Papirarbejde stopper den grønne gejst hos landmænd

Lange ventetider hos kommunen på at få oprettet et minivådområder smitter af på gejsten for den grønne trepart hos landmænd. Lennart Westh, der er en del af den grønne trepart, forstår deres frustration.

Papirbunken med ansøgninger til oprettelse af minivådområder har vokset sig større på kommunens kontor. De seneste to ansøgere har derfor fået at vide, at deres sager først vil blive behandlet om tre til fire år.

Det får nu to af landmændene, der har ansøgninger i bunken, til at være skeptiske over for en endnu større opgave, der venter på kommunebordet, nemlig den lokale grønne trepart.

– Det tager ligesom energien ud af at have lyst til at arbejde for det, hvis vi ved, at hver gang vi skal et eller andet, der skal godkendes, kommer vi ikke nogen vegne med det. Så holder man jo op med at slås, lyder det fra landmanden Kasper Westh.

Han søgte om at få etableret et minivådområde i slutningen af januar 2025, men han har fået besked på, at kommunen først vil sagsbehandle ansøgningen "tidligst i 2028" med begrundelsen, at der er "meget lang kø til sagsbehandling inden for miljøvurdering".

– Det er bare tungt, synes man. Det dræner mig for energi at skulle slås med det offentlige og vide, at vi kigger på det om tre år. Hvad hulen bilder de sig ind, tænker jeg.

Kasper Westh synes, at det er en ærgerlig situation at stå i som landmand, og det giver ikke det signal, som de selv ønsker at sende.

– Landbruget kommer bare til at stå i et helt sindssygt dårligt lys, når vi ikke får etableret nogle af de minivådområder, for så ligner det, at landbruget ikke vil noget. Jeg synes bare ikke, at det er fair at give os skylden, når vi søger om at få muligheden for at lave det.

I bunken med ansøgere ligger også landmand og svineavler Preben Bjerregaards ansøgninger til at oprette to minivådområder. Han er enig med sin kollega i, at processen er drænende.

– Man bliver virkelig træt af det bureaukratiske lag. Særligt når man rigtig gerne vil gøre noget, og man rigtig gerne vil være med, siger han.

– Der er en bevidsthed om, at det kan godt være, at du gerne vil gøre noget, men man ved også godt, at lige om lidt bliver du bremset i alle dine gode tiltag.

Preben Bjerregaard han indset, at han ikke når at få projekterne godkendt, før hans tilsagn fra Landbrugsstyrelsen, der varer tre år, udløber. Det betyder, at muligheden for at få dækket omkostningerne også forsvinder.

Hvad er det, du kan frygte i forhold til de her minivådområder og til den grønne trepart?

– Jeg frygter, at vi får brugt en hel masse tid på at bygge en masse forventninger op om, hvad vi kan skabe, uanfægtet, at vi godt ved, at vi ikke har nogen penge til at gøre det.

– Vi mangler allerede penge, men det kommer også til at koste en hel masse bare i administration for at få det til at virke. Det kommer til at kræve advokater, tinglysninger og regnedrenge for at nævne noget af det.

Forstår dem fuldt ud

De to landmænd bliver mødt af fuld forståelse fra formanden for Bornholms Landbrug og Fødevarer, Lennart Westh, der sidder med om bordet i den grønne trepart.

Lennart Westh har selv været ved at søge om tilladelse fra kommunen til at oprette et minivådområde på sin grund, men den lange ventetid fik ham på andre tanker.

– Jeg fik at vide, hvor lang ventetiden der var i kommunen, så jeg har faktisk aldrig sendt mit ind. Jeg har det klar, men jeg er bare ikke gået ind i køen.

Lennart Westh forstår derfor godt, at landmændene kan miste tålmodigheden, når man har den oplevelse med i bagagen. Derfor mener han også, at det er vigtigt, at den lokale grønne trepart kan præsentere noget konkret.

– Landmændene er travle mennesker. Vi har ikke en masse tid, vi skal have fyldt ud. Hvis de kommer til et eller to møder, hvor de ingen ting kan få af vide, så mister de interessen, og så lægger de det til side. Ligesom jeg gjorde med mit minivådområde.

– Så jeg kan fuldt ud forstå dem, siger Lennart Westh.

Netop landmændene er en vigtig brik i puslespillet om den grønne trepart. Som borgmesteren og formanden for den lokale grønne trepart, Jacob Trøst (K), flere gange har nævnt, så bygger treparten på frivillighed. Det er altså op til den enkelte landmand, hvorvidt vedkommende ønsker at byde ind med areal.

Kød på borgermødet

21. maj får den lokale grønne trepart netop muligheden for at kunne præsentere deres arbejde for landmændene. Et af de spørgsmål, som flere landmænd har rejst, er, hvilken kompensation de kan forvente at få for den jord, de eventuelt vælger at lægge i den grønne pulje.

Som Tidende tidligere har beskrevet, har styregruppen i den grønne trepart haft en udtagningskonsulent på besøg til deres forrige møde for at fortælle om kompensationsmulighederne.

Er I blevet klogere?

– Ja, det bliver man altid. Det bliver man som regel altid, når man snakker med nogle andre, svarer Lennart Westh.

Er I blevet kloge nok til at kunne holde et borgermøde og informere landmændene om det, som de efterspørger?

– Det håber jeg. Jeg har jo hele tiden sagt, at hvis vi skal holde et borgermøde, så skal der være noget kød på, fordi landmanden kommer én gang, måske to gange. Men hvis der er to møder, hvor det virkede som om, at det bare var for mødets skyld, og de ikke har fået noget at vide, så kommer han nok ikke tredje eller fjerde gang, hvor der måske er kommet noget kød på.

Væbne sig med tålmodighed

Lennart Westh er selv en af de landmænd, der kan blive berørt af den grønne trepart, men modsat de fleste andre, ser han også, hvad der sker inde bag de lukkede døre.

Forstår man bedre, at der kan gå bureaukrati i det, når man sidder med om bordet?

– Man kommer jo lidt tættere på, og man kan se, hvor skoen trykker. Der kan man, som ledsejer, stå derude og tænke, at der ikke sker noget, men det er et superstort projekt, der er sat i gang.

Han mener derfor også, at det er et vigtigt, at man væbner sig med tålmodighed, da den grønne trepart kommer til at tage tid.

– Det er ikke noget, der sker i 2025, og det er nok ikke noget, der sker i 2026. Det er et langtidsprojekt. Det bliver et langt sejt træk.

– Vi skal passe på, at vi ikke fortæller vores lodsejere, at det skal være her og nu. Så mister de interessen, når der ikke kan ske noget her og nu.

– Det her kommer til at tage tid, og hvis det skal lykkes, så skal vi alle sammen have en vis tålmodighed, for ellers dør det, siger Lennart Westh.

Hvad skal de lokale grønne treparter?

Der er nedsat 23 lokale treparter, der skal udarbejde en omlægningsplan inden for kommunegrænsen. Planen skal stå klar ved udgangen af 2025. Kommunernes arealomlægning skal indfri kvælstofindsatsbehovet fra aftalen om Grøn Trepart.

Hvorfor er Bornholm speciel?

Bornholm er på nuværende tidspunkt fritaget fra kvælstofkrav. Det skyldes, at Bornholms kvælstofudledning i Østersøen er vurderet til at være minimal sammenlignet med nabolandene Sverige og Tyskland. Kvælstofkravene vil derfor først træde i kraft på Bornholm, når nabolandene skal levere tilsvarende.

Hvem sidder med i Bornholms lokale grønne trepart?

Kommunalbestyrelsen: Jacob Trøst (formand), Helle Munk Ravnborg (suppleant)

Danmarks Naturfredningsforening: Helle Bay Eriksen og Michael Stoltze

Landbrug og Fødevarer: Lennart Westh og Rasmus Brunke

Naturstyrelsen: Søren Friese