med levende lys.

Navnet jul kommer fra hedenskabets ”Jol”, der betyder fest. Her menes solhvervsfesten for solens genkomst, der i Norden blev den afholdt 13. januar, hvor dagens længde var blevet synligt længere. Her ofrede man ved hellige steder, og hjemme holdt man fest med meget mad og øl. Dengang var Odin folkets gud.

Den kristne kirke

I Sydeuropa havde romerne afholdt fest for solhvervet 25. december. Allerede i år 336 afholdt den katolske kirke i Rom en fejring af Jesus' fødselsdag på den samme dag. Det var det nemmeste, og til gengæld gav kirken den et religiøst indhold. Da kristendommen omkring 960 blev indført i Norden valgte man fornemheds skyld den samme dato. Dermed fik den hurtigere indflydelse.

I ældre dage holdt man jul ved at omdanne hjemmet til en julestue, hvor folk lavede sjov, spiste og drak sig fulde. Derefter iførte folk sig masker og gik ude på i gaderne og råbte skældsord til andre, der kunne ende med slåskampe og drab. Det forbød man i midten af 1100-tallet, der skulle herske fred i gaderne mellem 25. december og 6. januar.

Julemanden

Den kendte julemand stammer oprindeligt fra en tyrkisk helgen Sankt Nikolaus, der blev født 6. december år 200. Han blev senere biskop, helgen for alle søfolk og gavmild mod børn, der fik gaver. Mange kirker er indviet til Sankt Nikolaus, her på øen er det Rønne Kirke og Nylars. Efter den katolske kirkes fremgang kom mange kristne skikke.

I begyndelsen afholdt man hellig trekonges optog i byerne 6. januar, hvor unge studenter om aftenen gik gennem gaderne og sang for penge. Beløbet gik til deres studier. Allerede i middelalderen gav alle de rige deres børn gaver på julemandens fødselsdag 6. december. Det sluttede efter reformationen.

I Holland gives stadig gaver til børn på julemandens fødselsdag 6. december. Det skyldes, at julemanden fra Tyrkiet først kom til Holland, derefter til USA med de hollandske emigranter, og derfra kom julemanden retur til hele Europa.

Oprindeligt red julemanden i Holland på en hest og ringede med en klokke, når han gav gaver. I USA bliver julemanden kaldt Santa Claus, hesten er udskiftet med en kane trukket af flere rensdyr. Den største i flokken var ”Rudolf med den røde tud”. Han kunne dermed se i mørke. Normalt har rensdyr mørke næser, men indeholder mange blodkar, som i kulde bliver røde. Efter 1870 bliver julemanden også vores.

Gamle og nye juletraditioner

Ude på landet ændrede julens traditioner sig langsomt. Der var både hedenske og kristne skikke. Juleaften blev holdt med familien og gårdens tjenestefolk, dyrene fik ekstra mad, og gårdens nisse fik en skål sødgrød, senere ændret til risengrød med klat smør ovenpå. Gaverne var ubetydelige, det vigtigste juleaften var mad og øl.

En bornholmsk tradition juleaften var indtil 1857 skikken ”at ligge i søskendeseng”. Man lagde halm på stuegulvet, og der sov alle, både gårdens egne folk, tjenestefolk og gæsterne. Naturligvis med mange forviklinger mellem de to køn. I værelserne var de opredte senge og et bord med julemad til slægtens døde. Den samme skik var der også i Sverige, men ikke andre steder i Danmark.

De første småkager var klejner, der kan koges i en gryde med olie, de har været spist ved juletid siden 1600. Andre småkager kom først i 1900 med de første bageovne.

Efter tabet af Sønderjylland i 1864 havde danskerne brug for fælles nationalfølelse. Man ophængte derfor røde og hvide dannebrogsflag i lange ranker på juletræet. Også anden eller gåsen blev pyntet med flag, stearinlysene var med røde og hvide striber. Det samme foregik under 2. Verdenskrig, den tyske besættelsesmagt forbød danske flag, men i trods hængte danskerne rødt og hvidt tøj på havens træer i julen.

Adventskranse til jul med fire lys havde man brugt i Tyskland siden 1800. Under 1. Verdenskrig blev advents kranse kun brugt i Sønderjylland, først efter 2. Verdenskrig havde hele landet brug for den hygge som fulgte med advent kransens levende lys.

Svenske juletraditioner i Danmark

Efter 2. Verdenskrig kom mange svenske juletraditioner til Danmark. Julebuk, gløgg og julestjerne kom fra Sverige, ligesom Luciaoptog af unge piger med lys i håret. Deres berømte sang er en italiensk folkevise, der gør optoget festligt i mange kirker.

Første gang det skete i Danmark var 13. december 1943 på en skole i Silkeborg. Senere kom der Luciaoptog over hele landet, der i dag er et festligt indslag i mange kirker, skoler og plejehjem.

Julekrybben var en katolsk tradition. Senere blev julen moderne med julekataloger, julesange, tv-julekalendere med sjove nisser. Da historien om julenisser er meget stor og omfattende, får de en særlig omtale i Bornholms Tidende 23. december.

I dag vil jeg afslutte med historien om de hellige trekonger.

Legenden om de tre vise mænd med navne Casper, Melchior og Balthasar. Casper var mørk, han kom fra Etiopien med guld. Melchior var Kaldæer med gulbrun hud og skænkede visdom, mens grækeren Balthasar med lys hud sænkede røgelse og myrra skær. Men hvad er det?

Myrra kaldes en græsk busk, der ofte angribes af bladlus. Døde bladlus har en fosfor lignede kulør med gule og grønne farver der lyser om natten. Myrra skær var derfor døde bladlus på Balthasars grene fra Grækenland.