– Det er ikke nok at få en fed lønseddel med fritvalgs-konto, pension, søgnehelligdagsbetaling, barsel og alle de andre goder, der er ved at være overenskomstdækket, sagde han.
– Hvorfor og hvordan kan man stå uden for fællesskabet og påberåbe sig alle goder uden at betale en bøjet 25 øre til fællesskabet, uden at vi i salen råber vagt i gevær? Vi, der er organiserede, har også ret til solidaritet, fællesskab og gode overenskomster.
– Det kræver, at alle mand tager fat i pumperne eller får lukket hullerne i skroget, så medlemmer ikke ryger ud med badevandet. Så vi sikrer den danske model, som så flyder sikkert videre, sagde Klaus Holm.
– Metal Bornholm har behov for flere medlemmer, så kontoret ikke pludselig er væk fra øen, men til stadighed er en afdeling, der gør en forskel for industrien. Fagforeningen er kun så stærk som vores medlemmer. Så frem med smedenæven og hammeren.