Vi taler om milliarder: Der er sat prisskilt på central del af energiøen

16,9 milliarder kroner forventer Energinet, det vil koste at anlægge el-infrastrukturen til Energiø Bornholm. Der er dog flere store usikkerheder i beregningerne, som omfatter byggeriet af landanlægget på Sydbornholm og en tilsvarende omformer- og højspændingsstation på Sjælland samt kabelforbindelsen derimellem.

I de statslige kulisser arbejdes der på forberedelsen af Energiø Bornholm. I sommerens løb er der i et notat til Folketingets klima-, energi- og forsyningsudvalg kommet flere nye oplysninger frem. Den statsligt ejede systemoperatør Energinet, der ejer og driver de mest afgørende dele af det danske elnet, sendte i foråret en ansøgning til ministeriet med titlen ”Energiø Bornholms elinfrastruktur”, og et resumé af ansøgningen er blevet delt med folketingsudvalget, som skal have forelagt projekter, når det samlede budget overstiger en milliard kroner. Det gør infrastrukturen til den bornholmske energiø i den grad:

”Anlægsomkostningen for den del af Energiø Bornholms elinfrastruktur, som Energinet kommer til at bygge, er 16,9 milliarder kr. De årlige driftsomkostninger er estimeret til 121 millioner kr.”, står der i materialet fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Selve havvindmølleparkerne og kabelforbindelser til udlandet er ikke medregnet i prisoverslaget. Til sammenligning kostede det i sin tid 21,4 milliarder kroner (i 1988-priser) at anlægge Storebæltsbroen.

Usikre forudsætninger

De statslige myndigheder mener, at der er store risici ved projektets økonomi. Energinet angiver usikkerhedsomkostningerne til at være 20-25 procent højere end normalt ved Energinets større anlægsprojekter.

”Business casen for Energiø Bornholms elinfrastruktur er baseret på flere antagelser end normalt, for eksempel i forhold til antal GW havvind, endelige aftaler med Tyskland om en udlandsforbindelse samt en meget ambitiøs tidsplan. Dette øger det samlede risikotryk for projektets tidsplan, budget og tekniske løsninger”, står der i notatet.

Det er endnu ikke politisk afgjort, om energiøen skal have en kapacitet på mere end de 2 gigawatt (GW), der allerede er besluttet af Folketinget. Blandt andet som følge af den stigende fokus på grøn energi ligger det i kortene, at der vil blive tilføjet mindst 1 GW.

I notatet fremhæves det også, at ”de samfundsøkonomiske gevinster ved etablering af 3 GW havvind vil være større end ved etablering af 2 GW”, da både forbindelsen til Sjælland og Tyskland ”vil opnå en bedre grad af udnyttelse, hvis der anlægges 3 GW havvind frem for 2 GW”.

Forundersøgelserne er designet på en måde, så vindmøllerne på havet kan få en kapacitet på op til 3,8 gigawatt. I ansøgningen fra Energinet fremgår det, at el-forbindelserne tilsammen ventes at nå op på 3,2 gigawatt. Den største portion af strømmen, 2 GW, skal transporteres til Tyskland, mens 1,2 GW skal tilgå det sjællandske elnet. I Energinets beregninger af omkostningerne medregnes ikke kablet til Tyskland og stationsanlægget på tysk jord, da den tyske pendant til Energinet, 50Hertz, vil få det økonomiske ansvar for denne del af projektet.

Seks-ni kabler i land

Der skal graves i bornholmsk jord, når kablerne skal lægges, og i notatet kan man læse, at energinet forventer, at der skal føres seks-ni transmissionskabler i land fra havvindmølleparkerne, og at de skal tilsluttes omformerstationen på Sydbornholm, hvor strømmen konverteres til jævnstrøm.

”Energinet har designet stationen på Bornholm, så den på sigt kan udvides, og der kan tilsluttes i alt tre udlandsforbindelser ud over forbindelsen til Sjælland,” står der i notatet.

Polen og Sverige er de oplagte muligheder, men samarbejdet med disse lande har et andet tidsperspektiv end med Tyskland.

Det lille og store net

I notatet nævnes også ønsket om at koble det – i en energiø-skala – lille bornholmske elnet sammen med energiøen. Ekstraomkostningerne til en sammenkobling indgår ikke i ansøgningen.

”Der arbejdes på en teknisk løsning, der kan forbinde det bornholmske elnet til stationen for Energiø Bornholm. Denne forbindelse er ikke omfattet af Energinets ansøgning, men den nye station på Bornholm forventes at blive bygget således, at den er forberedt til at blive koblet til Bornholms lokale net med en 60 kV-forbindelse.”

60 kilovolt er den maksimale spænding i det bornholmske elnet, mens højspændingsnettet ellers ligger på 400 kilovolt, som også bliver spændingsniveauet i kabelforbindelsen til Sjælland. I udkanten af Storkøbenhavn, nærmere bestemt ved området Solhøj i nær Ishøj og Taastrup, skal elektriciteten fra møllerne i Østersøen kobles til det eksisterende højspændingsnet. En ny 209 kilometer lang kabelforbindelse er ligesom stationsanlægget på Sjælland medregnet i Energinets anlægsoverslag på 16,9 milliarder kroner.

Hvor ender regningen?

Danske el-forbrugere betaler til Energinet gennem en tarif på regningerne, men tanken er ikke, at de enorme energiø-infrastrukturprojekter skal finansieres af forbrugerne. Derimod skal virksomhederne/investorerne bag selve havvindmølleparkerne bidrage, fremgår det af notatet.

”Det er en forudsætning for Energinets endelige investeringsbeslutning, at der træffes beslutning om, hvordan omkostningerne til projektet skal fordeles. Omkostningerne forventes så vidt muligt at skulle fordeles til havvindopstiller (såkaldt ’overvæltning’ på havvind) frem for til Energinets tarif”, skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, hvor man ikke overraskende ser positivt på hele Energiø Bornholm-projektet.

”Samlet set er det på baggrund af Energinets ansøgning og business casen vurderet, at der er behov for projektet,” konkluderer ministeriet afslutningsvist:

”Der er i vurderingen taget hensyn til projektets samfundsøkonomiske konsekvenser. Klima-, energi- og forsyningsministeren forholder sig på den baggrund positivt over for behovet for projektet og vil færdigbehandle ansøgningen, når projektet har været forelagt Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget”.

22. juni blev sagen ifølge notatet forelagt for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.

 

Fakta om el-infrastrukturen til Energiø Bornholm

Det ansøgte projekt for Energinets el-infrastruktur i forbindelse med Energiø Bornholm består af:

•  Etableringen af to nye 400 kV-stationer med tilhørende omformeranlæg ved henholdsvis Solhøj på Sjælland og på Bornholm

•  Etablering af 209 km elforbindelse mellem stationen på Solhøj på Sjælland og stationen på Bornholm med en overføringskapacitet på 2 x 600 MW

Projektet består af en el-forbindelse mellem Bornholm og Sjælland og to nye stationer på henholdsvis Bornholm og Sjælland. Anlægsprojektet skal efter planen gennemføres i perioden 2024-2029, så den nye havvind kan sættes i drift senest i 2030.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet/Energinet