Fortsætter uden tilskud: 'Bliver på bekostning af min løn'

Fra 2024 er der ikke længere et kommunalt tilskud til reparationsværkstedet på Møbelfabrikken i Nexø, som ellers har holdt bæredygtighedsfanen højt og plæderet for cirkulær økonomi siden 2018. Jannie Bramsen giver dog ikke op.

Der er kaffe på kanden og lidt guf til ganen i et par skåle på sofabordet, da Tidendes udsendte søger ly for snebyger og sjap en onsdag eftermiddag, hvor mørket er begyndt at sænke sig.

Inde i varmen står Jannie Bramsen og byder velkommen som den eneste af de tilstedeværende, der ikke er dybt begravet i et syprojekt.

Der er nemlig reparationscafé i hallen her på Møbelfabrikken, og det har der været et par gange om ugen siden 2018, hvor tiltaget blev søsat som en del af Repaircafé Danmark. Visionen er at ændre smid-ud-køb-nyt-kulturen og hjælpe bornholmerne med at reparere deres defekte genstande ganske gratis.

– Hovedsageligt går det ud på at reparere eller redesigne noget gammelt til noget nyt. Det er derfor, vi hedder reparationscafeen, fortæller Jannie Bramsen.

Hun har selv været med i Nexø siden 2020, og hun bruger hver uge op til 14 lønnede timer på at hjælpe de fremmødte med deres projekter.

– Tanken er kommet, fordi det er oppe i tiden, at det vi bruger skal holde så længe som muligt. På den måde er der flere ting i det, som ikke kun handler om det med at reparere, stoppe sokker eller sætte en ny lynlås i. Det er også noget med at lave nogle ting, man har lyst til at have længe, forklarer hun.

Hun er selv uddannet beklædningsdesigner for mange år siden, og senest har hun undervist på Københavns Erhvervsakademi i et par årtier med trend, designstrategier og bæredygtig mode.

– Folk kommer, fordi de ved at jeg kan hjælpe dem med noget håndværksmæssigt også, forklarer hun og bakkes op af Janie Joelle Christensen, som ved det høje sybord er i gang med at klippe grønt stof ud til en russerfrakke. Hun vil gerne sy noget, der holder længe og er i god kvalitet, og uden Jannie Bramsens hjælp var det ikke muligt, understreger hun.

Janie Joelle Christensen har opdaget værkstedet for halvanden måned siden. Foto: Sarah Thun Kristensen

Et frirum i hverdagen

Man kan dukke op til reparationscafé to gange om ugen, men hvor åbningstiderne i starten lå henad mod aften, så er de nu blevet korrigeret efter den interesse, der har været.

– Mange ville gerne komme tidligere på dagen. De kommer helt oppe fra Allinge - ja faktisk fra hele øen, forklarer koordinatoren.

Der er nemlig både pensionister, men også folk der har et arbejde, men som prioriterer at bruge en eftermiddag på at reparere og sy. Og så er der selvfølgelig førtidspensionister, som i nogle tilfælde kan være forholdsvis unge, og som gerne vil have noget meningsfyldt at bruge dagene på.

– We love it, og vi er så sure og vrede over, at det skal stoppe, afbryder Janie Joelle Christensen med et glimt i øjet.

Hun fik først lige øjnene op for værkstedet for halvanden måned siden, og det var i 11. time. For kommunen har nemlig besluttet at spare tilskuddet på de 184.000 kroner til caféen fra årsskiftet. Men mere om det senere.

– Jeg glæder mig altid til at komme herned og have et frirum, hvor jeg ikke skal tænke på arbejde, fortælle Janie Joelle Christensen videre.

Hun har travlt i hverdagen og udover at sælge brændte mandler på diverse julemarkeder, er hun også kirkesanger, har et kor, lejer en turistlejlighed ud og har i det hele taget et sammensat arbejdsliv. Her er værkstedet i Nexø en tiltrængt pause, hvor hun bare kan slappe af, hygge sig og være i et kreativt rum.

Kjoler af faldskærme

I reparationscaféen går faglighed, bæredygtighed og fællesskab hånd i hånd. For det nytter ikke noget, at man syer en masse om, hvis det ikke er gjort ordentligt, og så er det vigtigt, at man bruger sin tid på gode materialer.

– Og så har vi et godt fællesskab, så når folk kommer, bliver de overraskede over, hvor hyggeligt det er, forklarer Jannie Bramsen.

– Vi er en god blanding af ærkebornholmere og folk fra alle steder, og det er rigtig fedt, at vi kan mødes og have det godt sammen, for det er ikke altid, det kan lade sig gøre. Der er tit den der med førdere og sådan noget, men her mødes vi bare om noget, vi er fælles om, forklarer hun ærligt.

Hun oplever, at mange gerne vil tænke bæredygtigt, og i værkstedets levetid har de derfor løbende afholdt events, markeder og inviteret på workshops om bæredygtighed.

– Tøjindustrien sviner rigtig meget i verden, og det forbrug, vi har i Danmark, er mega mega stort. Vi smider så meget ud, køber dårlig kvalitet, og jeg ved ikke hvad, forklarer Jannie Bramsen.

– Der er så mange ting i det, som jeg kunne tænke mig, at vi lavede mere oplysning om - og måske også for den yngre målgruppe, som er så vant til at alting bugner, så selv genbrug kan blive et kæmpe forbrug.

Hun mener, at man skal kigge efter den gode kvalitet, de gode mærker og gerne noget tøj, der har været lidt dyrt, og som er lavet af rene varer som eksempelvis bomuld.

Tror du, at man i tidligere generationer har syet mere, end man gør nu?

– Ja, det kan man sagtens se tilbage på. I krigstid måtte man jo sy alting selv. Man lavede kjoler af nedfaldne faldskærme, og man fik uld kradset op og fik lavet kradsende herrejakker. Det var forfærdeligt at have på, men ideerne var der, fortæller koordinatoren, som selv er ud af en familie, hvor tekstil og syning har stået højt på listen.

Hun tror, at der i dag er mange, der kommer op i alderen, der har prøvet at have stress, og lært at man skal gøre ting, man synes er rart og bruge sine hænder kreativt.

Nu bryder Cara O'Driscoll ind med sine observationer. Hun er ellers i fuld gang med at tegne mønster op, så hun kan sy en carmenbluse, hun har fundet i et Burda-blad, hun har lånt på biblioteket.

– Når man begynder at sy, så tænker man, at man kan spare en masse penge. Men så begynder man at gå i stofbutikker, og så bliver man fristet til at købe alt muligt stof. Man er på stoffer, hvis du forstår, fortæller hun med et stort smil.

– Og det er også noget, man skal passe på, for så er det måske heller ikke bæredygtigt, responderer Jannie Bramsen med et blik på de tre forskellige projekter, hendes protegé har i gang på samme tid.

Pia Haagensen tager gerne bukser med, der skal lægges op eller andre småreparationer. Overfor hende sidder Cara O'Driscoll, som gerne tager fri fra arbejde for at komme og arbejde på sine projekter. Foto: Sarah Thun Kristensen

Vidste det godt

Cara O'Driscoll er pendler, og hun prioriterer at lægge sit arbejde på andre tidspunkter, så hun kan deltage i reparationscaféen. Hun begyndte nemlig først at sy, da hun var 49 år, og derfor har hun stadig brug for meget hjælp.

Allerhelst går hun en tur forbi Lumi Genbrug og finder stof på vejen. Lige nu syer hun en bluse, hun har også gang i et par bukser af et dynebetræk, og i bunken ligger også en kaffepose, hun har fået på kafferisteriet Sueños i Gudhjem, som hun har i tankerne til et andet projekt.

Hun sidder sammen med Pia Haagensen, som gerne medbringer ting, hun har fundet på genbrug, som kræver en lap, en stopning, skal syes ind eller lægges op.

– Nogle mandage er vi rigtig mange mennesker, og så er der kø til maskinerne. Men man må også gerne tage sin egen maskine med, og så bare få hjælp, fortæller Jannie Bramsen.

Efter jul er der ikke længere åbent i reparationscaféen om onsdagen. Kommunens kasse er slunken, og det har Jannie Bramsen faktisk vidst siden sidste år, hvor der allerede var tale om at skære tilskuddet til værkstedet.

– Sidste år sendte vi et høringssvar, og så endte vi med at få et år mere, men vi vidste godt, at den ikke gik længere, og at det var definitivt i år, fortæller hun.

Hun ærgrer sig over det, for Bornholm skal jo være Bright Green Island, og hun oplever, at der er mange, der er interesserede i at se, hvordan det fungerer i praksis, og så kigger de gerne forbi i værkstedet.

– Som repair café er vi kendt i store dele af Danmark. Folk ved godt, hvem vi er, og det er faktisk synd, hvis det skal lukke, for på en måde er vi også et billede på, hvad Bornholm vil. Vi vil få ting til at holde længere, genbruge og have en bæredygtig tankegang.

Derfor tænker hun, så det knager, og kigger efter steder, der kan søges penge. Hun ved godt, at hendes egen løn formentlig ryger på den bekostning, og det betyder, at hun skal finde et andet arbejde og fortsætte som frivillig i værkstedet.

– Vi vil prøve at søge lidt mindre fonde og se, om vi kan stykke det sammen af flere muligheder. Jeg tror, vi siger et halvt år ad gangen, og så skal vi gerne have tre andre frivillige som mig, så vi kan have en gang om måneden hver.

Håb forude?

Indtil videre er der skaffet penge til at fortsætte initiativet i januar og februar, og det er en mulighed, at der skal indføres brugerbetaling eller abonnementer til værkstedet.

Det er svært at søge fondsmidler til drift og løn, men måske det kan lykkes at søge midler til at afvikle forelæsninger og workshops.

– Men jeg kan godt forstå, at det ikke er noget, kommunen ønsker, så for mig at se er det politik på et højere plan, og vi må bare se, hvad vi har, og hvor vi kan tage det hen, slutter hun.

I den nye finanslov, som blev offentliggjort i mandags, er der etableret en pulje penge på 10 millioner til cirkulær økonomi årligt fra 2024 til 2027.

Af aftalen fremgår det, at regeringen og aftalepartierne ønsker at understøtte en kulturændring, hvor cirkularitet, genbrug og reparationer styrkes for at bidrage til et reduceret klimaaftryk fra danskernes forbrug.

Ifølge aftalen kan der søges tilskud til projekter som reparationscafeer, undervisningsforløb og andre tiltag, der kan bidrage til at gøre reparationer mere udbredte og tilgængelige.

Midlerne udmøntes imidlertid først i 2. halvår af 2024.

Der er mere gang i værkstedet om mandagen, mens der er mindre kø ved maskinerne, når man kommer om onsdagen. Foto: Sarah Thun Kristensen