Vi skal snart selv sortere affaldet – Fyn nærmer sig robotløsning

Et fynsk projekt med central eftersortering, hvor borgerne ikke skal sortere affaldet derhjemme, er kommet et skridt nærmere efter en vurdering fra Miljøstyrelsen. Kvaliteten af det sorterede affald kommer dog til at halte, lyder kritikken.

Mens det på Bornholm efterhånden ligner en affaldsløsning, hvor der i hjemmene skal sorteres i de mange forskellige fraktioner, er man på Fyn nået et skridt nærmere en central eftersortering af borgernes affald.

Indenfor affaldssortering snakker man typisk om to former. Det ene er kildesortering, som der fra Folketingets side er lagt op til, at vi skal til at i gang med nu. Det indebærer, at borgeren selv skal sortere affaldet, inden det bliver afhentet. Den anden model er eftersortering, hvor affaldet bliver afhentet i én samlet spand, og herefter sorteres det ud i plast, pap, metal og så videre på et centralt sorteringsanlæg.

10 fynske kommuner er gået sammen om et projekt, der også tidligere har været omtalt i Tidende, hvor man vil søge dispensation til at lave central eftersortering af borgernes restaffald og droppe kildesortering af plast samt mad- og drikkekartoner. Og nu viser en aktindsigt, ifølge mediet Wastetech, at Miljøstyrelsens faglige vurdering falder ud til fordel for de fynske kommuner.

– Miljøstyrelsen finder nemlig, at det miljømæssigt er "mindst lige så godt" at indsamle plast sammen med restaffaldet og eftersortere det, som det er at lade borgerne kildesortere det. Da kvaliteten af de indsamlede materialer derudover er sammenlignelige, så opfylder det fynske projekt betingelserne for at opnå en undtagelse for kravet om kildesortering, skriver Wastetech.

Dog mener Miljøstyrelsen ikke, at det samme kan siges for kvaliteten og de miljømæssige effekter ved indsamling af mad- og drikkekartonaffald gennem eftersortering.

Kvaliteten halter

Det var ikke desto mindre umiddelbart en sejr for tilhængerne af at få teknologien til at klare sorteringen af vores affald, men Miljøstyrelsens vurdering fik hurtigt Plastindustrien til at reagere.

– Vores største anke går på, at vi simpelthen ikke er enige i den tilgang, som Miljøstyrelsen har til kvaliteten af de materialer, der kommer ud af eftersortering. Vi taler jo i Plastindustrien med nogle af de aktører, som i praksis modtager sorterede materialer fra de tilsvarende anlæg i Norge, og de melder tilbage til os, at der er en betydelig forringelse i kvaliteten, siger miljøpolitisk chef i Plastindustrien, Christina Busk, ifølge Wastetech.

I Norge har man i noget tid arbejdet med ideen om, at det er maskiner og ikke mennesker, som skal sortere plast. Maskinerne skulle også smelte og behandle plast, så det kan genanvendes. Det gav hurtigt pote. Tal fra Grønt Punkt Norge fra 2017 viser, at i en kommune, hvor man havde et sådan eftersorteringsanlæg, samlede man 17,7 kilo plastaffald ind pr. indbygger. I Oslo, der ikke havde sådan et anlæg, samlede man bare 3,4 kilo plast ind pr. indbygger.

Tidligere på året fortalte Thomas Fruergaard Astrup, der er professor hos DTU Miljø med ekspertise indenfor affald og ressourcer, herunder miljørigtig genanvendelse, i Tidendes spalter, at man ikke bare kan overføre andre landes forhold direkte til de danske.

– Kigger man på tværs af Europa, er der rigtig mange forskellige måder at gøre det på. Men fordi indholdet af affaldet også er forskelligt, så kan man ikke bare tage lidt fra Norge eller lidt fra Holland for den sags skyld og så sige, at det også gælder for Danmark, sagde Thomas Fruergaard Astrup, der i øvrigt havde samme forbehold i forhold til kvaliteten af det produkt, der kommer ud i den anden ende ved central eftersortering.

– Hvis vi ser isoleret på plastik, skal man være opmærksom på, at der findes tusindvis forskellige plasttyper- og varianter, og hvis vi får mest mulig plast ud i en spand, hvor der ikke er en masse andet skrald, så har den mekaniske sortering efterfølgende alt andet lige et bedre udgangspunkt. Her mener vi, og det kan vi også se, at vi har større mulighed for at få den højest mulige kvalitet produceret bagefter, forklarer professoren og fortsætter:

– Det andet er, at hvis man indsamler affaldet, hvor det hele bliver blandet sammen, så vil der altid være flere forurenende elementer, som kræver en større indsats på sorteringsanlægget efterfølgende. Det gør også, at risikoen for en ringere kvalitet er større.

Her på Bornholm skal det nye affaldsudbud endeligt godkendes eller afvises på kommunalbestyrelsemødet i næste uge.

• Affaldssortering skaber uenighed blandt eksperter